Danida-programmet 1

Cocktails med turisme-folk

16. august 2006, Lise

Via Sørens kontakter var vi inviteret til lancering af en web-site for små turiststeder i Guatemala: viajero.com (= rejsende.com / turist.com). Det var arrangeret af den brancheforening, Agexpront, som er Sørens hovedpartner.

Først blev web-siten præsenteret af det firma, som havde udarbejdet siden. Dernæst kom et par af de små hotelejere og turistfolk op og fortalte hvordan web-siten havde betydet, at de fik flere turister.
Endelig var der indlæg fra Guatemalas turistråd, det amerikanske Danida (USAID), som havde støttet projektet, og Agexpront.

Øko-turiststed i Tecpán

Vi talte med en Maya-kvinde, som repræsenterede turistforeningen i byen Tecpán i Chimaltenango. Hun og hendes familie har en lille øko-park hvor de dels har planter og træer, som er betydningsfulde for Maya-kulturen, og dels sælger bøger om Maya-kalenderen, skrevet af hendes mand.

Bagefter var der cocktails, og jeg fik lejlighed til at hilse på flere af de folk, som Søren arbejder sammen med. Flere af VIP’erne ville gerne hilse på Søren – måske fordi de vidste, at han bestyrer en stor fond. Mens vi stod og talte med direktøren for Guatemalas turistråd (INGUAT), kom en fotograf forbi og ville tage et billede. Jeg – som kvinde – skulle partout stå i midten, selv om jeg blot var med. Desværre kan vi ikke vise jer billedet.

Vi trækker store veksler på vores erfaringer inden for turisme takket være de seks måneder i Honduras. Vi havde blandt andet en interessant samtale med en fra Agexpront, som arbejder med øko-turisme, herunder turisme for ornitologer. De er ved at oprette en ny hjemmeside specielt for ornitologer (vi skal nok give dig adressen, Inga-Lill).

Frokostpause med Luís

3. august 2006, Søren

Vores arbejdsdag er fra 8.00 til 17.00 med frokost kl 13.00-14.00. Jørgen tager hjem og spiser med sin kone Wannee.
Rosario og Florí varmer normalt medbragt mad og spiser den i mødelokalet. Luís og Sofía går normalt ud på en comedor (lille gaderestaurant).
Ninna spiser på restaurant med samarbejdspartnere eller springer frokosten over.

Og jeg, Søren, veksler mellem alle modellerne.

I dag spiste jeg en ovenud lækker kyllingesuppe på comedor i nærheden. Fyldt med ris, kyllingekød, grøntsager, avocado og krydderier. Dertil majstortillas og saft af tamarin. Normalt er maden god, men basal. I dag også basale råvarer, men med en usædvanlig lækker smag.

Frokosten var en god anledning til at tale med Luís om hans liv. Han har boet nogle år i USA, hvor han nu har to børn på 21 og 18, og den ældste har givet ham et barnebarn.

I Guatemala har han også to børn, på henholdsvis 14 og 11 år. Han opfordrer dem til at studere. Selv ville han gerne have været maskiningeniør, men det var forholdene ikke til i hans ungdom. Han blev bilmekaniker og arbejder nu som chauffør for os, formodentlig fordi hjælpeorganisationer betaler relativt godt.

Kontrakten i hus

20. juli 2006 - Søren

Møde i Styrekomitéen
Endelig var vi færdige med dokumentet, kontraktteksten, diverse bilag mm til programmets komponent 4a "Fonden for afsætningskæder".

Og så alligevel måtte vi igennem en snak om sammensætning af selektionskomiteen, afstemningsregler mm. Det er nemlig svært at sikre, at vi har ildsjælene med, uden at de samtidig er involveret som interessenter i de delprojekter, som fonden skal støtte.

Men alle var positive, så vi nåede frem til det tidspunkt, hvor vi kunne skåle på successen.


Skål for godt samarbejde i teamet

Nu mangler jeg bare at få indføjet rettelserne fra mødet og at få det hele til ambassaden i Managua, inden ambassadøren tager på ferie. Det er nemlig hans underskrift, der tæller.


Det centrale team præsenteres for pressen.

Pressen
Der var flere TV- og radio-kanaler på pletten. Dog med yngre journalister.

Underskrifthøjtideligheden

Reelt var det et paradenummer, da den underskriftsberettigede ambassadør ikke var til stede.


Lone og Mariela interviewes

De klarede det fint, selv om de var uforberedte på hele dette presseshow. Vi glæder os over AGEXPRONTs iver for at få programmet gjort til en stor sag.

AGEXPRONT
Brancheforening, der står for at udføre komponent 4a i Guatemala

Luís Godoy
Adm.direktør (gæst for at underskrive)

Carlos Borges
Direktør i topledelsen. Komiteens formand

Ambassaden i Managua
Donor
Programkontoret i Guatemala
Rådgivere

Jørgen Jensen
Monitoring advisor (gæst)

Marco Vinicio Cerezo
FUNDAECO

Udviklingshjælp - hvordan?

- Tanker om den rette vej

1. juli 2006, Søren og Lise

Vi er jo ret nye inden for udviklingspolitik – især hvad angår praktisk erfaring. Men vi tænker meget over, hvilke metoder der er bedst, hvad der batter, etc. I den forbindelse har vi diskuteret og læst en række artikler, som har været i medierne i den senere tid.

På den internationale scene er der stærkt divergerende meninger om, hvordan man bedst bekæmper fattigdom i den 3. verden. I Weekendavisen (2. juni 2006) anmeldes to bøger, som anbefaler hver sin løsning.

Giv flere penge
Den ene (Jeffrey Sachs: The End of Poverty) mener, at hvis bare Vesten faktisk giver de 0,7% af BNP, som de vestlige lande har forpligtet sig til, så vil vi kunne halvere fattigdommen i 2015. Med flere bistandsmidler vil man kunne sætte målrettet ind på de fem vigtigste områder, som ifølge Sachs er:
· Sundhed
· Landbrugsstøtte
· Uddannelse
· Kommunikation og transport
· Drikkevand og kloakering.

Hvis vi fokuserer, og investerer, på disse fem områder, vil vi kunne hjælpe de fattige på få år.

Giv pengene selektivt
Der overfor står det andet synspunkt (William Easterley: The White Mans’s Burden), nemlig at megen udviklingshjælp ikke har hjulpet – flere afrikanske lande er i dag fattigere end de var for 40 år siden. Årsagen er, ifølge ham, at hjælpen gives efter en plan, som er lagt af donorer som Verdensbanken eller de store nationale programmmer, som fx Danidas. Disse planer opfylder snarere et behov hos donorerne om at komme af med pengene, end et veldefineret behov hos de fattige – derfor de mange mislykkede projekter.

Han mener også, at budgetstøtte burde forbydes. Budgetstøtte er den model, Danida netop er gået over til, og som går ud på, at man betaler pengene direkte til landets finanslov, således at de bruges i forlængelse af de planer, som landet har – og ikke til små selvstændige projekter, som donorlandet finder på. Men i følge Easterley betyder budgetstøtte, at pengene går direkte i de forkerte lommer.

Han mener, at man helt skal undlade at hjælpe korrupte regeringer. I stedet skal man kanalisere pengene via NGO’er, dvs til små organisationer som opererer på græsrodsniveau, og som derfor kender problemerne og er i stand til at finde passende – lavteknologiske - løsninger.

Giv penge for råvarer, Kinas vej
For nylig har der i den danske presse været artikler om Kinas store satsning i Afrika. Ifølge disse artikler går Kina helt bevidst efter de naturressourcer, som de selv har brug for. Investeringerne gives derfor til regeringer i de lande, fx Nigeria og Zimbabwe, som har olie og mineraler, som Kina er interesseret i, uanset om de pågældende landes regeringer er korrupte eller diktatoriske. For Kina er der kun tale om ”business” – ikke velgørenhed eller udviklingshjælp.

Dette virker stærkt provokerende på de vestlige lande, som udvælger modtagerlande efter om de har ”god regeringsførelse”. Men de afrikanske regeringer vil tilsyneladende gerne have de kinesiske investeringer.

Producér til markedet
Sørens kollega Jørgen, som har arbejdet med udviklingsprojekter i mange år, er god at lytte til.
Det har længe været den udbredte holdning i Udenrigsministeriet – og Danida – at de fattige skal hjælpes, så de kan blive selvforsynende, dvs få nok at spise. Det betyder, at man skal hjælpe fiskerne med bedre udstyr, så de kan fange fisk nok til at mætte familien, og man skal hjælpe bønderne, så deres afgrøder bliver bedre, så de har basisvarer som ris (eller majs, bønner, yams …) nok til at mætte familien.

Men det er forkert, mener Jørgen. Der er omtrent ingen mennesker i verden længere, som lever isoleret og selvforsynende. Alle har brug for penge for at købe varer på et marked. Ergo har de også brug for at producere til et marked – og ikke blot til sig selv.

I forbindelse med et fiskeriprojekt i Vietnam anbefalede Jørgen derfor, at man underviste fiskerne i at fiske store, dyre fisk, som de kunne sælge for en god pris, i stedet for de små, billige fisk. Så kunne de selv købe billige fisk og andre (mad)varer til sig selv for pengene.

Find markedsnicher
Tilsvarende mener han, at man skal analysere markedet for grøntsager og frugt, og så undervise bønderne i nye afgrøder, som der er efterspørgsel efter. I stedet for at alle dyrker de samme få afgrøder, fx bønner og majs, som de derfor ikke kan sælge, da alle andre producerer de samme afgrøder.

Det lyder logisk, men Jørgen siger, at det ikke er let at ændre en tankegang, som har været herskende i mange år på Asiatisk Plads.

Få mellemhandlerne med på vognen
Jørgen mener også, at det er nødvendigt at samarbejde med de mellemhandlere, som opkøber varerne hos de små bønder eller fiskere og sælger dem videre på det nærmeste større marked. Her i landet kaldes de ”coyotes”, et navn som umiddelbart giver negative konnotationer. Men disse mellemhandlere er nødvendige, da de små bønder eller fiskere sjældent har køretøjer mm til bringe varerne til markedet. Og en undersøgelse har tilmed vist, at de er mere effektive – cost effective - end de NGO’er, der virker sig som mellemhandlere.

Træk i stedet for skub
Den komponent af Danida-programmet, som Søren har ansvar for, skal hjælpe driftige erhvervsfolk til at afsætte flere varer. Den danske støtte gives dog under den betingelse, at forretningsaktiviteterne er miljørigtige og giver en mærkbar forbedring i antal jobs og indtægter til fattige producenter.

I dette arbejde går Søren meget ind for ”trækmekanismer”, dvs find kunden først, og udvikl så produktet til ham. Når der er en reel efterspørgsel, bliver folk motiverede og opfindsomme. Traditionelle projekter satser på "skub" ved at uddanne de fattige og så håbe, at markedet melder sig af sig selv.

Søren arbejder især med NGO’er og virksomheder, som har specialiseret sig i at opbygge afsætningskæder, der går fra de små producenter via mellemhandlere til et stort marked. Kædens deltagere skal have indgået et "Memorandum of understanding", før der kan blive tale om tilskud fra Danida til fx certificering, kvalitetsstyring, branding, organisering af arbejdet osv.

Proade - et erhvervsstøtteprogram

Søren var blevet inviteret til et afslutningsarrangement for at program, Proade, som har arbejdet med at hjælpe mikro-, små og mellemstore virksomheder med efteruddannelse, konsulentservice, analyser mm.
15.000 initiativer var blevet støttet over 3½ år for i alt 1 mio US$, hovedsagelig betalt af den Interamerikanske Udviklingsbank.

På mange måder minder det om de projekter, som jeg kender fra mit arbejde med EUs Adapt- og Leonardo-programmer. For Søren var det relevant at få kendskab til initiativer, som minder om dem, han skal iværksætte.

Latinamerikansk mødedisciplin
Mødet var annonceret til kl. 17.30, og vi danskere kom selvfølgelig til tiden.

Her kl. 17.35 var der kommet ca 7 personer.

Kl. 18 var der kommet ca 10 personer, men ingen af pladserne ved panelet var besat. Til venstre for panelet er en mand i gang med at sætte to ekstra flag op.

Kl. 18.20 - stadig kun få mennesker, men da mødet gik i gang kl. ca 18.30 var der pænt fyldt op.
Situationen er helt almindelig i følge Sørens erfaringer med den slags konferencer.

Små selvstændige syersker
Ved den efterfølgende forfriskning faldt vi i snak med Sabina og Brenda, to syersker, som har nydt godt af programmet. De har fulgt et efteruddannelseskursus en dag om ugen i et helt år, hvor de har lært design og syning. Brenda fortalte, at hun nu har udvidet sin kundekreds, så hun syr skoleuniformer til eleverne på en privatskole.
Søren spurgte dem, hvad der var sværest i deres job. Svaret var: Mercadeo. Markedsføring, få fat i kunden !!

Sabina og Brenda, syersker der havde fået efteruddannelse

Forretningskultur

Danmark og Guatemala – hinandens modsætninger?

6. juni 2006, Lise og Søren

Søren har set på en sammenlignende analyse af forretningskulturen i de to lande, som viser, at de nærmest har to diametralt modsatte profiler. Er det nu en fordel eller en ulempe, når man skal rådgive virksomheder?

Det drejer sig om Gert Hofstedes undersøgelser af kulturen på arbejdspladser i forskellige lande. I har muligvis hørt om hans første undersøgelse fra 1973 blandt IBM-ansatte i en række lande. Denne undersøgelse er siden blevet videreført og udvidet, så der nu foreligger data fra 74 lande.

Fire dimensioner
Hofstede har udviklet en model, som udtrykker en kultur ved hjælp af fire dimensioner:

• Magtdistance (Power Distance, PDI)
• Individualisme (IDV)
• Maskulinitet (MAS)
• Undvigelse af usikkerhed (Uncertainty Avoidance, UAI)

Magtdistance angiver graden af lighed blandt mennesker. Hvis et land har en høj grad af magtdistance, betyder det at der er store forskelle i indflydelse og rigdom mellem forskellige samfundsgrupper, mens lav magtdistance tyder på stor grad af lighed og lige muligheder.

Individualisme viser i hvilken grad samfundet fremmer individuelle eller kollektive bedrifter og relationer. Lav individualisme tyder på et samfund med stærke bånd mellem mennesker, og en kultur som støtter familiesammenhold og kollektiv ansvarlighed. Høj individualitet tyder på et samfund med vægt på individets rettigheder og på løsere relationer.

Maskulinitet handler om i hvilken grad samfundet støtter den traditionelle manderolle, der indebærer, at manden har magt, indflydelse og kontrol. Høj maskulinitet betyder altså, at der ikke er ligestilling mellem mænd og kvinder.

Undvigelse af usikkerhed drejer sig om i hvilken grad samfundet tolererer usikkerhed og ustrukturerede forhold. Hvis et land har høj undvigelse af usikkerhed, tyder det på, at der er et ønske om lov og orden og behov for at reducere usikkerhed. En lav undvigelse af usikkerhed tyder til gengæld på, at samfundet er risikovilligt og parat til forandringer.

Danmarks profil ser således ud, ifølge Hofstede:

Danmark har en meget høj Individualisme (74) og er til gengæld lav på de tre andre dimensioner, især på Maskulinitet (16). Sammenlignet med et gennemsnit for de skandinaviske lande er Danmarks profil endog lidt mere ekstrem, dvs højere på Individualisme og lavere på de tre andre dimensioner.

Her er så Guatemalas profil ifølge Hofstede:

Guatemala har en meget høj grad (95) af Magtdistance – tegn på at der er en stor ulighed i samfundet både ang. indflydelse og rigdom.

Desuden har Guatemala en meget lav grad af Individualisme (6, hvor Danmark har 74), og det fortolkes som tegn på, at loyalitet, forpligtelse og ansvar over for kollektivet/familien er vigtigere end andre samfundsmæssige regler.

Guatemala har den højeste grad af Undvigelse af Usikkerhed (101) af alle lande i Latinamerika. Det indebærer, at samfundet har en meget lav tolerance for usikkerhed og derfor indfører strenge regler og love. Det indebærer også, ifølge Hofstede, at samfundet ikke er parat til forandringer og meget lidt risikovillig.

Denne profil kombineret med katolicisme betyder, ifølge Hofstede, en filosofi om, at der kun er én sandhed, og det er vores!

Lises kommentarer
Det lyder som om, det kan blive svært at skulle igangsætte små, individuelle virksomheder til risikovillig entreprenøraktiv virksomhed i et land med stor usikkerhed!
Måske skyldes den høje grad af Undvigelse af Usikkerhed, at der er så mange lovovertrædelser i Guatemala, og at der derfor er et stort ønske om love og regler. Det virker nemlig som om, der ikke er synderlig respekt for love og regler – tværtimod er korruptionen meget høj og findes både inden for politiet og regeringen, siges det.
Det fremgår ikke, hvilken del af befolkningen, der er blevet interviewet til denne undersøgelse – det er næppe de fattige Mayaer ude i bjerglandsbyerne.
Det er nok vigtigt at huske, at Hofstedes undersøgelse ikke er den eneste sandhed - den bør kombineres med andre, mere dybdegående analyser.

Sørens refleksioner
De fleste donorer prøver at fremme mikrovirksomheder og entreprenører. Måske skal man her hellere kombinere med regelrette mellemstore virksomheder med de fattige som ansat arbejdskraft :-)
Undersøgelsen er muligvis baseret på erhvervsaktive ladinoer. Så måske kan vi slet ikke bruge undersøgelsen, da vi i høj grad skal arbejde blandt fattige mayaere.
I følge Hofstede er danskere individualister, mens guatemaltekere er kollektivister. Men her i regionen betyder det ikke, at man er solidarisk med menneskeheden, men at man er solidarisk med de nærmeste i familien eller i den nære socialgruppe. Stærkt tankeprovokerende, hvis det er sådan, at individualisterne er bredere solidariske. Mystisk. Det kræver lidt mere refleksion.

Kilde: www.geert-hofstede.com/hofstede_dimensions.php

International miljødag

Søndag den 4. juni 2006, Søren

Mandag den 5. juni er international miljødag. Vi deltog i dag søndag i en march på Avenida Reforma, der som altid var lavet om til gågade om søndagen fra kl 10 til 14.


Miljøministeriets officielle banner: 5 de Junio, Dia Mundial del Medio Ambiente

Der var 4-5 hold med hver sit orkester, en militærskole, en økologisk skole, Frelsens hær, og en evangelisk (kristen) skole. Det fyldte ikke så meget.

Miljøministeren interviewes - uden bodyguards

Marchen endte på Obeliskpladsen, hvor der var etableret et podium. Miljøminister Lic. Juan Mario Dary Fuentes blev præsenteret, og han holdt en formanende tale om, at vi hver især skal være et godt eksempel med ikke at smide affald på gaden. Hans hovedpointe var dog, at vi skal tro på sagen og ikke passivisere os selv og vores unge med snak om, at det alligevel ikke hjælper, at regeringen er korrupt osv.

Miljømedalje
I 1992 oprettes en æresmedalje kaldet den Præsidentielle Miljømedalje, og den er siden uddelt hvert år på den 5. juni undtagen af præsident Portillo, som negligerede medaljen.

På selve dagen, i morgen, skal min kollega Jørgen bivåne uddelingen med præsident Óscar Berger i Palacio Nacional.

Ministeren og årets tre miljøprisvindere

Der er tre medaljemodtagere i år:
- Elfride Poll, doktor i botanik, født i Wien, og boet i Guatemala siden 1957. Hun har forsket, været sjælen bag den Botaniske have, inspireret studerende på alle universiteterne, og er en nationalt og internationalt hædret miljøaktivist.
- Lore de Escamilla, født i Tyskland og gift med en guatemalteker. Oprørt over den manglende miljøbevidsthed har hun undervist i skoler og på gymnasier. Præsenterede i 1974 en plan for præsident Laugerud, som førte til, at miljøundervisning blev integreret i grundskolen. Fastholder, at den økologiske krise er et åndeligt-moralsk-dannelsesmæssigt problem.
- Luis Ferraté, doktor, forfatter og universitetsprofessor. Landflygtig under den "væbnede konflikt", eftersom miljøaktivister "jo" måtte være kommunister. Har arbejdet for verdensbanken, FAO og mange andre. (Kilde: avisen Prensa Libre, lørdag 3. juni)

Morgenmøde med ministre

17. maj 2006, Lise

Allerede tredje arbejdsdag havde Sørens kollega Jørgen meldt os begge til et møde, hvor resultaterne af et projekt om udvikling af Maya-områder skulle præsenteres. Vi ankom kl. 7.45 til et trangt mødelokale.

De tre ministre flankerer en af de Mayaer, som præsenterede projektet

GuateMaya - vision for Mayaerne
Det viste sig at være et overordentligt interessant projekt, som var gennemført med økonomisk støtte fra Holland.

Der var blevet gennemført ”konsultationer”, dvs møder, i over 5.000 Maya-landsbyer med ca 2 mio personer, som man havde spurgt om deres synspunkter ang naturressourcer, skov, vand og mineraler, og ang naturkatastrofer, frihandel og udvikling.

De mange input var blevet samlet og præsenteret som forslag til de forskellige ministerier. Fx inden for undervisningsministeriets område foreslår de, at der gennemføres undervisning på Maya-sprog, at alle skal lære tre sprog (Maya, spansk og engelsk), at der etableres flere skoler i landområderne, etc, etc.

Resultaterne blev præsenteret af Mayaer fra en Maya-organisation, og mødet blev indledt af en ældre mand, som læste en tekst fra Mayaernes ”bibel” Popol Vuh.

Flest mennesker, færrest ressourcer
Som baggrund for undersøgelsen præsenterede lederen af projektet nogle fakta om Guatemala, som alle pegede i samme retning, nemlig at i de områder, hvor Mayaerne bor, er elektricitet, veje, broer og kunstvanding mindst udbredt. Til gengæld er naturressourcerne størst – det er her skove og nationalparker findes, og selvfølgelig også de arkæologiske seværdigheder, nemlig Maya-ruinerne. Han påviste også, at Mayaerne udgør 69% af befolkningen – og endda mere, sagde han, idet ladinoerne jo er efterkommere af en spansk mand og en Maya-kvinde.

Tre ministre til stede
Ikke mindre end tre ministre overværede mødet, nemlig Guatemalas vicepræsident Eduardo Stein, landbrugsministeren og miljøministeren. Landbrugsministeren underskrev på mødet en aftale om 20 mio Quetzales (ca 16 mio kr) til at imødekomme nogle af landsbyernes forslag. Også vicepræsidenten holdt en tale.

Jeg bemærkede, at mens repræsentanterne for Mayaerne ustandseligt brugte ordet ”Maya”, blev det næsten ikke nævnt af ministrene. De talte om comunidades dvs landsbyer, om campesinos, dvs bønder, eller om det rurale Guatemala.

Stor pressedækning
Pressefolk masede rundt i lokalet, og vi fik senere at vide, at mødet var blevet omtalt i TV-nyhederne om eftermiddagen – og at vi optrådte på billederne! Desværre blev dette indslag ikke genudsendt om aftenen.

På vej ud fra mødet kom Søren og Jørgen i snak med miljøministeren, hvor de fortalte ham om Danida-programmet. Godt gået på tredjedagen!

Efter mødet blev vicepræsidenten overfaldet af pressen

Bag ham stod en tæt række "gorillaer" med øretelefoner

Miljøforbedring i Mellemamerika

18. maj 2006 - Lise

Kort beskrivelse af det program, som Søren arbejder for
Program-dokumenter er hamper læsning, men her er et forsøg på at forklare det med jævne ord.

Det overordnede Danida-program hedder: The Regional Programme for Environment and Sustainable Development in Central America. På spansk hedder det: Programa Regional de Medio Ambiente en Centroamérica, så det går under forkortelsen: Premaca.

Meget kort fortalt er det sådan, at Danida-programmet støtter gennemførelsen af en stor plan om miljøforbedring og miljøledelse i hele Mellemamerika, kaldet Parca. Mere om den senere.

At programmet er ”regionalt” betyder, at det omfatter alle syv mellemamerikanske lande: Guatemala, Honduras, Belize, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama.

Danida-programmet løber fra 1. december 2005 til 30. november 2010, og der er i alt afsat 250 mio DKK.

Søren arbejder med komponent 4: etablering af små virksomheder
Programmet består af fire komponenter, og Søren er ansat som ansvarlig for komponent 4, som går ud på:
at skabe indkomster og arbejde i fattige landsbyer i Guatemala og Honduras ved at etablere profitable virksomheder, som skal være baseret på miljøbevarelse og bæredygtig håndtering af naturressourcer.

Der tænkes på ”øko-virksomheder”, som ganske vist er et vagt begreb, men det betyder, at virksomheden ikke behøver direkte at arbejde med miljø-produktion. Blot skal aktiviteterne foregå på en miljørigtig måde.

Da målgruppen er fattige landsbyer, betyder det især i Guatemala, at det er maya-landsbyer. Og i den forbindelse betyder ”miljørigtig” desuden, at den lokale kultur skal bevares.

Til komponent 4 er der afsat midler til en rådgiver i programmets to første år – derfor er Sørens kontrakt to-årig.

Landsby i det sydlige Guatemala

Lokale organisationer som partnere
Søren skal ikke gøre arbejdet alene. Han skal finde nogle organisationer her, som kan støtte og hjælpe sådanne små og mellemstore virksomheder. Det kan enten være at hjælpe eksisterende virksomheder til at få adgang til et større marked, eller at få flere virksomheder i gang.

Budgettet for komponent 4 er på 40 mio DKK, som skal uddeles i løbet af fem år. Pengene skal fx bruges til teknisk assistance og konsulenthjælp til de små virksomheder, eller til uddannelse af ejerne af virksomhederne, eller til indførelse af systemer til at sikre kvaliteten i produktionen. Til gengæld må pengene ikke bruges til at købe egentligt produktionsudstyr for. Det er desuden meget vigtigt, at programmet ikke kommer til at virke som socialhjælp, men i stedet som igangsætter af bæredygtige aktiviteter.

Et tænkt eksempel
Det kunne eksempelvis dreje sig om en landsby, hvor de producerer økologisk honning. Via programmet kan de små erhvervsdrivende få teknisk assistance til at lære en metode, så de sikrer at hygiejnen og kvaliteten altid er i orden. Og en Fair Trade-organisation som fx Max Havelaar kan hjælpe dem med at få en handelsaftale med et marked i Europa og planlægge logistikken, så de kan eksportere varerne. Desuden kan de blive undervist i bogholderi og regnskabsføring af et lokalt konsulentfirma, så de får styr på økonomien.

Tilskuddet fra Danida-programmet går på den måde til de organisationer, som hjælper de små erhvervsdrivende.

Hvordan gribe det an
Der er allerede fundet en del organisationer i Guatemala, som er interesserede i at arbejde med sagen. Fx en brancheorganisation, Agexpront, som organiserer virksomheder, der eksporterer. Denne organisation skal sandsynligvis være den overordnede samarbejdspartner, som så kan inddrage andre organisationer undervejs.

I Honduras er programmet ikke kommet så langt. Derfor skal Søren nok rejse en del til Honduras for at holde møder med potentielle partnere.

Desuden skal han rejse rundt i hele regionen og i det sydlige Mexico for at besøge og lære af lignende projekter og initiativer, som fungerer.

Det lyder godt, ikke sandt?

Danida støtter Parca-planen
Sørens komponent er én ud af fire i Danida-programmet. For at forstå de andre komponenter er det nødvendigt at vide lidt om Parca-planen.

Maya-landsby i bjergene

Som nævnt går Danida-programmet ud på at støtte gennemførelsen af en stor regional miljø-plan, Parca, som de syv mellemamerikanske lande vedtog i juli 2005. Udenlandske donorer, herunder tre skandinaviske, støtter gennemførelsen af forskellige dele af planen.

Parca-planens vigtigste mål er at bevare og sikre en bæredygtig udvikling af naturen og at forebygge og kontrollere forurening. Det skal opnås ved overholdelse af lovgivning og aftaler indgået på nationalt, regionalt og internationalt niveau, og ved en forbedret miljøledelse, både i regeringerne, i erhvervslivet og i civilsamfundet.

Til at gennemføre Parca-planen har de syv lande udpeget en kommission, CCAD, som ledes af de syv landes miljøministre, og som rådgiver ministerierne om miljø.

Komponent 1 - på regeringsniveau
Danida-programmets komponent 1 drejer sig om at styrke CCAD, den mellemamerikanske kommission, så den kan gennemføre Parca-planen. Danida giver budgetstøtte til CCADs drift, så de kan kompetenceudvikle de personer, som arbejder med Parca-planen.

Denne komponent finansieres af både Danida, Sida og Norad - hhv det svenske og det norske Danida. Vores fælles bidrag er kun en lille del af CCADs budget – den bliver også støttet af Verdensbanken og andre store, internationale donorer.

Komponent 2 – i civilsamfundet
Hvor komponent 1 handler om regeringsniveauet, drejer den anden komponent i Danida-programmet sig om at styrke civilsamfundet – dvs folkelige bevægelser, foreninger og ngo’er – som gennemfører miljøforskning og fortalervirksomhed. Det kan være organisationer i stil med det danske Noah.

Danida bestyrer en fond, hvor disse foreninger og organisationer kan søge om projektmidler til at gennemføre forskning, påvise og oplyse om miljøforhold med henblik på ændring i eller efterlevelse af lovgivningen.
Desuden er der afsat midler til en mellemamerikansk organisation, som skal forske og oplyse om miljøforhold.

Komponent 3 – affaldshåndtering og rent drikkevand
Komponent 3 drejer sig om at gennemføre nogle helt konkrete miljøforbedringer i en række kommuner i Honduras og Guatemala. Formålet er at skabe demonstrationsprojekter for decentral miljøforvaltning, nærmere bestemt håndtering af affald og rent drikkevand. Danida har netop i disse dage ansat to internationale eksperter, en til Honduras og en til Guatemala, som skal rådgive de udvalgte kommuner i, hvordan de planlægger og gennemfører arbejdet.

Oppefra, nedefra – og fra siden
Samlet set påvirker de fire komponenter hver sit lag i samfundet, så der – ideelt set – sker en samtidig indsats, der trækker i samme retning. Komponent 1 drejer sig om det lovgivende niveau og de store internationale aftaler. Komponent 2 styrker de folkelige kræfter og interesseorganisationerne, det som nu hedder civilsamfundet. Med komponent 3 gennemføres nogle konkrete miljøtiltag i kommunerne, så man kan se, at det virker. Og komponent 4 skal sandsynliggøre, at det kan betale sig – også økonomisk – at arbejde efter bæredygtige principper.

De fire komponenter kan også betyde en gensidig magtbalance mellem markedet, civilsamfundet og staten, med et supplerende kommunalt element.

Sørens kollega her på kontoret, Jørgen G. Jensen, er ansat som overordnet rådgiver, der skal holde styr på alle fire komponenter.

Ny Danida-politik: Budgetstøtte frem for projektstøtte
Den måde, som dette program er sat sammen på – støtte til Parca-planen - er eksempel på den nye Danida-politik. Den går ud på, at man hellere støtter institutioner og løbende aktiviteter, som allerede er i gang i udviklingslandet, i stedet for at starte et nyt projekt, som løber i en afgrænset periode.

Det betyder, at Danida i højere grad støtter med penge – budgetstøtte – som kan bruges fx til lønninger og drift. Ved den tidligere projektstøtte bestod støtten i udsendte rådgivere, køretøjer, bygninger, udstyr mm.

Fordelen ved den nye politik er, at der er lokalt "ejerskab" til aktiviteterne. Ulempen er, at Danida har mindre indflydelse på, hvad pengene bliver brugt til. Desuden at Danidas rådgivere kommer på afstand af aktiviteterne; de bliver meta-rådgivere.