Danida-programmet 2
Nyere historier om programmet
Endelig et vellykket projekt!
25. november 2006, Lise |
|
|
Ajpatnar
Chorti - håndværksprojekt i Jocotán, Chiquimula
Havard
Austad fra NORAD (det norske DANIDA) sagde utvetydigt ved indvielsen
af det nye fælleshus (se historien under Siden sidst: Hos
Chorti-indianere),
at de penge, som Norge har
givet til dette projekt, er de penge der er bedst givet ud i
hans tid. Da vi talte med ham bagefter, tilføjede han: "Det
drejer sig endda kun om et par hundrede tusind. Til sammenligning giver
vi
10 mio NKR
til
UNDP,
og
hvad kommer
der
ud af det? Desuden
har dette projekt ført til, at vi støtter to-tre lignende
projekter i andre dele af landet.”
Austad har besøgt landsbyen flere gange, og ifølge ham er
det helt tydeligt at se, at folk i denne landsby er bedre klædt
og bedre ernæret end i andre landsbyer i området og også langt
bedre end ved starten af projektet for 4 år siden.
Kiej de los Bosques
Kiej de los Bosques betyder Skovhjort, og det er
navnet på et
firma, som i 2001 opsøgte landsbyerne
ved Jocotán for at finde en måde at hjælpe dem i
den vanskelige tid under kaffekrisen. Ildsjælen i Kiej de
los Bosques er Maria
Pacheco, som fandt ud af at
bygge på kvindernes tradition for at flette palmefibre. Hun skabte
en alliance med den nationale spritfabrik Licorería Nacional,
som producerer den berømte rom Zacapa Centenario, der anses
for et af de bedste rommærker i verden.
Kvinderne fletter en slags ”betræk” til romflaskerne. Det
første produkt dækkede hele flasken, men det viste sig, at kunderne
foretrak, at de kunne se væsken i flasken. Derfor fletter kvinderne nu
blot en ”ring” eller et bælte til romflaskerne.
Flasken til højre har den flettede "ring", som nu bruges
Iván
Butrón, tidligere ansat i Kiej, fortæller: ”Det
svære
var at opnå kvalitet og ensartethed i produkterne. Hvis ikke fletværket
var udført præcist, blev det kasseret. Og hver gang der
skete ændringer i designet, krævede det, at vi kom en gang
om ugen i en periode for at hjælpe dem i overgangsfasen”.
Nu sælger kvinderne ikke alene til spritfarbikken; de har udviklet
andre produkter som kurve, bakker mm, som sælges fra store butikskæder
i Guatemala City. Og flere nye produkter er på vej.
Betydelig forbedring
Før projektet kunne en kvinde måske tjene 40 Q (35 DKK)
om måneden ved at afsætte sine måtter mm på det nærmeste marked
- inkl. en times gang frem og tilbage.
Nu tjener de i gennemsnit 800
Q (ca 650 DKK). De aflønnes
pr styk, og nogle tjener helt op til 1000 Q om måneden. Det betyder,
at de har råd til at sende deres børn i skole (selv om skolegang
er gratis, skal forældrene selv betale skoleuniform, bøger
og forplejning). Den nærmeste handelsby, Jocotán, har også mærket
den økonomiske fremgang: der købes flere varer i butikkerne
på lønningsdagene.
”Man ville tro, at det kunne give problemer i
en traditionel mandsdomineret kultur, at det er kvinderne, der tjener
penge”, siger Iván Butrón, ”men
vi har ikke observeret nogen problemer. Ikke på projektniveau
i hvert fald. Jeg ved jo ikke, om det har givet problemer inden for de
enkelte familier.”
En selvforstærkende udvikling
Kvinderne har dannet foreningen Ajpatnar Chorti, og der er 241
aktive kvinder og 15 mænd, som kommer fra seks landsbyer i området – alle
håndværkere, som fletter. Kvinderne udfører arbejdet
hjemme, så de samtidig kan passe (de mange) børn og hus.
Ofte hjælper døtrene med at flette, og sommetider også manden.
De afleverer de færdige produkter til foreningen, som står
for salget til destilleriet, og som også sørger for at
levere råmaterialet, altså palmefibrene, til kvinderne
for at sikre en ensartet kvalitet.
Foruden
de 256 håndværkere, er der 20 bønder som dyrker grøntsager
og passer de planteskoler, der er anlagt i hver landsby. De sørger
for at udplante nye planter af den palme, hvis fibre bruges til at flette. |
|
Palmebladene
skal tørre en uges tid i solen, før man kan bruge fibrene
Man mener
at i alt 528 mennesker direkte er hjulpet af projektet, og indirekte,
dvs med
alle familiemedlemmer, kommer det op på 2.640
personer.
Foreningen
sørger for at opbygge et lager af ”ringe”,
så der er en reserve, hvis efterspørgslen pludselig stiger.
I øjeblikket leverer kvinderne 25.000 ”ringe” om måneden.
Lønnen
bliver ikke længere udbetalt i kontanter til kvinderne,
men sat i banken. For at få oprettet en bankkonto, har kvinderne
måttet skaffe sig et identitetskort, ”una cedula”,
og det betyder samtidig, at de kan stemme ved valgene – det kunne
de ikke før.
Alfabetisering
Samtidig med fletteprojektet blev der også iværksat en alfabetiseringskampagne,
gennemført af en kristen velgørende organisation Dispensario
Betania. Den meget dedikerede, unge lærer Lily er inspireret
af brazilianeren Paulo Freires frigørende pædagogik,
og da eleverne ved indvielsen holdt en lille tale, hvor de takkede
for deres diplom, rettede
den ene
også sin tak til denne pædagog, ”en mand som jeg
ikke kender”.
En af de voksne som har lært at læse vha Paulo Freires
frigørende
pædagogik
De
voksne, som har lært at læse, lærte samtidig om
deres rettigheder, og det har ført til en større politisk
bevidsthed. Som María Pacheco begejstret sagde: ”Befolkningen
er på 500 personer, så de udgør en politisk pression.
Og hvis de bliver 1000, kan de få deres egen borgmester.”
En overset region
Hugo Cabrera fra Kiej forklarede, at Chiquimula-provinsen har
været
overset med hensyn til udviklingsstøtte.
Såvel den nationale som den internationale hjælp er gået
til de vestlige provinser, som fx Quiché, Sololá og San
Marcos, og de er derfor blevet mere fordringsfulde. Det er samtidig de
områder, hvor det gik hårdt til under den væbnede konflikt
(borgerkrigen 1960-96), og der er stadig konflikter mellem de forskellige
befolkningsgrupper.
Her østpå blandt chorti-indianerne er der til gengæld
fredeligt og stor taknemmelighed.
Ildsjælen María Pacheco, stifter af firmaet Kiej de los Bosques
Opskrift
på et
vellykket udviklingsprojekt
Læren af dette projekt er, at følgende ingredienser er nødvendige:
En
ildsjæl, i dette tilfælde María Pacheco,
som både
er i stand til at motivere landsbyen og også til at forhandle med
den store spritfabrik. Desuden har hun kunnet tiltrække internationale
fonde til dele af projektet. Norge har støttet alfabetisering
og fælleshuset, Holland har støttet lønninger til Kiejs
konsulenter osv.
En håndværksmæssig tradition
og råmateriale.
María så mulighederne i at bygge på nogle færdigheder,
som chorti-folkene allerede havde, og hvis råmateriale gror overalt
i området. Løsningen var at gøre denne tradition
til en indtægtskilde.
Den egentlige
genistreg – og grunden til at projektet er blevet
så berømt – er at hun forhandlede sig til en fast
aftale med kunden, i dette tilfælde spritfabrikken, og
dermed
sikkerhed for at produkterne blev afsat.
Et andet
interessant træk ved projektet er, at det startede med
at skabe bedre økonomi i familierne ved at give
dem en ny indtægtskilde.
Af det fulgte automatisk, at de fik bedre mad og dermed bedre helbred.
Siden kom uddannelse og politisk bevidsthed til. Mange udviklingsprojekter
starter med sundhed og uddannelse, og når sjældent til at
skabe en bæredygtig økonomi.
Og det
mest imponerende er, at resultaterne er opnået på kun fire år
- måske
fordi man startede med at skabe indtægter til målgruppen.
Projektet har været inspirationskilde for de Danida-folk, som
udtænkte "Sørens"
del af Premaca-programmet.
|
Lancering af Sørens Komponent 4a
Onsdag den 11. oktober 2006, Søren og Lise |
|
|
I dag foregik den officielle lancering af Danida-programmets
komponent 4a i Guatemala. Arrangementet var flot anlagt og designet
af Agexport (tidligere Agexpront),
den store brancheforening, som er projektleder.
Foran scenen var en udstilling af produkter, som de igangværende
projekter fremstiller og sælger: bananer, grøntsager, marmelade, ris,
glaskunst, keramik, stoffer
mmm
Dansk-amerikansk-guatemaltesisk
samarbejde
Programmets aktiviteter skal gennemføres sammen
med USAID, det amerikanske Danida, som allerede har været i
gang i fire år. Derfor
var der blandt de officielle talere også direktøren
for USAID.
Sørens
spanske udtale var meget bedre end den amerikanske direktørs
Der
var ingen fra den danske ambassade (i Nicaragua) som kunne
komme, så Søren holdt talen fra den
danske side – og
det gik fint. Søren nævnte som ægte Guate-taler alle
de tilstedeværende nobiliteter, talte så lidt om danskernes
forhåbninger til programmet, og sluttede med at vride Martin Luther
Kings tale ”I have a Dream”, så den passede til situationen.
Der
skulle også have været et dansk flag, men det var ikke kommet fra
ambassaden i Nicaragua. Heldigvis var der et "rullegardin" med
Danidas logo.
|
|
Vellykkede
projekter
Foruden
de officielle talere var der en række repræsentanter
fra projekter, som har fået råd og støtte under
USAID-programmet. Det var sjovt at høre dem fortælle.
Fx et landbrugskollektiv, som manglede et sikkert marked. Nu har de
fået
en fast aftale med Wal-Mart (verdens største supermarkedskæde)
om at levere et bestemt kvantum grøntsager hver uge – og Wal-Mart
er meget tilfredse, fordi kvaliteten er i top, som deres kunder kræver.
Repræsentanter fra
de
projekter, som har fået støtte fra USAID
En anden
fortalte, at han kom fra et område med det største vandfald
i Centralamerika. Hidtil har de ikke kunnet tiltrække turister,
men takket være programmet og råd og dåd fra konsulenterne
i Agexport har de nu fået fremstillet informationsmateriale og
lavet markedsføring.
De håber at bygge et herberg og en restaurant.
Arrangementet
sluttede med en symbolsk handling, hvor de "gamle" projekter plantede
nogle skud til de nye projekter
Der var
nok ca 120 mennesker til stede. Dels folk fra projekterne, dels NGO'er
og folk fra ministerier, fonde mm.
Også pressen
var der. Her interviewes Maria Pascual, Agexport. Hun er leder
af den afdeling, som Søren samarbejder med.
Nye kunder?
Lise
fik (måske) tre potentielle web-kunder. Alle tre er ledere
af organisationer, som rådgiver landbrugskooperativer med fattige
bønder. De spurgte, hvad hun lavede, og da de hørte, det
drejede sig om web-sider, sagde de: jamen så må vi da mødes.
Sørens assistent Silvia fik mødt alle dem i Agexport, som hun
har nytte af at kende. Og så nåede hun lige i tide at komme i tanke
om en rettelse til Sørens tale.
|
Teach them how to fish
October
8, 2006, Søren |
|
|
Experienced
people from the development sector have highlighted the message of the
well-known saying: "Do not give people fish nor fishing poles, but
teach them how to fish".
1. Several
development experts have said to me: NEVER, ever give anything to
the beneficiaries for free. Because then they will stop producing
to the "real" market and instead focus on the "donor
market". They will try to be even more helpless to provoke pity.
They will complain that others achieved more. They will postpone
investing in the hope that they will get it for free.
2. A
man that I interviewed for a job, told me that his daughter, a psychologist,
had analyzed the self-esteem of women in the northern province of
Petén.
Result: Villagers who had received development aid, had the lowest self-esteem,
and villagers who had never received development aid, had the highest
self-esteem.
3. Advice
from an experienced diplomat: Don't give aid that functions as subvention:
It will prevent the production from adapting to customers' needs.
|
|
4.
An expert from the Central American Bank of Economic Integration told
me not to use artificially low interest rates, that are not commercially
sustainable. It will prevent the local banks from developing viable
models to help the small farmers. And it will induce the loan takers
to invest in activities that are not really profitable.
5.
A Danish former development worker: If you pay lunch and per diem for
participants in capacity building workshops, they will come. But for
the wrong reasons, and with a biased motivation.
Rules
of thumb
Of course, some of these rules of thumb should be looked at with a critical
eye. But they do invoke reflections.
Actually, “my
component”, i.e. component 4 of the DANIDA development program
PREMACA in Honduras and Guatemala, does adhere to the above learning.
The potential
beneficiary producers will obtain information of and contact to actual
customers and their demands; and then they will receive training to
meet the real demands. The customers on their side have promised to
buy the products as agreed.
To ensure the genuine interest of the beneficiaries, they most
deliver project relatred work or investments equal to the amount that
DANIDA pays as fees to the consultants.
|
Honduras næsten klar
8.
oktober 2006, Søren |
|
|
Det
er rigtig spændende i disse dage. Jeg har fået en aftale
på plads
med tre centrale partnere i Honduras, som forhåbentlig skal stå for
min del af PREMACA-programmet dér.
Tre partnere
Som
den ansvarlige for komponent 4b i Honduras har jeg foreslået FIDE,
en brancheorganisation med fokus på eksport. De har allerede
gjort en del af forarbejdet med at afsøge verdensmarkedet for
kunder inden for Honduras' strategiske sektorer, som er landbrugserhverv,
skovbrug, turisme og lettere industri. Til gengæld har de ikke
erfaring med at hjælpe de fattige eller miljøet direkte. SNV,
en hollandsk hjælpeorganisation, skal være en slags
rådgiver for FIDE. SNV har netop lagt deres strategi i Honduras
om til at fokusere på produktionskæder og forbedring af erhvervsmiljøet.
De udfører fx kapacitetsopbygning af organisationer som FIDE.
De skal hjælpe FIDE på de punkter, hvor denne organisation
er svag.
Som supplement
foreslår jeg samarbejde med CABEI,
Central American Bank of Economic Integration, en regional
udviklingsbank med
international
kapital. Den har hidtil haft svært ved at nå ud til de små virksomheder
på landet. Og ingen andre banker orker at prøve, da det
er dyrt og risikabelt.
Nu ser
CABEI mulighed for at bidrage med lånekapital
i vores program og opnå to ting:
1) at komme "gratis" til
markedsanalyser og forretningsplaner for låntagerne, da DANIDA
betaler vores (andre) partnere for at udarbejde dem, og
2) få lejlighed til på 2-3 år at udvikle en eller flere
kommercielt levedygtige lånemodeller til disse kunder, som derefter
kan overtages af lokale ”almindelige” banker på normale,
profitable udlånsvilkår.
|
|
Problemet
er, at små fattige virksomheder ikke kan stille garanti i form
af hus, bil, mobiltelefon el.lign., og det er netop disse forbrugsgoder,
som bankerne helst giver lån til.
Evaluering
i december - start i marts 2007
Andre
samarbejdspartnere, fx ministerier, brancheorganisationer, miljøbevægelser,
forkæmpere for de fattige osv, vil også blive inddraget i
formuleringen af komponenten. På den måde får vi mange
forskellige organisationer til at understøtte vores aktiviteter
og strategi.
Jeg får travlt i de kommende tre uger.
Planen er, at der skal skrives et dokument, som alle de nævnte
partnere kan godkende. Så skal det afstemmes med ambassaden, som
er ansvarlig for hele programmet, og derefter afsendes til DANIDA i København
senest den 30. oktober.
I december sender DANIDA en evalueringsgruppe herud, som skal afgive
anbefalinger og indstilling ang. de strategier, vi har fremlagt.
Det vil forhåbentlig
føre til, at udenrigsministeriet endelig bekræfter bevillingen
i februar, hvorefter vi kan underskrive kontrakten med partnerne den 1. marts
2007.
Og så kan det rigtige arbejde på Honduras-delen
endelig begynde.
I Guatemala er strategien godkendt, og vi er i fuld gang med at ansætte
folk og finde potentielle produktionskæder.
|
Dilbert was here
29. september 2006, Søren |
|
|
|
Denne
vittighed var rigtig morsom torsdag eftermiddag, hvor vi var til
den ugentlige "man-må-godt-beklage-sig gå-hjem-øl"
på El Establo.
Nå, men næste dag glædede
vi os alligevel over, at vores program faktisk er rigtigt godt.
|
|
Men
når mange skal "købe" en idé, skal
der ind imellem knokles mod en deadline og med at kombinere indfaldsvinkler
og "kill your
darlings" for at få en bæredygtig rapport klar,
dvs en der accepteres hele vejen rundt.
Indtil
nu er det heldigvis gået godt, dvs ideerne overlever og er tilmed
gode.
|
Forkortelsernes verden
29. september 2006, Søren
|
|
|
Lige siden jeg startede på dette job, har jeg ført en liste over forkortelser,
jeg er stødt på. Nu - fire måneder senere - er listen nået op på
28 sider. Her får I en smagsprøve.
Uddrag
fra siderne med B
En
spansk forkortelse: - BCIE,
Banco Centroamericano de Integración
Económico = CABEI
www.bcie.org
Financierer bl.a. CamBIO
... og
længere nede den engelske:
- CABEI
= BCIE, Central American Bank for Economic Integration
Relevant
udviklingsbank,
da de vil give lån til små virksomheder uden fast ejendom
mod pant i salgsordrers værdi. De fleste banker her tror ikke
en pind på bønderne efter store tab, bl.a. ifm. ødelæggelser
efter Stan og andre orkaner.
Uddrag
fra siderne med F
-
FIDE, La Fundación para la Inversión y Desarrollo de
Exportaciones:
Den organisation som vi pt satser på i Honduras.
- FIDA,
Fondo Internacional de Desarrollo Agrícola.
Anden organisation med
næsten samme
navn. (Ja, man skal holde ørerne stive.)
-
FODA = Análisis de Fortalezas, Oportunidades, Debilidades
y Amenazas =
SWOT
Nåårh ja, det er jo (ser man længere nede) "Strength,
Weakness, Opportunity, Threat", en kendt analysemodel.
|
|
Uddrag fra siderne med P
Så kommer vi til program-siden. Mange forkortelser begynder
med P for Program.
-
PMG, Programme Management Guidelines
Det er DANIDAs vejledning til rapportskrivning
og programstyring.
- PNC,
Programa Nacional de Competitividad
Honduras, BID-SIC-FIDE programme.
Also called "Honduras Compete".
Dette program er allerede
i gang hos FIDE i Honduras.
- PNUD,
Programa de las Naciones Unidas
para el Desarrollo = UNDP
Uddrag fra
siderne med S
- SIDA
= ASDI, Swedish International Development Agency
Svarer til Danida
-
SIDA, VIH/SIDA = AIDS, HIV/AIDS
Det er bare med at holde ørerne
stive.
Ofte skal
man blot bytte om på bogstavernes rækkefølge for at
finde den tilsvarende engelske forkortelse. Dette er
også system-siden:
- SIG,
Sistema de Información Geográfica = GIS
- SIGMA,
Sistemas de Gestión para el Medio Ambiente, PROARCA Environmental
Management and Finance Program
- SINIA,
Sistema Nacional de
Información Ambiental, National Environmental Information
System (Nicaragua).
Og sådan kunne jeg blive ved .... |
Premaca nu på ambassadens website
22. september 2006,
Søren |
|
|
Her er den officielle beskrivelse af Danida-programmet
i Centralamerika, foreløbig
dog kun på spansk:
El
programa y Los
componentes. |
|
Oversættelser
til dansk og engelsk er på vej.
|
Tour de
force i Honduras
11-17. september 2006, Lise |
|
|
Besøg
hos potentielle partnere i Honduras 11-17. september 2006
Søren skal finde nogle egnede partnerorganisationer i Honduras, som
kan medvirke i DANIDA-programmet. Faktisk søger han at få besat
tre forskellige roller i den komponent, han har ansvar for.
Tre forskellige roller
Projektledelse: For det første en organisation, som kan påtage
sig at være projektleder og bestyre de 18 mio DKK, som skal bruges i
Honduras. Det skal derfor være en nogenlunde stor og professionel organisation,
som kan håndtere bureaukratiet, og som ambassaden (i Managua, Nicaragua)
har tillid til.
I Guatemala varetages denne rolle af en stor brancheorganisation,
som er ved at ansætte fire konsulenter og fire administratorer til opgaven. Virksomhedsrådgivere: For det andet skal han finde nogle rådgivere
og konsulentvirksomheder med viden inden for miljø, landbrug,
grøntsager, turisme, eksport, certificering, og små og mellemstore
virksomheder. Disse konsulenter skal kunne finde og analysere de små virksomheder
og vurdere, om deres grundlag er så lovende, at de kan få hjælp
af Danida-programmet. Desuden skal de kunne give denne hjælp i
form af undervisning og rådgivning. Konsulentvirksomhederne kan
godt være ret specialiserede, blot de tilsammen dækker alle
aspekter.
Partnerorganisationer: For det tredje skal han finde nogle (branche)organisationer, som kan
sidde i styrekomiteen for programmet i Honduras, og i den komité,
som skal udvælge de projekter/virksomheder, som bliver hjulpet
via programmet. De skal altså have viden på området;
men hvis de sidder i udvælgelseskomiteen, kan de ikke samtidig
selv søge tilskud som rådgivere – for at undgå interessekonflikt.
Amerikansk professionalisme
Der forelå allerede en lang liste over mulige partnere, så Søren
opsøgte 12 forskellige organisationer, de fleste i hovedstaden
Tegucigalpa. Desuden
skulle han besøge tre organisationer i den næststørste
by San Pedro Sula, og her fik jeg lov til at komme med til møderne.
Den første vi besøgte var TechnoServe, et amerikansk nonprofit
konsulentfirma, som giver rådgivning netop til små landbrugsvirksomheder
i både Afrika og Centralamerika.
Firmaet
er grundlagt af en amerikaner, som under et ophold i Ghana undrede
sig over, at
trods det at folk arbejdede hårdt, tjente de alligevel
kun 1 $ om dagen. De havde brug for at forbedre deres produktivitet,
og han grundlagde så TechnoServe, som giver teknisk vejledning
til små bønder i den tredje verden.
Nu – 34 år senere – er organisationen blevet mere
professionel med kontorer i flere lande. Midlerne kommer delvis fra privatpersoner
og fra virksomheder, som donerer penge, men især fra store internationale
fonde, som fx USAID (det amerikanske Danida), IDB (den inter-amerikanske
udviklingsbank).
Fra
robust til udsøgt
kaffe
Som led i sit arbejde gennemfører TechnoServe grundige markedsanalyser
og finder frem til nye produkter og markeder.
Vi talte
med direktøren, Manuel Lugo, som blandt andet kunne
forklare, at kaffe, som er Honduras’ vigtigste og traditionelle
afgrøde, er stærkt truet. Dels har kaffepriserne altid været
meget svingende, dels kan Honduras ikke konkurrere med Brasilien og Vietnam.
I Brasilien har man store flade arealer, som betyder, at de har kunnet
effektivisere og industrialisere kaffehøsten maksimalt. I Vietnam
dyrkes kaffen også på lavtliggende, flade arealer, og her
er arbejdskraften meget billig. Verdensmarkedet er derfor blevet oversvømmet
med store mængder billig og lav-kvalitetskaffe – til stor
skade for kaffebønderne i Honduras.
TechnoServe
har derfor haft to strategier for kaffebønder i Honduras. De,
som lever på de lavtliggende områder, har fået hjælp
til at skifte til andre afgrøder, fx forskellige typer grøntsager.
De, som lever i de mange bjerge i Honduras, har til gengæld den
fordel, at den bedste kaffe gror over 1000 meters højde. Her
hjælper TechnoServe bønderne med at forbedre kvaliteten
og processen, således at de kan sælge kaffe til de nye
markeder for højkvalitetskaffe – fx Starbucks og andre
af samme type.
Da Søren
præsenterede Danida-programmet for direktøren, var han
mest interesseret i at medvirke i rollen som virksomhedsrådgiver.
Det var tydeligt, at han ikke fandt det attraktivt at være projektleder – selv
om organisationen nok ville være kompetent.
En
søvnig affære
Den næste organisation, FPX,
var meget anderledes – et udslukt sted med en tom korridor, grimme sofaer
i plastiklæder og umalede vægge. Første gang kom vi forgæves;
direktøren var i Tegucigalpa til et møde. Nå, pyt, næste
gang blev vi modtaget af den venlige direktør Medardo Galindo, en midaldrende
familiefar, som grundigt forklarede os hele firmaets historie og udvikling.
|
|
FPX er
en slags brancheforening for eksportører af landbrugsprodukter,
især frugt, fx meloner, ananas mm. Foreningens rolle er at finde
nye markeder og nye produkter, og han beskrev, hvordan de havde været
medvirkende til at etablere en ny industri med opdræt af en ferskvandsfisk
ved navn tilapia. Denne fiskeart spås en strålende
fremtid som eksportvare – mon den allerede er nået til
de danske kølediske?
Desuden
arrangerer FPX messer, fx en årlig melon-messe. Jeg fik på fornemmelsen,
at messerne i høj grad tjente som fornøjelsesrejser for
de ledende kammerater.
FPX er
netop i gang med at forhandle de sidste detaljer i et stort projekt,
som er
støttet af en hollandsk donor, så organisationen forventer
at mande op i nær fremtid. I øjeblikket er de kun 5 ansatte
i alt, og det så ikke ud til, at der ville være plads til
flere medarbejdere. Derfor undrede det os lidt, at direktøren
bestemt mente, at han ville kunne have rollen som projektleder
for Danida-programmet – foruden
de andre roller.
Fokus
på miljøet
Den tredje organisation, vi besøgte, var også en slags brancheorganisation,
men denne gang lå fokus på miljø – dens titel er CEHDES,
en forkortelse som svarer nogenlunde til: Det honduranske erhvervsråd
for bæredygtig udvikling. Som medlemmer har den en række virksomheder – mange
af dem store, og herunder også en del maquilaer, dvs store manufaktur-
eller samlefabrikker, der opererer i skattefri zoner, således at alle
råvarer importeres, og alle færdigvarer eksporteres.
Vi
talte med den distingverede direktør og en yngre, teknisk leder, som
var ansvarlig for et program, der går ud på at sikre, at
produktionen foregår renere og med færre ressourcer, fx på de
store tekstilfabrikker. CEHDES leder også et projekt, der drejer
sig om bedre udnyttelse af energi. De viste os en præsentationsvideo
om CEHDES’ aktiviteter, som blandt andet havde klip fra disse maquilaer,
og de foreslog, at næste gang vi kom, ville de arrangere virksomhedsbesøg,
så vi kunne komme inden for i nogle virksomheder.
Også denne
organisation er en nonprofit-organisation, som gennemfører store
projekter eller programmer betalt af store internationale organisationer,
i dette tilfælde fx UNDP.
Direktøren
mente bestemt, at de kunne operere i rollen som rådgiver i regi
af Danida-programmet, og den yngre, energiske leder mente desuden, at
de kunne påtage sig rollen som projektleder. Han synes næsten
han kendte os, for han havde været seks måneder på udveksling
i Island i sin studietid og havde lært at tale islandsk.
Fordelen
ved denne organisation er, at den har fokus på miljø, et
af hovedpunkterne i Sørens program, men desværre har den
ikke fokus på små virksomheder og fattige bønder.
Ak ja, det
bliver ikke let at vælge for Søren.
En
eftertanke: Nonprofit
Hvad betyder det egentlig? Her så vi tre forskellige udgaver af nonprofit-organisationer,
som alle levede af, at der er store internationale donorer, som skal af med
deres penge til ”gode” formål. Disse nonprofit-organisationer
opstår så og tilbyder at udføre opgaver overfor en ”klient”,
de fattige, som imidlertid ikke kan betale for ydelsen (rådgivning etc).
Men donorerne skal netop ikke tjene penge, de skal af med pengene.
Nonprofit-organisationerne
(rådgivere, ngo’er mfl) skal tjene penge – til sig
selv, men de skal ikke skabe et overskud til en gruppe aktionærer – det
er det, som gør dem til nonprofit. De kan imidlertid sagtens tjene
gode penge; de kan jo forlange høj betaling for den rådgivning
mm, som de leverer.
Nonprofit-organisationernes
egentlige kunder er donorerne, og produktet er ”tilfredsstillelse
af donorernes politiske behov”, mens de fattige er mediet. Derfor
er det i høj grad i nonprofit-organisationernes interesse, at
der til stadighed er fondsmidler, og til stadighed er nogen, som
har brug for hjælp.
Nonprofit
har altså ikke nødvendigvis noget med velgørenhed,
idealisme eller græsrødder at gøre. Det kan være
iskold business, hvor konkurrencen består i at komme med det
mest overbevisende projektforslag over for donorerne.
|
Tidligere
historier om programmet
|