Danida-programmet 1
Nyere artikler under Programmet
Cocktails med turisme-folk
16.
august 2006, Lise
|
|
|
Via
Sørens kontakter var vi inviteret til lancering af en web-site
for små turiststeder i Guatemala: viajero.com (=
rejsende.com / turist.com). Det var arrangeret af den brancheforening,
Agexpront, som er Sørens hovedpartner.
Først blev web-siten præsenteret af det firma, som havde
udarbejdet siden. Dernæst kom et par af de små hotelejere
og turistfolk op og fortalte hvordan web-siten havde betydet, at de fik
flere turister.
Endelig var der indlæg fra Guatemalas turistråd, det amerikanske
Danida (USAID), som havde støttet projektet, og Agexpront.
Øko-turiststed
i Tecpán
|
|
Vi talte
med en Maya-kvinde, som repræsenterede turistforeningen i byen
Tecpán i Chimaltenango. Hun og hendes familie har en lille øko-park
hvor de dels har planter og træer, som er betydningsfulde for
Maya-kulturen, og dels sælger bøger om Maya-kalenderen,
skrevet af hendes mand.
Bagefter
var der cocktails, og jeg fik lejlighed til at hilse på flere
af de folk, som Søren arbejder sammen med. Flere af VIP’erne
ville gerne hilse på Søren – måske fordi
de vidste, at han bestyrer en stor fond. Mens vi stod og talte med
direktøren for Guatemalas turistråd (INGUAT), kom en
fotograf forbi og ville tage et billede. Jeg – som kvinde – skulle
partout stå i midten, selv om jeg blot var med. Desværre
kan vi ikke vise jer billedet.
Vi trækker
store veksler på vores erfaringer inden for turisme takket
være de seks måneder i Honduras. Vi havde blandt andet
en interessant samtale med en fra Agexpront, som arbejder med øko-turisme,
herunder turisme for ornitologer. De er ved at oprette en ny hjemmeside
specielt for ornitologer (vi skal nok give dig adressen, Inga-Lill).
|
Frokostpause med Luís
3.
august 2006, Søren
|
|
|
Vores arbejdsdag
er fra 8.00 til 17.00 med frokost kl 13.00-14.00. Jørgen tager
hjem og spiser med sin kone Wannee.
Rosario
og Florí varmer normalt medbragt mad og spiser den i mødelokalet. Luís
og Sofía går normalt ud på en comedor (lille gaderestaurant).
Ninna
spiser på restaurant med samarbejdspartnere eller springer
frokosten over.
Og jeg,
Søren, veksler mellem alle modellerne.
I dag spiste
jeg en ovenud lækker kyllingesuppe på comedor i nærheden.
Fyldt med ris, kyllingekød, grøntsager, avocado og krydderier.
Dertil majstortillas og saft af tamarin. Normalt er maden god, men
basal. I dag også basale råvarer, men med en usædvanlig
lækker smag.
Frokosten
var en god anledning til at tale med Luís om hans liv. Han har
boet nogle år i USA, hvor han nu har to børn på 21
og 18, og den ældste har givet ham et barnebarn.
I Guatemala
har han også to børn, på henholdsvis 14 og 11 år.
Han opfordrer dem til at studere. Selv ville han gerne have været
maskiningeniør, men det var forholdene ikke til i hans ungdom.
Han blev bilmekaniker og arbejder nu som chauffør for os, formodentlig
fordi hjælpeorganisationer betaler relativt godt.
|
|
|
Kontrakten
i hus
20.
juli 2006 - Søren |
|
|
Møde
i Styrekomitéen
Endelig var vi færdige med dokumentet, kontraktteksten, diverse bilag
mm til programmets komponent 4a "Fonden for afsætningskæder".
Og så alligevel måtte vi igennem en snak om sammensætning af selektionskomiteen,
afstemningsregler mm. Det er nemlig svært at sikre, at vi har ildsjælene
med, uden at de samtidig er involveret som interessenter i de delprojekter,
som fonden skal støtte.
Men alle var positive, så vi nåede frem til det tidspunkt, hvor vi kunne
skåle på successen.
Skål for godt samarbejde i teamet
Nu
mangler jeg bare at få indføjet rettelserne fra mødet og at få
det hele til ambassaden i Managua, inden ambassadøren tager på ferie.
Det er nemlig hans underskrift, der tæller.
Det centrale team præsenteres for pressen.
|
|
Pressen
Der var flere
TV- og radio-kanaler på pletten. Dog med yngre journalister.
Underskrifthøjtideligheden
Reelt var det et paradenummer, da den underskriftsberettigede ambassadør
ikke var til stede.
Lone og Mariela interviewes
De klarede det fint, selv om de var uforberedte på hele dette presseshow.
Vi glæder os over AGEXPRONTs iver for at få programmet gjort
til en stor sag.
|
Deltagerne i mødet
Kollegerne på kontoret
Påbegyndt 21. juli 2006, ajourføres løbende - Søren
|
|
|
De danske rådgivere |
|
|
Jørgen
G. Jensen
61 år, gift med Wannee fra Thailand, selv fra København.
Titel i programmet: Monitoring adviser.
Uddannelse: Kemiingeniør. Mange års erfaring som rådgiver
i Vietnam, Mozambique, Latinamerika m.fl. Taler adskillige sprog,
bl.a. lokalsprog
fra de lande han har været i.
Han monitorerer og følger løbende alle programmets fire komponenter.
Han er min lokale chef og har været
en kæmpe hjælp. |
|
Ninna
Nyberg Sørensen
Ca 45 år. Bor med sin søn Malte på 22 år. Han studerer
på universitetet her.
Titel: Hun er rådgiver på Danidas andet program her:
Menneskerettigheder.
Uddannelse: Kultursociolog og antropolog.
|
|
|
|
Teknisk-administrativt
personale |
|
|
Rosario
de Monzón
Ca 60 år, gift, tre store børn, der bor hjemme.
Titel
i programmet: Administrator.
Uddannelse: Administration og regnskab, bl.a. fra USA og fra Grenoble i
Frankrig.
Hun står for alskens kvalificeret, administrativt arbejde, herunder
regnskaber. |
|
Sofia
Villatoro
Ca 30 år, gift, gravid og skal nedkomme med første barn oktober
2006. Det blev en pige!
Titel
i programmet: Assistent.
Uddannelse:
Sekretær
Hun står for klassiske sekretæropgaver, men er også Ninnas "vikar" ved
visse møder med partnere.
|
|
|
|
Silvia
Escobedo
Ca 40 år, lever sammen med mand nr to, 2+3 børn.
Titel i programmet: Sekretær.
Uddannelse: Sekretær og HR. Hun har boet flere år
i USA.
Hun
klarer alle de klassiske opgaver, herunder at arrangerere møder med
partnerne
pr telefon. Hun hjælper mig også med
at rette mit spanske - og det er hun god til.
|
|
Luis Fernando Soberanis
Ca 40 år, skilt.
Titel i programmet: Chauffør.
Uddannelse: Bilmekaniker.
Han henter og bringer, og så hjælper han os med at købe
biler.
|
|
|
|
Ángel
Mario López Picaral
Gift, bor i Guatemala City på vej mod Antigua. Har en
søn fra 2001 og venter barn til april 2007.
Titel i programmet: Gestor financiero /ARM, dvs "controller".
Han tiltrådte
i november 2006.
I januar-februar 2008 deltog Ángel i et Danida-kursus om projektadministration
i Danmark. Læs hans indtryk
af Danmark.
|
|
Floridalma
Racanac (Flori)
Ca 30 år, ugift, uden børn.
Titel i programmet: Receptionist og kontormedhjælper.
Uddannelse: Formodentlig uden formel uddannelse.
Hun passer telefon og gør rent. |
|
|
|
Erika Marroquín de Gutiérrez
Ca 40 år, gift med en læge, tre børn. Boede femten år i Canada. Har tidligere
arbejdet i Miljøministeriet.
Titel i programmet: Asistente Financiera (PREMACA). Ansat 17.3.2008 som økonomiassistent
for Ángel Lopez
|
|
|
|
|
|
Higidio
Ca 30 år. Læs Higidios historie
Titel i programmet: Vagt. Fråtrådte 1.9.2006.
Uddannelse: 9 års skoleuddannelse + 1 uges vagtkursus.
Han sidder ude på gangen med pistol og metaldetektor og giver et uvenligt
indtryk til gæster. Men han er i virkeligheden meget høflig og serviceorienteret. |
|
Amilcar Pérez
Vagt, ansat oktober 2007, da kontoret flyttede til de nye lokaler i Zone 13.
Han er ca 28 år og har kone og et lille barn, men han bor ikke sammen med dem i ugens løb.
|
Kvinderne fra San Pedro
7.
juli 2006, San Marcos, Lise |
|
|
Doña Lili, pensioneret sygeplejerske fra San Pedro
Doña
Lili har organiseret 846 kvinder fra 16 landsbyer og fra provinsbyerne
San Marcos
og San Pedro
i et netværk. De vil gerne opnå indflydelse
og empowerment, men de ved ikke hvordan. Som Doña Lili udtrykte
det: pga af den udbredte machismo oplever de kun få åbne døre
og en sårende
behandling. Derfor vil de gerne have hjælp til at få en plads
i samfundet.
De har
allerede gang i en række aktiviteter: et bageri, en planteskole
med økologiske vækster, forskellige landbrugsprodukter
og kvæg, tekstilvævning og desuden et projekt om genbrug og
affaldssortering.
|
|
En
delegation mødte os på hotellet i San Marcos og forelagde
deres planer og behov. Den følgende morgen kom Doña Lili forbi
hotellet igen for at give os hver en pose med brød fra bageriet,
og til Søren
og mig desuden en smuk billedvævning fra deres værksted.
Teksten
lyder: Må Gud velsigne dette hjem; Hilsen fra San Pedro.
Fuglen
over vulkanerne er en queztal - nationalfuglen, som også har givet navn
til pengene.
Er dette
et projekt, som bør støttes af Danida-programmet?
|
Ny frihandelsaftale - CAFTA
2.
juli 2006, Søren og Lise |
|
|
Den
1. juli trådte
en ny frihandelsaftale med USA i kraft i Guatemala. Det betyder, at
man kan handle med varer mellem landene uden
told og uden kvoter.
Aftalen
omfatter fem centralamerikanske lande (Costa Rica, El Salvador, Guatemala,
Honduras og Nicaragua), samt USA og den Dominikanske Republik.
På engelsk hedder aftalen CAFTA-DR – Central American Free
Trade Agreement. DR står for den Dominikanske Republik. På spansk kaldes
den TLC – Tratado de Libre Comercio.
Forhandlingerne har stået på siden 2002, da præsident
Bush annoncerede, at USA ville undersøge mulighederne for en frihandelsaftale
med de centralamerikanske lande. I Guatemala blev loven om implementering
af frihandelsaftalen vedtaget i maj måned i år efter en stærk
lobby-indsats fra virksomhederne.
Guatemalas fordele
I Guatemala er er det naturligvis især eksportfirmaer, der glæder
sig over aftalen, og navnlig tekstilindustrien, som er stor her i Guatemala
(og Honduras). Der findes en del ”maquilas”, konfektionsfabrikker,
som syr tøj for de store kendte mærkevarefirmaer.
Andre producenter, som vil få fordel af frihandelsaftalen, er fx dem,
som producerer såkaldte ”nostalgiske” varer. Det er lokale
madvarer, som købes af de guatemaltekere, der er emigreret til USA.
Det er
et åbent spørgsmål, hvordan det vil påvirke
alle de små virksomheder, som Danida (og Søren) skal
støtte. Det er en af opgaverne at gøre det til en fordel
:-)
Guatemalas
præsident har tilbudt 60 mio Q (50 mio kr) til små virksomheder
for at styrke deres muligheder for eksport. |
|
Parlamentet
har som sagt vedtaget aftalen, men der er også nogle
grupperinger, som er imod frihandelsaftalen – og globalisering,
og en af dem afleverede i går en sørgekrans til parlamentet
for at markere sin modstand.
Demonstration imod CAFTA
Stort marked for USA
I USA anses CAFTA for en stor fordel. Centralamerika udgør det næststørste
eksportmarked i Latinamerika, og det er det eksportmarked, som stiger mest.
I 2000-2004 steg det med 16%, mens den samlede eksport kun steg med knap 5%.
USA ser også aftalen som et instrument til at støtte den amerikanske
sikkerhedspolitik, idet frihandelsaftalen vil fremme økonomisk samarbejde
i regionen og bidrage til fred og stabilitet. Der er dog sikkert en del landmænd
i USA, der er bange for den nye konkurrence.
|
Udviklingshjælp - hvordan?
- Tanker om den rette vej
1.
juli 2006, Søren og Lise |
|
|
Vi er
jo ret nye inden for udviklingspolitik – især hvad angår
praktisk erfaring. Men vi tænker meget over, hvilke metoder der er bedst,
hvad der batter, etc. I den forbindelse har vi diskuteret og læst en
række artikler, som har været i medierne i den senere tid. På den internationale scene er der stærkt divergerende meninger
om, hvordan man bedst bekæmper fattigdom i den 3. verden. I Weekendavisen
(2. juni 2006) anmeldes to bøger, som anbefaler hver sin løsning.
Giv flere penge
Den ene (Jeffrey Sachs: The End of Poverty) mener, at hvis bare Vesten
faktisk giver de 0,7% af BNP, som de vestlige lande har forpligtet sig
til, så vil vi kunne halvere fattigdommen i 2015. Med flere bistandsmidler
vil man kunne sætte målrettet ind på de fem vigtigste
områder, som ifølge Sachs er:
· Sundhed
·
Landbrugsstøtte
· Uddannelse
· Kommunikation og transport
· Drikkevand og kloakering.
Hvis vi fokuserer, og investerer, på disse fem områder, vil vi
kunne hjælpe de fattige på få år.
Giv pengene selektivt
Der overfor står det andet synspunkt (William Easterley: The White Mans’s
Burden), nemlig at megen udviklingshjælp ikke har hjulpet – flere
afrikanske lande er i dag fattigere end de var for 40 år siden. Årsagen
er, ifølge ham, at hjælpen gives efter en plan, som er lagt af
donorer som Verdensbanken eller de store nationale programmmer, som fx Danidas.
Disse planer opfylder snarere et behov hos donorerne om at komme af med pengene,
end et veldefineret behov hos de fattige – derfor de mange mislykkede
projekter.
Han mener også, at budgetstøtte burde forbydes. Budgetstøtte
er den model, Danida netop er gået over til, og som går ud på,
at man betaler pengene direkte til landets finanslov, således at de
bruges i forlængelse af de planer, som landet har – og ikke til
små selvstændige projekter, som donorlandet finder på. Men
i følge Easterley betyder budgetstøtte, at pengene går
direkte i de forkerte lommer.
Han mener, at man helt skal undlade at hjælpe korrupte regeringer.
I stedet skal man kanalisere pengene via NGO’er, dvs til små organisationer
som opererer på græsrodsniveau, og som derfor kender problemerne
og er i stand til at finde passende – lavteknologiske - løsninger.
Giv penge for råvarer, Kinas vej
For nylig har der i den danske presse været artikler om Kinas store
satsning i Afrika. Ifølge disse artikler går Kina helt bevidst
efter de naturressourcer, som de selv har brug for. Investeringerne gives
derfor til regeringer i de lande, fx Nigeria og Zimbabwe, som har olie og
mineraler, som Kina er interesseret i, uanset om de pågældende
landes regeringer er korrupte eller diktatoriske. For Kina er der kun tale
om ”business” – ikke velgørenhed eller udviklingshjælp.
Dette virker stærkt provokerende på de vestlige lande, som udvælger
modtagerlande efter om de har ”god regeringsførelse”.
Men de afrikanske regeringer vil tilsyneladende gerne have de kinesiske
investeringer.
|
|
Producér
til markedet
Sørens kollega Jørgen, som har arbejdet med udviklingsprojekter
i mange år, er god at lytte til.
Det har længe været den udbredte holdning i Udenrigsministeriet – og
Danida – at de fattige skal hjælpes, så de kan blive selvforsynende,
dvs få nok at spise. Det betyder, at man skal hjælpe fiskerne med
bedre udstyr, så de kan fange fisk nok til at mætte familien, og
man skal hjælpe bønderne, så deres afgrøder bliver
bedre, så de har basisvarer som ris (eller majs, bønner, yams …)
nok til at mætte familien.
Men det er
forkert, mener Jørgen. Der er omtrent ingen mennesker
i verden længere, som lever isoleret og selvforsynende. Alle har brug
for penge for at købe varer på et marked. Ergo har de også brug
for at producere til et marked – og ikke blot til sig selv.
I forbindelse
med et fiskeriprojekt i Vietnam anbefalede Jørgen derfor,
at man underviste fiskerne i at fiske store, dyre fisk, som de kunne sælge
for en god pris, i stedet for de små, billige fisk. Så kunne
de selv købe billige fisk og andre (mad)varer til sig selv for pengene.
Find
markedsnicher
Tilsvarende mener han, at man skal analysere markedet for grøntsager
og frugt, og så undervise bønderne i nye afgrøder, som
der er efterspørgsel efter. I stedet for at alle dyrker de samme få afgrøder,
fx bønner og majs, som de derfor ikke kan sælge, da alle andre
producerer de samme afgrøder.
Det lyder logisk,
men Jørgen siger, at det ikke er let at ændre
en tankegang, som har været herskende i mange år på Asiatisk
Plads.
Få
mellemhandlerne med på vognen
Jørgen mener også, at det er nødvendigt at samarbejde
med de mellemhandlere, som opkøber varerne hos de små bønder
eller fiskere og sælger dem videre på det nærmeste større
marked. Her i landet kaldes de ”coyotes”, et navn som umiddelbart
giver negative konnotationer. Men disse mellemhandlere er nødvendige,
da de små bønder eller fiskere sjældent har køretøjer
mm til bringe varerne til markedet. Og en undersøgelse har tilmed
vist, at de er mere effektive – cost effective - end de NGO’er,
der virker sig som mellemhandlere.
Træk
i stedet for skub
Den komponent af Danida-programmet, som Søren har ansvar for,
skal hjælpe
driftige erhvervsfolk til at afsætte flere varer. Den danske støtte
gives dog under den betingelse, at forretningsaktiviteterne er miljørigtige
og giver en mærkbar forbedring i antal jobs og indtægter til
fattige producenter.
I dette arbejde
går Søren meget ind for ”trækmekanismer”,
dvs find kunden først, og udvikl så produktet til ham. Når
der er en reel efterspørgsel, bliver folk motiverede og opfindsomme.
Traditionelle projekter satser på "skub" ved at uddanne de fattige
og så håbe, at markedet melder sig af sig selv.
Søren
arbejder især med NGO’er og virksomheder, som har
specialiseret sig i at opbygge afsætningskæder, der går
fra de små producenter
via mellemhandlere til et stort marked. Kædens deltagere skal have
indgået et "Memorandum of understanding", før der
kan blive tale om tilskud fra Danida til fx certificering, kvalitetsstyring,
branding, organisering af arbejdet osv.
|
Proade - et erhvervsstøtteprogram
Torsdag den 29. juni 2006, Lise |
|
|
Søren var blevet inviteret til et afslutningsarrangement for at
program, Proade, som har arbejdet med at hjælpe mikro-, små og
mellemstore virksomheder med efteruddannelse,
konsulentservice, analyser mm.
15.000 initiativer var blevet støttet over 3½ år
for i alt 1 mio US$, hovedsagelig betalt af den Interamerikanske Udviklingsbank.
På mange måder minder det om de projekter, som jeg kender
fra mit arbejde med EUs Adapt- og Leonardo-programmer. For Søren
var det relevant
at få kendskab til initiativer, som minder om dem, han skal iværksætte.
Latinamerikansk mødedisciplin
Mødet var annonceret til kl. 17.30,
og vi danskere kom selvfølgelig til tiden.
Her kl. 17.35 var der kommet ca 7 personer.
Kl. 18 var der kommet ca 10 personer, men ingen af pladserne ved panelet
var besat. Til venstre for panelet er en mand i gang med at sætte
to ekstra flag op.
|
|
Kl. 18.20 - stadig kun få mennesker, men da mødet gik i gang kl.
ca 18.30 var der pænt fyldt op.
Situationen er helt almindelig i følge Sørens erfaringer med den slags
konferencer.
Små selvstændige
syersker
Ved den efterfølgende
forfriskning faldt vi i snak med Sabina og Brenda, to syersker, som
har nydt godt af programmet. De
har fulgt et efteruddannelseskursus en dag om ugen i et helt år,
hvor de har lært design og syning. Brenda fortalte, at hun nu har
udvidet sin kundekreds, så hun
syr skoleuniformer til eleverne på en privatskole.
Søren spurgte dem, hvad der var sværest i deres job. Svaret var: Mercadeo.
Markedsføring, få fat i kunden !!
Sabina
og Brenda, syersker der havde fået efteruddannelse
|
Forretningskultur
Danmark
og Guatemala –
hinandens
modsætninger? 6.
juni 2006, Lise og Søren |
|
|
Søren har set på en sammenlignende analyse af forretningskulturen
i de to lande, som viser, at de nærmest har to diametralt modsatte
profiler. Er det nu en fordel eller en ulempe, når man skal rådgive
virksomheder?
Det drejer sig om
Gert Hofstedes undersøgelser af kulturen på arbejdspladser
i forskellige lande. I har muligvis hørt om hans første
undersøgelse fra 1973 blandt IBM-ansatte i en række lande.
Denne undersøgelse er siden blevet videreført og udvidet,
så der nu foreligger data fra 74 lande.
Fire dimensioner
Hofstede
har udviklet en model, som udtrykker en kultur ved hjælp
af fire dimensioner:
- Magtdistance
(Power Distance, PDI)
- Individualisme
(IDV)
- Maskulinitet
(MAS)
- Undvigelse
af usikkerhed (Uncertainty Avoidance, UAI)
Magtdistance angiver
graden af lighed blandt mennesker. Hvis et land har en høj grad af magtdistance, betyder det at der er store forskelle
i indflydelse og rigdom mellem forskellige samfundsgrupper, mens lav
magtdistance tyder på stor grad af lighed og lige muligheder.
Individualisme viser
i hvilken grad samfundet fremmer individuelle eller kollektive bedrifter
og relationer. Lav individualisme tyder på et
samfund med stærke bånd mellem mennesker, og en kultur som
støtter familiesammenhold og kollektiv ansvarlighed. Høj
individualitet tyder på et samfund med vægt på individets
rettigheder og på løsere relationer.
Maskulinitet handler om i hvilken grad samfundet støtter den
traditionelle manderolle, der indebærer, at manden har magt,
indflydelse og kontrol. Høj maskulinitet betyder altså,
at der ikke er ligestilling mellem mænd og kvinder.
Undvigelse
af usikkerhed drejer sig om i hvilken grad samfundet tolererer usikkerhed og ustrukturerede
forhold. Hvis et land har høj undvigelse
af usikkerhed, tyder det på, at der er et ønske om lov og
orden og behov for at reducere usikkerhed. En lav undvigelse af usikkerhed
tyder til gengæld på, at samfundet er risikovilligt og parat
til forandringer.
Danmarks profil ser
således ud, ifølge Hofstede:
Danmark
har en meget høj Individualisme (74) og er til gengæld
lav på de tre andre dimensioner, især på Maskulinitet
(16). Sammenlignet med et gennemsnit for de skandinaviske lande er Danmarks
profil endog lidt mere ekstrem, dvs højere på Individualisme
og lavere på de tre andre dimensioner.
|
|
Her er så Guatemalas profil ifølge
Hofstede:
Guatemala har en meget
høj grad (95) af Magtdistance – tegn
på at der er en stor ulighed i samfundet både ang. indflydelse
og rigdom.
Desuden har
Guatemala en meget lav grad af Individualisme (6, hvor Danmark har
74), og det fortolkes
som tegn på, at loyalitet, forpligtelse og
ansvar over for kollektivet/familien er vigtigere end andre samfundsmæssige
regler.
Guatemala har den højeste grad af Undvigelse af Usikkerhed (101)
af alle lande i Latinamerika. Det indebærer, at samfundet har en meget
lav tolerance for usikkerhed og derfor indfører strenge regler og
love. Det indebærer også, ifølge Hofstede, at samfundet
ikke er parat til forandringer og meget lidt risikovillig.
Denne profil kombineret
med katolicisme betyder, ifølge Hofstede,
en filosofi om, at der kun er én sandhed, og det er vores!
Lises
kommentarer
Det lyder som om, det kan blive svært at skulle igangsætte små,
individuelle virksomheder til risikovillig entreprenøraktiv virksomhed
i et land med stor usikkerhed!
Måske skyldes den høje grad af Undvigelse af Usikkerhed, at der
er så mange lovovertrædelser i Guatemala, og at der derfor er et
stort
ønske om love og regler. Det virker nemlig som om, der ikke er synderlig
respekt for love og regler – tværtimod
er korruptionen meget høj og findes både inden for politiet og
regeringen, siges det.
Det fremgår ikke, hvilken del af befolkningen, der er blevet interviewet
til denne undersøgelse – det er næppe de fattige Mayaer
ude i bjerglandsbyerne.
Det er nok vigtigt at huske, at Hofstedes undersøgelse ikke er den eneste
sandhed - den bør
kombineres med andre, mere dybdegående
analyser.
Sørens
refleksioner
De
fleste donorer prøver at fremme mikrovirksomheder og
entreprenører. Måske
skal man her hellere kombinere med regelrette mellemstore
virksomheder med de fattige som ansat arbejdskraft :-)
Undersøgelsen er muligvis baseret på erhvervsaktive ladinoer. Så
måske kan vi slet ikke bruge undersøgelsen, da vi i høj grad
skal arbejde blandt fattige mayaere.
I følge Hofstede er danskere individualister, mens
guatemaltekere
er kollektivister. Men her i regionen betyder det ikke, at man er solidarisk
med menneskeheden, men at man er solidarisk med de nærmeste i familien
eller i den nære socialgruppe. Stærkt tankeprovokerende,
hvis det er sådan, at individualisterne er bredere solidariske.
Mystisk. Det kræver
lidt mere refleksion.
Kilde: www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php |
International miljødag
Søndag den 4. juni 2006, Søren |
|
|
Mandag den 5. juni
er international miljødag. Vi deltog i dag søndag
i en march på Avenida Reforma, der som altid var lavet om til gågade
om søndagen fra kl 10 til 14.
Miljøministeriets officielle banner: 5 de Junio, Dia Mundial del Medio
Ambiente
Der var 4-5 hold med
hver sit orkester, en militærskole,
en økologisk
skole, Frelsens hær, og en evangelisk (kristen) skole. Det fyldte ikke
så meget.
Miljøministeren interviewes - uden bodyguards
Marchen endte
på Obeliskpladsen, hvor der var etableret et podium.
Miljøminister Lic. Juan Mario Dary Fuentes blev præsenteret,
og han holdt en formanende tale om, at vi hver især skal være
et godt eksempel med ikke at smide affald på gaden. Hans hovedpointe
var dog, at vi skal tro på sagen
og ikke passivisere os selv og vores unge med snak om, at det alligevel
ikke hjælper, at regeringen er korrupt osv.
Miljømedalje
I 1992 oprettes en æresmedalje kaldet den Præsidentielle Miljømedalje,
og den er siden uddelt hvert år på den 5. juni undtagen af præsident
Portillo, som negligerede medaljen.
På selve
dagen, i morgen, skal min kollega Jørgen bivåne uddelingen
med præsident Óscar Berger i Palacio Nacional.
|
|
Ministeren og årets tre miljøprisvindere
Der er tre
medaljemodtagere i år:
- Elfride Poll, doktor i botanik, født i Wien, og boet
i Guatemala siden 1957. Hun har forsket, været sjælen bag
den Botaniske have, inspireret studerende på alle universiteterne,
og er en nationalt og internationalt hædret miljøaktivist.
- Lore de Escamilla, født i Tyskland og gift med en guatemalteker.
Oprørt
over den manglende miljøbevidsthed har hun undervist i skoler og på gymnasier.
Præsenterede i 1974 en plan for præsident Laugerud, som førte
til, at miljøundervisning blev integreret i grundskolen. Fastholder,
at den økologiske krise er et åndeligt-moralsk-dannelsesmæssigt
problem.
- Luis Ferraté, doktor, forfatter og universitetsprofessor. Landflygtig
under den "væbnede konflikt", eftersom miljøaktivister "jo" måtte
være kommunister. Har arbejdet for verdensbanken, FAO og mange andre. (Kilde:
avisen Prensa Libre, lørdag 3. juni)
|
Morgenmøde med
ministre
17. maj 2006, Lise |
|
|
Allerede tredje
arbejdsdag havde Sørens kollega Jørgen meldt
os begge til et møde, hvor resultaterne af et projekt om udvikling
af Maya-områder skulle præsenteres. Vi ankom kl. 7.45 til et
trangt mødelokale.
De tre ministre flankerer en af de Mayaer, som præsenterede projektet
GuateMaya - vision for Mayaerne
Det viste sig at være et overordentligt interessant projekt, som var
gennemført med økonomisk støtte fra Holland.
Der var blevet gennemført ”konsultationer”, dvs møder,
i over 5.000 Maya-landsbyer med ca 2 mio personer, som man havde
spurgt om deres synspunkter ang naturressourcer, skov, vand og
mineraler, og
ang naturkatastrofer, frihandel og udvikling.
De mange input var blevet samlet og præsenteret som forslag til
de forskellige ministerier. Fx inden for undervisningsministeriets område
foreslår de, at der gennemføres undervisning på Maya-sprog,
at alle skal lære tre sprog (Maya, spansk og engelsk), at der etableres
flere skoler i landområderne, etc,
etc.
Resultaterne
blev præsenteret af Mayaer fra en Maya-organisation,
og mødet blev indledt af en ældre mand, som læste en tekst
fra Mayaernes ”bibel” Popol Vuh.
Flest mennesker, færrest ressourcer
Som baggrund for undersøgelsen præsenterede lederen af projektet
nogle fakta om Guatemala, som alle pegede i samme retning, nemlig at i de
områder, hvor Mayaerne bor, er elektricitet, veje, broer og kunstvanding
mindst udbredt. Til gengæld er naturressourcerne størst – det
er her skove og nationalparker findes, og selvfølgelig også de
arkæologiske seværdigheder, nemlig Maya-ruinerne. Han påviste
også, at Mayaerne udgør 69% af befolkningen – og endda
mere, sagde han, idet ladinoerne jo er efterkommere af en spansk mand
og en Maya-kvinde.
|
|
Tre ministre
til stede
Ikke mindre end tre ministre overværede mødet, nemlig Guatemalas
vicepræsident Eduardo Stein, landbrugsministeren og miljøministeren.
Landbrugsministeren underskrev på mødet en aftale om 20 mio Quetzales
(ca 16 mio kr) til at imødekomme nogle af landsbyernes forslag. Også vicepræsidenten
holdt en tale.
Jeg
bemærkede, at mens repræsentanterne for Mayaerne ustandseligt
brugte ordet ”Maya”, blev det næsten ikke nævnt
af ministrene. De talte om comunidades dvs landsbyer, om campesinos,
dvs bønder, eller om det rurale Guatemala.
Stor
pressedækning
Pressefolk masede rundt i lokalet, og vi fik senere at vide, at mødet
var blevet omtalt i TV-nyhederne om eftermiddagen – og at vi optrådte
på billederne! Desværre blev dette indslag ikke genudsendt om aftenen.
På vej ud fra mødet kom Søren og Jørgen i snak med
miljøministeren, hvor de fortalte ham om Danida-programmet. Godt gået
på tredjedagen!
Efter mødet blev vicepræsidenten
overfaldet af pressen
Bag ham stod en tæt række "gorillaer" med øretelefoner
|
Miljøforbedring
i Mellemamerika
18. maj 2006 - Lise |
|
|
Kort beskrivelse
af det program, som Søren arbejder for
Program-dokumenter
er hamper læsning, men her er et forsøg
på at forklare det med jævne
ord.
Det overordnede
Danida-program hedder: The Regional Programme for Environment
and Sustainable Development in Central America. På spansk
hedder det: Programa Regional de Medio Ambiente en Centroamérica,
så det går under forkortelsen: Premaca.
Meget kort fortalt
er det sådan, at Danida-programmet støtter
gennemførelsen af en stor plan om miljøforbedring og
miljøledelse i hele Mellemamerika, kaldet Parca. Mere om den
senere.
At programmet er ”regionalt” betyder,
at det omfatter alle syv mellemamerikanske lande: Guatemala, Honduras,
Belize, El Salvador,
Nicaragua, Costa Rica og Panama.
Danida-programmet
løber fra 1. december 2005 til 30. november
2010, og der er i alt afsat 250 mio DKK.
Søren arbejder med komponent 4: etablering af små virksomheder
Programmet består af fire komponenter, og Søren er ansat
som ansvarlig for komponent 4, som går ud på:
at
skabe indkomster og arbejde i fattige landsbyer i Guatemala og Honduras
ved at etablere profitable virksomheder, som skal være baseret
på miljøbevarelse og bæredygtig håndtering
af naturressourcer.
Der tænkes på ”øko-virksomheder”, som
ganske vist er et vagt begreb, men det betyder, at virksomheden ikke
behøver direkte at arbejde med miljø-produktion. Blot
skal aktiviteterne foregå på en miljørigtig måde.
Da målgruppen er fattige landsbyer, betyder det især i
Guatemala, at det er maya-landsbyer. Og i den forbindelse betyder ”miljørigtig” desuden,
at den lokale kultur skal bevares.
Til komponent 4
er der afsat midler til en rådgiver i programmets
to første år – derfor er Sørens kontrakt
to-årig.
Landsby i det sydlige Guatemala
Lokale organisationer som partnere
Søren skal ikke gøre arbejdet alene. Han skal finde nogle
organisationer her, som kan støtte og hjælpe sådanne
små og mellemstore virksomheder. Det kan enten være at
hjælpe eksisterende virksomheder til at få adgang til et
større marked, eller at få flere virksomheder i gang.
Budgettet
for komponent 4 er på 40 mio DKK, som skal uddeles
i løbet af fem år. Pengene skal fx bruges til teknisk
assistance og konsulenthjælp til de små virksomheder, eller
til uddannelse af ejerne af virksomhederne, eller til indførelse
af systemer til at sikre kvaliteten i produktionen. Til gengæld
må pengene ikke bruges til at købe egentligt produktionsudstyr
for. Det er desuden meget vigtigt, at programmet ikke kommer til at
virke som socialhjælp, men i stedet som igangsætter af
bæredygtige aktiviteter.
Et
tænkt eksempel
Det kunne eksempelvis dreje sig om en landsby, hvor de producerer økologisk
honning. Via programmet kan de små erhvervsdrivende få teknisk
assistance til at lære en metode, så de sikrer at hygiejnen
og kvaliteten altid er i orden. Og en Fair Trade-organisation som fx
Max Havelaar kan hjælpe dem med at få en handelsaftale
med et marked i Europa og planlægge logistikken, så de
kan eksportere varerne. Desuden kan de blive undervist i bogholderi
og regnskabsføring af et lokalt konsulentfirma, så de
får styr på økonomien. Tilskuddet fra
Danida-programmet går på den måde
til de organisationer, som hjælper de små erhvervsdrivende.
Hvordan
gribe det an
Der er allerede fundet en del organisationer i Guatemala, som er interesserede
i at arbejde med sagen. Fx en brancheorganisation, Agexpront, som organiserer
virksomheder, der eksporterer. Denne organisation
skal sandsynligvis være den overordnede samarbejdspartner, som så kan
inddrage andre organisationer undervejs.
I
Honduras er programmet ikke kommet så langt. Derfor skal
Søren nok rejse en del til Honduras for at holde møder
med potentielle partnere.
Desuden
skal han rejse rundt i hele regionen og i det sydlige Mexico
for at besøge og lære af lignende projekter og
initiativer, som fungerer.
Det
lyder godt, ikke sandt?
|
|
Danida
støtter Parca-planen
Sørens komponent er én ud af fire i Danida-programmet.
For at forstå de andre komponenter er det nødvendigt at
vide lidt om Parca-planen.
Maya-landsby i bjergene
Som nævnt går Danida-programmet ud på at støtte
gennemførelsen af en stor regional miljø-plan, Parca, som
de syv mellemamerikanske lande vedtog i juli 2005. Udenlandske donorer,
herunder tre skandinaviske, støtter gennemførelsen af forskellige
dele af planen.
Parca-planens
vigtigste mål er at bevare og sikre en bæredygtig
udvikling af naturen og at forebygge og kontrollere forurening. Det skal
opnås ved overholdelse af lovgivning og aftaler indgået på nationalt,
regionalt og internationalt niveau, og ved en forbedret miljøledelse,
både i regeringerne, i erhvervslivet og i civilsamfundet.
Til at
gennemføre Parca-planen har de syv lande udpeget en kommission,
CCAD, som ledes af de syv landes miljøministre, og som rådgiver
ministerierne om miljø.
Komponent
1 - på regeringsniveau
Danida-programmets komponent 1 drejer sig om at styrke CCAD, den
mellemamerikanske kommission, så den kan gennemføre Parca-planen. Danida giver
budgetstøtte til CCADs drift, så de kan kompetenceudvikle
de personer, som arbejder med Parca-planen.
Denne komponent
finansieres af både Danida, Sida og Norad - hhv
det svenske og det norske Danida. Vores fælles bidrag er kun en
lille del af CCADs budget – den bliver også støttet
af Verdensbanken og andre store, internationale donorer.
Komponent
2 – i civilsamfundet
Hvor komponent 1 handler om regeringsniveauet, drejer den anden komponent
i Danida-programmet sig om at styrke civilsamfundet – dvs folkelige
bevægelser, foreninger og ngo’er – som gennemfører
miljøforskning og fortalervirksomhed. Det kan være organisationer
i stil med det danske Noah.
Danida bestyrer en fond, hvor disse foreninger og organisationer
kan søge om projektmidler til at gennemføre forskning, påvise
og oplyse om miljøforhold med henblik på ændring
i eller efterlevelse af lovgivningen.
Desuden er der afsat midler til en mellemamerikansk organisation,
som skal forske og oplyse om miljøforhold.
Komponent
3 – affaldshåndtering og rent drikkevand
Komponent 3 drejer sig om at gennemføre nogle helt konkrete miljøforbedringer
i en række kommuner i Honduras og Guatemala. Formålet er
at skabe demonstrationsprojekter for decentral miljøforvaltning,
nærmere bestemt håndtering af affald og rent drikkevand.
Danida har netop i disse dage ansat to internationale eksperter, en til
Honduras og en til Guatemala, som skal rådgive de udvalgte kommuner
i, hvordan de planlægger og gennemfører arbejdet.
Oppefra,
nedefra – og fra siden
Samlet set påvirker de fire komponenter hver sit lag i samfundet,
så der – ideelt set – sker en samtidig indsats, der
trækker i samme retning. Komponent 1 drejer sig om det lovgivende
niveau og de store internationale aftaler. Komponent 2 styrker de folkelige
kræfter og interesseorganisationerne, det som nu hedder civilsamfundet.
Med komponent 3 gennemføres nogle konkrete miljøtiltag
i kommunerne, så man kan se, at det virker. Og komponent 4 skal
sandsynliggøre, at det kan betale sig – også økonomisk – at
arbejde efter bæredygtige principper. De fire
komponenter kan også betyde en gensidig magtbalance mellem
markedet, civilsamfundet og staten, med et supplerende kommunalt element.
Sørens kollega her på kontoret, Jørgen G. Jensen,
er ansat som overordnet rådgiver, der skal holde styr på alle
fire komponenter.
Ny
Danida-politik: Budgetstøtte frem for projektstøtte
Den måde, som dette program er sat sammen på – støtte
til Parca-planen - er eksempel på den nye Danida-politik. Den går
ud på, at man hellere støtter institutioner og løbende
aktiviteter, som allerede er i gang i udviklingslandet, i stedet for
at starte et nyt projekt, som løber i en afgrænset periode.
Det betyder, at Danida i højere grad støtter
med penge – budgetstøtte – som
kan bruges fx til lønninger og drift. Ved den tidligere projektstøtte
bestod støtten i udsendte rådgivere, køretøjer,
bygninger, udstyr mm.
Fordelen
ved den nye politik er, at der er lokalt "ejerskab" til aktiviteterne. Ulempen
er, at Danida har mindre indflydelse på,
hvad pengene bliver brugt til. Desuden at Danidas rådgivere
kommer på afstand af aktiviteterne; de bliver meta-rådgivere.
|
|