Siden sidst - maj og juni 2006
Nyere historier om Siden sidst
Housewarming
Onsdag den 28. juni 2006, Lise
|
|
|
Til vores housewarming kom alle Sørens kolleger og et par danskere, vi
har mødt. I sofaen sidder Florid og Sofia, receptionist og sekretær.
Wannee og
Jørgen - Sørens kollega. De bor lige i nærheden af os, og Wannee og jeg
går til spansk samme sted, så vi følges ad. |
|
Fra venstre
chaufføren Luís, den danske kultursociolog/antropolog
Ninna, Rosario, som er administrationschef og hendes mand, René.
|
Planter på altanen
Mandag
den 26. juni 2006, Lise |
|
|
Så lykkedes
det at få købt planter til altanen.
Fra
venstre: Rosengeranium, to typer Crotos, Palma Roxstona Regia, Capa de
Rey og Jasmin Gardenia.
Planterne
er nøje udvalgt, så de enten dufter, blomstrer eller har en
flot farve.
|
|
Fra venstre: Bourgonvilla, Jasmin, Aurora Rosa og Huele da noche -
en syren, som dufter om natten.
Den første aften da vi sad i stuen og glædede
os over planterne, kom der en kolibri forbi - tænk på 7. etage!
|
Zone 1
Lørdag
den 24. juni 2006, Lise |
|
|
På marked
I dag vovede vi os for første gang ind i Zone 1, den centrale og ældste
del af Guatemala City. Vores mål var at besøge det store marked.
Markedspladsen
blev ødelagt under det store jordskælv i 1976,
men er nu genopbygget, så den ligger forsænket under gadeniveau,
i to etager. På den øverste etage findes mængder af boder,
som sælger stoffer og kunsthåndværk – tydeligvis
beregnet for turister. Underetagen er til gengæld for de lokale. Her
er et mylder af boder med grøntsager, frugter, blomster og alskens
husgeråd.
Vi fandt en mængde frugter, som vi aldrig havde set før. Der
er også et område med billige spisesteder, hvor vi spiste morgenmad.
Den søde sælger forklarede navnene på frugterne
-
se selv under Tropiske
frugter.
Parque Central
Markedet ligger tæt på Parque Central. Her er der altid
liv, især i weekenden. Elskende par sidder rundt om på bænkene.
Små boder sælger majskolber, is eller pølser. Det
vrimler med skopudsere i alle aldre. Et sted står en kvinde og
snakker i mikrofon for at tilkalde publikum til at se et slangetæmmernummer.
Palacio Nacional de la Cultura
Vi tog en guidet tur i Palacio Nacional de la
Cultura,
som udgør
den nordlige side af Parque Central. Det er bygget i perioden 1939-43,
bestilt af præsident Jorge Ubico, en af Guatemalas (utallige)
militærdiktatorer. Det blev bygget som præsidentpalads
og regeringskontorer, men bruges nu mest til officielle modtagelser
og
koncerter.
Det var
her i en af de indre gårde, Patio de la Paz, man underskrev
fredsaftalen i 1996 efter 36 års
borgerkrig – og hver dag lægges en frisk blomst på den
skulptur, der forestiller et håndtryk, til minde om fredsaftalen.
|
|
En moderne hofmaler
Den guidede tur sluttede hos Señor Estrada, som er fast ansat maler for den
til enhver tid siddende præsident. Han maler de malerier, som præsidenterne
bruger som gaver til konger og præsidenter i andre lande. Han opremsede
alle de steder, hvor der fandtes et af hans malerier. Han understregede, at
han måtte afpasse sin malestil efter den siddende præsident, så han
behersker mange forskellige malestile: abstrakt, kubistisk, naturalistisk, … you
name it!
Señor Adelso Rene Ramos Estrada, hofmaler
En af turisterne
spurgte ham, hvilken præsident der havde haft størst interesse
for hans kunst – og hvem mindst. Spørgsmålet overraskede
ham, og efter lidt betænkning svarede han, at den, der havde
vist størst forståelse og interesse, var præsident
Cerezo Arévalo (kristendemokrat, 1986-1990), mens den nuværende
præsident, Oscár Berger, var den mindst interesserede.
Eksempel på Adelso Estradas kunst. Motivet er fredsslutningen,
og de fire personer symboliserer de fire folkeslag i Guatemala, forrest
Maya, tv Chinka, bagest Garífuna og th Ladino.
|
Motion
Lørdag
den 17. juni, Lise
|
|
|
En af
de første dage opdagede vi et sted i nærheden, hvor man
kan gå til motion. Det viste sig, at de havde kurser i Orientalsk
mavedans, Capoeira – en afro-brasiliansk kampsport, og Yoga.
Vi valgte yoga!
To timer
om ugen med Hatha Yoga under ledelse af en rumæner. Søren
faldt hurtigt fra, men jeg fortsætter, selv om jeg ikke forstår
ret meget af hans forklaringer om energistrømme og chakraer.
Som regel er vi kun to elever. Der bliver undervist i mavedans i
rummet ved siden af, så orientalsk musik akkompagneret af lærerens
taktfaste råb når tydeligt ind til os.
Nu
eget fitness-center
Her i vores nye ejendom er der et lille motionsrum, som vi frit kan benytte. Denne
weekend har vi prøvet de forskellige maskiner – cykling,
løb, vægttræning. Nogle ligner torturinstrumenter,
men det er ret sjovt at prøve dem.
|
|
|
Hash
– en international
klub ”for drinkers with a running problem”
Søndag
den 11. juni 2006, Lise |
|
|
Denne
søndag
deltog vi i vores første Hash. De af jer,
som har været udstationeret, kender til denne særlige britiske
tradition for expatriots. Det går ud på, at man
mødes
en søndag eftermiddag for at gennemføre et løb.
Værten har i forvejen lagt løbet ud med spor, som man skal
følge. Dertil kommer en række ritualer, som gradvist blev
afdækket for os.
I dette
tilfælde foregik løbet i zone 4 og 5 i Guatemala
City – altså i den indre by - så vi halsede af sted
gennem gader og stræder, igennem et marked, over broer og videre.
Halvvejs var der ”beer stop” i en lille lokal beværtning,
og så videre over befærdede veje og ad gader, jeg knap nåede
at registrere. De udlagte spor – små bunker mel – var
svære at finde og skelne fra al mulig andet snavs der lå på gaden,
så jeg orienterede mig alene efter de andre deltagere. Heldigvis
var der også nogle, som gik – i stedet for at løbe.
Man skulle råbe ”On, on”, hver gang man fandt et spor.
Der var også lagt falske spor, som ledte på afveje.
Øl og bægerklang
Efter godt en time ankom vi svedige og tørstige til værtens
hus – i dette tilfælde to unge kvinder, og efter en forfriskning
begyndte ”the circle of depravity”, som – klogeligt,
viste det sig – foregik udendørs. Nu begyndte nemlig nye
ritualer, som mest af alt gik ud på at drikke øl. Vi nye
deltagere blev fx kaldt op og bedt om at underholde med en vits, en sang
eller noget andet. Derefter skulle vi tømme et bæger øl,
mens de andre sang en særlig drikkevise – der var mange forskellige,
viste det sig.
|
|
Nogle blev
straffet for at have nye sko, eller lange bukser i stedet for shorts, etc
etc. Hver gang afsluttet med ølbægeret og en sang. Et andet
ritual var at tømme ølbægeret ud over en af de andre.
Derefter blev man så straffet for ”beer abuse” akkompagneret
af endnu en sang. Alt sammen meget muntert.
Til sidst var
der mad og snak. Her sad man så og talte med ambassadefolk
i t-shirts våde af sved og øl. De fleste deltagere var fra USA, nogle
briter. Det hører
med til Hash, at alle får et øgenavn, så det var svært
at holde styr på, hvem der var hvem, når de skiftevis brugte øgenavne
og rigtige navne.
Beer abuse
Hund efter hare
Oprindelsen er – efter sigende – en gruppe engelske militærpersoner
udstationeret et sted i Asien, som fandt, at de var i dårlig form, fordi
de hele tiden sad på barer. De fik så den idé, at de i stedet
skulle løbe fra bar til bar. Løbet er inspireret af de engelske
harejagter – hvor hundene efterstræber en hare. I Hash er værten
haren, og alle vi andre er hundene, som skal fange haren.
Hash er nu et internationalt fænomen, som eksisterer overalt i verden,
hvor der er en gruppe expatriots. Det forener det nyttige med det behagelige,
man får rørt sig, set omgivelserne og lært nye mennesker at
kende.
On, on, you hounds - om to uger er der Hash i Antigua! |
Vores nye hjem: Torre Castelar
Søndag
den 11. juni 2006, Lise |
|
|
Søndag
formiddag flyttede
vi ind i den nye lejlighed. Vi bor på 7. etage og
har en flot udsigt ud over byen, og når det er klart, kan vi se
bjergene i det fjerne.
Vi har også frit udsyn til fly, der letter fra byens lufthavn
En
af grundene til, vi valgte denne lejlighed, er at den har en god
altan, som jeg tror vi kommer til at bruge meget – både
i sol og regn.
Næste projekt er at købe planter til altanen
Der er
ikke ret langt til butikker og indkøbscentre, her er masser
af gode restauranter i nærheden, og alligevel er her ret fredeligt.
Jeg tror vi bliver glade for at bo her.
Køkkenet
er nyt og lækkert med alle hvidevarer og "amerikaner-køleskab" med
indbygget isterningemaskine. Til højre er der åbent ind til
spisestuen, så det er faktisk et samtalekøkken ;-)
Bag køkkendet er der et pigeværelse, men det er så lille, at jeg tror,
at kun en lille maya-kvinde vil kunne ligge udstrakt. Til højre er der
et lille tilhørende badeværelse.
|
|
Stue og spisestue er et rum.
Foruden vores
soveværelse er der et gæsteværelse. Det har vi indrettet
som arbejdsværelse.
Vores husvært fandt et gammelt skrivebord til os.
Både
soveværelset og gæsteværelset har eget badeværelse
og "walk-in closet". Desuden er der et gæstetoilet - dvs
i alt 4 toiletter.
Lejligheden
var møbleret, så vi skal bare supplere med nogle maya-stoffer
rundt omkring.
Sikkerhed
Der er en bevæbnet vagt uden for huset 24 timer i døgnet.
Døren
fra gaden er låst, og vagten i receptionen skal åbne for en. Alle
personaler, som fx rengøringshjælp, skal registreres med foto.
Hvis vi får gæster, ringer vagten op for at spørge,
om han skal lukke dem videre ind.
I receptionen
står et sofaarrangement, hvor
man kan sidde og vente – og for at være helt sikker, er alle
puderne i sofaen fastgjort med en wire! |
Argentina 2-1
Lørdag
10. juni 2006, Lise |
|
|
I dag ville
vi spise frokost på en restaurant med storskærm for at se fodboldkampen
mellem Argentina og Elfenbenskysten.
Ved et rent tilfælde
endte vi på en argentinsk restaurant, og her sad flere grupper argentinerne
klar iført landsholdets bluser. Så det blev
en munter frokost, og vi prøvede at skjule, at vi egentlig holdt
med holdet fra Elfenbenskysten ;-) |
|
|
På jagt efter
bolig
Lørdag
den 2. juni 2006, Lise |
|
|
Den sidste uge har vi været ude at kigge efter et sted at bo. Gennem en
anden dansker fik vi kontakt til en ejendomsmægler, som har kørt os
rundt til forskellige huse og lejligheder.
I dag har
vi foreløbig reserveret en møbleret lejlighed her i Zone
10, kun 10 minutters gang fra Sørens kontor. I løbet af den kommende
uge skal vi gennemgå de praktiske og de juridiske forhold. Så får vi
se!
Stuen med åbning til køkkenet til venstre
|
|
Ambassaden - som jo betaler vores husleje - har regler for, hvordan man må
bo. Når man "kun" er rådgiver og ikke diplomat, må man fx ikke bo i et
hus med svømmebassin. Og når vi kun er to personer, må vi kun have to værelser,
foruden stue etc.
Lejligheden
ligger på 7. etage - den næstøverste altan i midten
|
Kunstkøb
Søndag
den 28. maj 2006, Lise |
|
|
Udsnit
af El Mercado, Walter Mendoza
|
|
Naivistisk
maleri
I
Antigua blev vi fristet til at købe et vidunderligt maleri i den særlige
naivistiske stil, som er udviklet i nogle få Maya-landsbyer her i Guatemala.
Stilen hedder
Tz'utuhil,
og opstod i landsbyer omkring Atitlan-søen. Malerierne forestiller
dagligliv, landskaber og portrætter malet i stærke
farver og i en naivistisk gengivelse. De første kunstnere var helt selvlærde,
og
traditionen
er blevet overført
fra far til søn - og i sjældne tilfælde også til døtre.
Denne
kunstretning er vigtig, fordi den minutiøst gengiver livet - både
før og nu - hos Mayaerne. Fx er de traditionelle dragter malet meget
omhyggeligt, så man tydeligt kan genkende de forskellige vævemønstre,
som hører til
landsbyerne.
Vores maleri
hedder El Mercado, markedet, og det er malet af Walter Mendoza
fra byen San Juan Comalapa, en landsby lidt længere væk med sin egen
stil.
Læs mere
om denne kunsttradition på www.artemaya.com.
Her er også information om Maya-tekstiler og -dragter.
|
Regn og mango
Torsdag
den 25. maj 2006, Lise |
|
|
Mærkeligt, at vi for anden gang rammer ind i en vinterperiode i
Mellemamerika. Fra bekendte hører vi, at det er varmt og tørt
i Honduras i øjeblikket.
Orange alarm
Her i Guatemala er vinteren lige begyndt, dvs at det regner en del.
Faktisk så meget,
at dele af landet nu er under "orange alarm" - jeg tror, den
går
fra grøn, over gul og orange til rød.
Det betyder, at der er problemer i områderne mod Stillehavet og
i det vestlige Guatemala. Foruden ødelæggelser af veje pga oversvømmelser,
går det også ud over høsten.
|
|
Og det er naturligvis
mest de fattige i landsbyerne, som lider under oversvømmelser og
vejskred.
Her i byen
har vi ikke problemer, selv om der blev vist billeder i tv af oversvømmede
gader. Det er især
om eftermiddagen, det regner og tordner.
I oktober sidste år
blev Guatemala hårdt ramt af orkanen Stan, og de har knap nok nået
at udbedre skaderne fra den, før nye uvejr kommer ind over landet.
Mango galore
Til gengæld har vi denne gang ramt rigtigt i forhold til
mangoer, til Sørens store glæde! De er på markedet, store
og små,
grønne
og røde, og vi spiser mango næsten hver dag.
|
Hotellejlighed i Casa
Serena
Torsdag
18. maj 2006 - Lise |
|
|
I går
flyttede vi ind
på et meget lækkert hotel i en
lille lejlighed med soveværelse, stue og køkken.
Lejligheden er smukt indrettet med møbler i kolonial stil
Og så er
der fuld service, dvs morgenmad, aviser, trådløst internet, rengøring
inkl. opvask og gratis kaffe fra en kaffemaskine i receptionen.
Der er sågar et lille svømmebassin bag huset.
Fra soveværelset er der et "walk-in-closet" og et badeværelse med karbad En
mangel er dog, at der kun er hyggelys og ikke effektivt arbejdslys
for os +50-årige.
|
|
Søren
kommer dagligt hjem og spiser frokost. Der er kun 250 skridt fra hans kontor,
heraf 100 inde i det store glashøjhus, hvor Danida har sin ”Misión
danesa”.
Køkkenet
er veludstyret, så vi kan lave rigtig mad
Vi regner med
at blive boende her, indtil vi finder et godt sted at bo permanent.
Fra altanen ser vi ned på dette koloniale hus - falsk eller ægte? De første dage boede vi på et andet hotel, som også var
godt. Men den eneste ledige lejlighed lå i stueetagen til bagsiden
næsten
uden dagslys og med evig larm fra en kompressor uden for vinduet.
|
Første dag på kontoret
Mandag 15.
maj 2006, Lise |
|
|
Sørens danske kollega Jørgen G. Jensen fulgte os til kontoret
denne første arbejdsdag. Han havde planlagt et introduktionsprogram,
hvor Lise også deltog om formiddagen.
Kontoret ligger i en stor, moderne kontorbygning - og Søren har fået
et flot hjørnekontor! Det er stor luksus: der er stol og skrivebord
foruden computer, regnemaskine og hullemaskine. Den slags var vi ikke vant
til i Honduras. |
|
Foruden Søren
og Jørgen, som arbejder i samme program, er der en dansk kvinde,
Ninna,
som arbejder på et Danida-program om menneskerettigheder i Centralamerika.
Derudover er
der fire guatemaltekere: Rosario,
administrator; Sofia,
sekretær; Luis,
chauffør og altmuligmand; og Flor,
rengøringshjælp.
Siden februar
- pga sagen om Muhammed-tegningerne - er der desuden en vagt uden
for døren.
Udsigten
fra Sørens kontor. I denne blå bygning holder en del andre
internationale organisationer til.
|
Næsten rejseklar
Torsdag 11.
maj 2006, Lise |
|
|
I mandags
blev vores møbler, ting og sager fyldt ind i en container,
og efter flere timers arbejde kunne containeren lige akkurat lukkes
-32 m3 jordisk gods, heraf 117 bogkasser.
Så nu
er huset dejligt tomt, for vi har også kasseret flere læs.
Lau bliver boende og vil leje tre værelser ud. Han beholder nogle få
møbler og det meste af køkkenudstyret.
|
|
Vi tager ingen
møbler med til Guatemala, men vi har sendt seks kasser med fag-
og skønlitteratur og ekstra tøj med skib til Guatemala.
Det har været
en anstrengende, men rigtig god proces at pakke, og vi kan godt mærke,
at vi har boet samme sted i 25 år.
For hver genstand
skulle vi tage stilling til, hvilken kategori den faldt ind under:
- Smides væk
- Gives
væk
- Blive
hos Lau
- Gemmes
på loftet
- Opmagasineres
i container
- Medbringes
i kuffert
- Medbringes
i håndbagage
- Sendes
med skib
Men nu er vi
næsten færdige!
Vi nyder de
sidste dage, hvor Danmark viser sig fra sin bedste side. Vi havde
netop håbet, at det flaskede sig, så vi kunne nå at se bøgen
springe ud, inden vi rejste.
|
|