Danida-programmet 5
Biodiesel
18.
juni
2007, Lise og Søren |
|
|
Ricardo
Asturias ser sig stolt omkring i fabriksrummet – selv om
det for en udenforstående ikke ser ud af ret meget. Men her er resultatet
af fem års studier og eksperimenter.
Det drejer sig om at producere biodiesel ved hjælp af organisk materiale.
Vi besøger ham og hans firma BioCombustible AS en lørdag
formiddag for at udforske mulighederne for at støtte det med Sørens
program.
Biodiesel er diesel
Dieselmotoren er oprindeligt (1892) udviklet af Rudolf Diesel til at
køre på planteolier. Siden har man mest brugt mineralsk
dieselolie. Dieselmotorer bruges typisk til elgeneratorer, entreprenørmaskiner,
skibsmotorer, taxaer, 4-hjulstrukne biler mm. Normalt kan disse dieselmotorer
uden videre køre på biodiesel eller en blanding af dieseltyper.
Jatropha
Ricardo har især studeret mulighederne for at anvende en vildtvoksende
plante til formålet. Den hedder jatropha (eller i Guatemala piñon),
og den er meget hårdfør. Den stammer oprindeligt fra Mellemamerika,
den kan vokse på dårlige jorde, den behøver ikke kunstvanding,
og dens frugter er giftige, så dyrene ikke spiser dem. Og så har
frugterne et meget højt indhold af olie, og det er den, han vil
udnytte til at producere biodiesel.
Fra jord til frugt
Det er ret enkelt at dyrke jatropha:
1. Plantning: Man kan så frøene, sætte stiklinger
ud, eller blot skære en gren af et træ og stikke den i jorden.
2. Pasning af buskene/træerne
3. Plukning af frugterne.
Firmaet
mangler stadig at afklare en række forhold for at sikre
en rentable drift. Afhængig af jord og nedbørsforhold skal man kende:
- den optimale kunstvanding
- den optimale planteafstand
- genetisk bedste jatropha (mange genmanipulerede varianter)
- finansiering de første fire år, indtil planterne bærer
tilstrækkeligt
- håndtering af svampesygdomme
- ditto med insekter (planten dog ret hårdfør)
- gødning
- håndtering af spildet i form af frugtkød og mandelskaller.
Fra frugt til olie
Når frugterne er plukket, er der en række processer, før
man har råolien:
1. Klemme frugten, så de 3 mandler falder fra frugtkødet
(despulpadora)
2. Separere frugtkød og mandler (clasificadora)
3. Tørre mandlerne i en ovn så fugtigheden falder fra 42%
til 12% (secadora)
4. Knuse mandlerne i en mølle (molino)
5. Sigte skaller og kerner fra hinanden (zaranda)
6. Presse olien ud af kernerne (expelar en prensa)
7. Filtrere olien fra de mere gummiagtige dele
8. Hælde råolien på transportbeholdere (aceite crudo).
Der findes
efter sigende allerede udstyr på markedet, som kan
håndteres lokalt af bønderne.
Fra
olie til diesel
Den følgende del af processen foregår på Ricardos fabrik:
1. Modtage råolien fra leverandørerne
2. Opvarme olien, så den er passende letflydende
3. Transesterisication, kemisk reaktion med et tilsætningsstof
4. Udfældning af glycerin (decantar)
5. Udvaskning med vand, så diverse partikler bundfælder
6. Kogning, så vandet damper af igen (secador, evaporación)
7. Filtrering for småpartikler.
Firmaet
mangler stadig at afklare en række forhold for at sikre en rentable
drift.
- Energibesparelse, opvarmning med biodiesel, solvarme, varme kilder
- Hurtigere udfældningsprocesser, fx med centrifugering.
|
|
Alle
maskiner og installationer er udviklet og fremstillet specielt til formålet
- helt Georg Gearløs-agtigt. Til venstre beholderen til transesterisication,
til højre to rør til filtrering.
Fra fabrik
til motor
Herefter følger hele logistikken med at få biodieselen distribueret
ud til forbrugerne. Ricardo mener, at markedet er sikkert. Men det skal nok
vise sig, at der også mangler en del i denne proces.
Foreløbig sælger Ricardo den udvundne biodiesel til nogle virksomheder
på eksperimentel basis, men faktisk kan man godt bruge den direkte i
sin dieselbil.
Ricardo fremviser stolt det færdige produkt: biodisel. Det var sjovt
at træffe en begejstret pioner, der virkelig brænder for sit projekt. Fabrikken
Ricardos fabrik ligger ca 30 km syd for Guatemala City mellem de to vulkaner
Pacaya og Agua. "Det betyder, at det vand, vi henter fra vores brønd,
er 60% varmt, så det bruger vi til at opvarme råolien."
"Vi er nu ved at bygge den tredje produktionslinie. I den har vi nedsat
energiforbruget betydeligt, fordi vi ikke bruger en ovn til at få det overskydende
vand til at fordampe, men i stedet en centrifuge og nogle filtre."
Mulighed
for små bønder
Det gode ved at anvende jatropha-planten er, at den kan dyrkes af bønder
overalt i landet. Faktisk bruger bønderne allerede planten som hegn.
Ricardo har anlagt nogle få plantager, men problemet er, at det vil tage
fire år, før det giver økonomisk overskud til bonden. Planten
giver frugter allerede efter ét år, men først efter fire år
er udbyttet stort nok.
En anden vanskelighed er, at frugterne skal plukkes manuelt, blandt andet fordi
der på samme tid er blomster, umodne frugter og modne frugter på træet.
Så plukkerne skal kun plukke de modne frugter.
De kan også tjene penge på at have små lokale presningsanlæg,
så kun olie (uden frugtkød og kerneskaller) skal transporteres
til fabrikken.
Vi traf Ricardo Asturias, da vi var til frokost med Jesper hos
Rotary-klubben. Hans oldefar kom hertil fra England i 1880, og familien
har i tre generationer levet af (stor)landbrug. De producerer blandt
andet grøntsager til eksport. Ricardo er ingeniør og
erhvervsøkonom. Han har fået forskellig international
støtte til dette biodieselprojekt, blandt andet fra Finland. Andre
biobrændstoffer
Biodiesel kan også fremstilles af olier fra alger (de er i gang med at
undersøge alger, der vokser i byers spildevand), oliepalmer (denne olie
er nu for dyr), brugt stegeolie fra Mac Donald ol. (skal slynges fri for pommes
fritte'r og vand), slagteriaffald osv.
Alternativt
kan man bruge bioetanol fremstilling af stivelse fra majs, korn, sukker
osv. Bioetanolen (sprit) bruges til at strække den almindelige
benzin.
I fremtiden
vil man lave 2. generations biobrændstoffer baseret på affald,
træ, blade osv.
Konkurrenter
Især Indien er langt fremme med at bruge jatrophaen. Der er mange projekter
over hele verden for at udvikle denne energiproduktion. Også her i Mellemamerika. USA og Brazilien fører sig meget frem med bioetanol.
Hed
miljødebat
Der er for øjeblikket en ophedet miljødebat om anvendelse
af landbrugs- og skovarealer til at dyrke råmaterialer til biobrændstoffer.
God landbrugsjord bruges til etanol-majs og –sukker, og priserne på majs
stiger, så den fattige bybefolkning får dyrere leveomkostninger,
mens majsbønderne får bedre indtægter.
Skovarealer fældes i store dele af verden for at lave biobrændselsplantager.
Biodiesel
er eftersigende langt mere miljøvenligt end mineralsk olie,
hvad angår CO2-udslip, gift, lugt, motorholdbarhed osv.
|
Anti-korruption og nul-tolerance
19.
maj
2007, Lise |
|
|
Danida har en politik om nul-tolerance over for alle former for korruption.
Derfor skal alle Danida-ansatte og andre, der arbejder med Danidas
programmer, gennemgå et e-læringskursus i Anti-korruption. Formålet er
selvfølgelig at forhindre, at der sker korruption i Danidas programmer,
men også at udbrede holdningen om anti-korruption inden for forvaltningerne
i samarbejdslandene.
De næste
seks uger samles Søren og hans kolleger to dage
om ugen i frokosten og diskuterer de emner, som kurset præsenterer.
Jeg har fået lov til at deltage, og første gang skulle vi lære
de forskellige former for korruption at kende.
Bestikkelse,
smørelse
mmm
Den helt korte definition på korruption er: Misbrug af betroet
magt og midler for egen vinding – altså når man udnytter
sin officielle magtposition til at tilegne sig goder eller fordele til
egen vinding. Det gælder ikke kun inden for den offentlige sektor,
men også for ngo'er, kooperativer og foreninger. Egen vinding omfatter
ikke bare privat brug, men også fx et projekt eller et politisk
parti.
Bestikkelse er, når man bliver tilbudt en sum penge eller en service
mod, at man til gengæld yder en modtjeneste. Begge dele – både
at tilbyde og tage imod – anses for korruption og er dermed ulovlige.
Bestikkelse er især meget udbredt i forbindelse med licitationer
(tilbud ved større indkøb). I de fleste Danida-programmer
er der licitationer for køb af varer eller serviceydelser. Og
her gælder det altså om at være meget retlinet og afvise
alle former for bestikkelse.
En
gratis laptop
Den finansielle controller på Danida-kontoret, Ángel, havde et perfekt
eksempel på bestikkelse. Han er i gang med at indhente tilbud på nye
computere til kontoret – 5-6 i alt – altså en større
ordre. Et af de firmaer, han talte med, tilbød ham en bærbar computer
til privat brug, hvis han valgte deres tilbud. Den ville ikke optræde på fakturaen.
Han afviste og hentede i stedet tilbud fra andre udbydere.
Gaver
I
mange asiatiske lande er der tradition for at give gaver. Spørgsmålet
er, om de skal opfattes som bestikkelse – eller blot som udtryk
for en høflighedskultur. Det kan virke meget uhøfligt
og utaknemmeligt, hvis Danida-ansatte afslår at modtage gaver.
Et ubehageligt dilemma. Desuden
er der "facilitacion payment", også kendt som "speed
money" eller "smørelse" – dvs når man
bliver bedt om at betale et mindre beløb til en embedsmand for,
at ens sag, fx udstedelse af en nummerplade, et visum eller et andet
officielt dokument, kommer hurtigere igennem systemet. I mange 3. verdenslande
er dette næsten ikke til at undgå, hvis man vil have noget
til at fungere. Men ikke desto mindre er Danidas politik, at det er en
form for bestikkelse og dermed forbudt, forbudt.
To beslægtede former er favouritisme og nepotisme – altså at
man ansætter en person, man er gode venner med (favouritisme),
eller er i familie med (nepotisme) – uden at denne har de nødvendige
kvalifikationer og uden en objektiv beslutningsproces.
|
|
Alle
kender jo nogen
Et speget
eksempel på potentiel nepotisme var den dag, Silvia skulle reservere
flybilletter til Jørgens
rejse til Danmark. Hun skal indhente tre tilbud, og så vælge
det billigste. Denne gang fik hun kun svar fra to af rejsebureauerne.
Hun spurgte
rundt på kontoret, om der var nogen, der kendte et rejsebureau.
Ja, Ángels søster arbejder netop på et rejsebureau
og ville gerne komme med et tilbud. Men … kunne det gå an?
Var det nepotisme? Silvia forelagde sagen for administratoren, Rosario,
som mente, at det var for tæt på, så derfor kunne
Danida ikke benytte dette tilbud.
Ak ja,
det er ikke nemt at være anti-korrupt.
Afpresning er dagens orden. Fra avisen Prensa Libre, 1. april 2007
Afpresning
Afpresning (extorsion) indebærer, at man forlanger penge eller
andet ved at true en person med vold, tvang, andre ubehageligheder eller blot
trussel om det. Det er en af de
allermest udbredte former her i Guatemala. Og det mest ironiske er, at det
især er politiet, der udøver afpresning.
Når
politiet er korrupt
Nogle
betjente stopper fx en bil og forlanger, at man betaler 300-1000 Q (250-800
kr). Det er ikke
fordi, man har begået nogen lovovertrædelse, men hvis man ikke
betaler, risikerer man at blive anklaget for at have overtrådt loven
på en eller anden måde, fx for at smugle narkotika, som politiet
diskret placerer i bilen.
Det sker mange gange dagligt, men disse tilfælde bliver meget sjældent
meldt … til politiet. Af frygt, mistillid eller resignation melder borgerne
ikke overgrebene til det politi, som selv er medskyldig i ulovlighederne. Og
hvis de endelig anmelder overgrebene, tør de som regel ikke møde
op i retten for at vidne af frygt for repressalier.
En
undersøgelse
fra 2006 viste, at 76% af ofrene for ulovligheder begået af politiet
foretrækker at tie og afstår fra at anmelde det. En nylig
meningsmåling viste, at 90% af borgerne ikke har tillid til politiet.
Andre
former for korruption
Til korruption regnes også:
-
Embezzlement
(underslæb) når
offentligt ansatte stjæler
offentlig ejendom;
- Fraud, dvs alle former for svindel og bedrageri, fx falsk
underskrift ol.
Supplerende
læsning
Interesserede
kan læse Danidas
Anti-korruptionspolitik og hente kursusmaterialet,
hvor især Modul
1 giver en god, hurtig introduktion.
|
Nordisk kriseberedskab
19.
maj
2007, Lise |
|
|
Hvad
nu hvis …
Vi går ind i orkan-sæsonen, og vi ligger i et jordskælvsområde.
Belært af erfaringerne fra Tsunamien bør ambassaderne være
forberedte på en krisesituation. Den svenske og den norske ambassade
holdt derfor en træningsdag og havde inviteret de øvrige nordiske
kolleger til et kursus om sikkerhed. Hverken Danmark, Finland
eller Island
har ambassade i Guatemala.
Orkan i Izabal
Der var forberedt en case, som beskrev, at en orkan var på vej ind fra
det Caribiske hav mod Guatemalas østkyst. Her befandt sig en gruppe
nordiske turister, blandt andet flere som var kommet med et krydstogtskib til
havnebyen Puerto Barrios. De kunne ikke sejle videre på grund af orkanen.
Hvad skulle ambassaderne gøre??
Det
skulle diskuteres i grupper. Søren var i en gruppe med repræsentanter
fra både konsulære afdelinger (dvs folk som arbejder med
visum etc) og fra udviklingsafdelinger (dvs folk som arbejder med udviklingsprogrammer
i stil med Danida). Der var stor forskel på deres løsningsforslag.
|
|
De
konsulære medarbejdere mente,
at man først skulle få fat i ambassadøren
(som iflg casen var bortrejst), så han/hun kunne lede arbejdet og tage
ansvar. De mente også, at det senere var nødvendigt at få tilsendt
hjælp, dvs personale, fra udenrigsministeriet i hjemlandet eller fra
ambassaden i Mexico.
Udviklingsfolkene mente derimod, at man straks skulle sende en bil
af sted til området med en radiotelefon og på den måde få etableret
en fremskudt kommandocentral, før vejene og det almindelige telefonnet
brød sammen. Så skulle man prøve at få kontakt med
turisterne og evakuere dem.
Danmark ikke forberedt
Der var intet facit, men Søren og hans to danske kolleger måtte
bagefter konkludere, at den danske ambassade (som ligger i Managua, Nicaragua)
og kontoret og konsulen her i Guatemala overhovedet ikke er forberedte
på at
håndtere
en krise. Danske turister i Guatemala bliver ikke registreret, og der er
ikke truffet nogen forholdsregler.
Dog fandt
man ud af, at danskere i tilfælde af en krise skulle melde sig
under den norske fane. Den norske ambassade vil – i samarbejde
med den svenske - sørge for at evakuere alle de nordiske medborgere. Længe
leve Norden og "det nordiske konsulære
krisesamarbejde".*)
Næste
kursus skal handle om personlig sikkerhed, fx i forbindelse med overfald
på gaden.
*)
Det nordiske konsulære krisesamarbejde (vedtaget 26.08.2005
på Bornholm og derfor kaldet Bornholmserklæringen) indeholder
krise- og beredskabsplanlægning, gensidig repræsentation,
fælles hjemtransport, informationsudveksling og træning. |
|