Stumper og stykker - 8

Den hårde hånd

Ved et tilfælde kom vi atter til valgmøde i Antigua – denne gang blandt de orange tilhængere af Partido Patriota, hvis slogan er Mano Dura – den hårde hånd.

Høj musik og gaver

Måske spiller vores fordomme ind, men vi syntes ikke, at der var en særlig rar stemning ved mødet. Det startede allerede kl.13, og partileder og præsidentkandidat General Otto Pérez Molina ankom først kl. 15. Det vil sige, at de første to timer gik med musik, peptalk og uddeling af t-shirts, kasketter og bolde i partifarven.

Da han endelig kom, var der først tre-fire andre talere, som mere råbte end talte til de forsamlede. Talerne havde meget lidt indhold; det gik mest på "Hvem er Guatemalas næste præsident?" Og så skulle folk råbe "Otto Pérez Molina".

Da generalen kom til mikrofonen, blev hans tale brudt op i mindre stykker af høj musik, så det var svært at få et samlet indtryk. Han talte mest i "one liners" om at skabe sikkerhed og arbejde, om den hårde hånd, og om at bekæmpe fattigdommen i Guatemala.

Held i uheld

Det begyndte at regne, og folk trak sig ind under den berømte bue. Men regnen viste sig måske at blive en fordel, fordi partifolkene rundhåndet uddelte orange regnfrakker – så efterhånden så man folk i orange over hele byen.

De orange vinder

De seneste meningsmålinger viser, at Generalen vinder den anden valgrunde den 4. november og bliver Guatemalas næste præsident.

Vi så en tv-udsendelse, hvor de to præsidentkandidater dystede. Her virkede Molina - desværre - mest overbevisende, blandt andet fordi han kommer med korte, præcise udmeldinger. Den venlige Alvaro Colom fra partiet UNE giver et svagere indtryk, og han er svær at forstå, dels fordi han har en talefejl, dels fordi han udtrykker sig mere uklart.

Gudernes spise

Næste gang du spiser et stykke chokolade, kan du tænke på, at kakao-frugten var hellig for Mayaerne, og at man i Maya-riget brugte kakaobønner som penge. Botanikeren Linné døbte kakaotræet: Gudernes spise.

Man mener, at kakao oprindeligt stammer fra Centralamerika, selv om det nu især er lande i Afrika og Sydøstasien, som producerer kakao. Her i Guatemala findes en lille by, som simpelt hen hedder Chocolá, måske fordi kakaoen stammer fra dette sted.

Kakao-træet skal helst vokse op i skygge, og derefter må det gerne få en del sol. Dvs at man fx planter bananpalmer rundt om de små kakaotræer. Når træerne så er vokset til ca 2 m, kan man fælde bananpalmerne. Kakaotræet deler sig normalt i 5 grene, og man skal beskære træet, så der er lys og luft omkring stamme og grene.

Mange processer fra frugt til chokolade

Man kan godt sælge kakao-frugten direkte, men det er ikke fordelagtigt. Det er langt bedre at gære og tørre kakaobønnerne først. Det er helt afgørende, at denne proces foregår rigtigt, for at produktet opnår en god kvalitet og dermed en god pris.

Gæring

Først skraber man hele den hvide masse med bønnerne ned i en trækasse som er foret med bananblade. Her skal massen så gære et par dage.

Man skal røre rundt i massen, og efterhånden siver den hvide masse ud på jorden, og kun bønnerne bliver tilbage. Gæringsprocessen er afgørende for smagen. Man skærer bønnen midt over for at bedømme, om den har gæret rigtigt. Den skal være let violet, og kimplanten skal være død.

Tørring

Derefter skal bønnerne tørre. Hvis der er sol, lægger man dem blot ud i solen på store bakker, hvor de tørrer. Men hvis det regner, hvad det tit gør, må man tørre dem i ovne. Der er forskellige typer, enten fyret med træ eller med en dieselmotor. Det vigtigste er, at fugten ledes væk fra bønnerne.

Højt kakaoindhold, høj pris

Alle vi talte med, sagde, at der er et stort marked for kakao, især i Europa – og specielt økologiske produkter af høj kvalitet, dvs højt kakao-indhold.

Man mener endda, at kakaoen fra Centralamerika har en bedre smag end kakao fra andre lande. Kakaoen her er nemlig af typen Criollo, dvs "oprindelig" fra det amerikanske kontinent, mens det er en anden – lidt ringere, men mere hårdfør - type der dyrkes i Afrika og Indonesien.

Læs mere om kakao og chokolade på denne herlige chokolade-webside.

Costa Rica har - som det eneste land i Centralamerika - endnu ikke ratificeret frihandelsaftalen med USA. Aftalen, som her kaldes TLC (Tratado de Libre Comercio), skal til folkeafstemning den 7. oktober, og det er tydeligvis en sag, som optager mange tica'er.

Det er første gang, der afholdes en folkeafstemning i Costa Rica, og både taxachauffører, intellektuelle og forretningsfolk har gjort sig tanker om sagen.

I øjeblikket står det næsten lige: 35,7% er imod, 34,5% er for, og resten har endnu ikke besluttet sig eller vil stemme blankt.

Det generelle indtryk er, at de store virksomheder er tilhængere af frihandelsaftalen, mens små erhvervsdrivende og miljøfolk er imod.

Quick count-systemet

Quick count er en parallel og uafhængig optælling af stemmerne ved 10% af valgbordene, repræsentativt udvalgt.

Quick count-observatører, fx Søren, sidder hele valgdagen ved hver sit valgbord. De udfylder to spørgeskemaer, et om reglernes overholdelse ved valghandlingens begyndelse, og et andet om stemmetallene ved optællingen, inden stemmesedlerne forsegles om aftenen.

Oplysningerne indmelder de direkte pr telefon til digitørerne, fx Lise, som taster dem ind i et dertil indrettet edb-system.

Denne meget sikre måling af processen og resultatet kan give en ret pålidelig prognose sidst på aftenen - inden alle stemmer er optalt.

Systemet er sponsoreret af Danmark, Norge, Canada m.fl., og det var faktisk først tre dage før valget, at de udenlandske ambassadører og Sørens kollega Ninna fik en aftale med de guatemalanske valgmyndigheder om, at man måtte gennemføre denne parallelle optælling. Det er endnu uvist, om resultaterne må offentliggøres.

Formålet er at reducere lysten til at snyde rundt om i systemet, og at styrke troen på det offentlige resultat. Systemet er oprindeligt udviklet på Filippinerne og videreudviklet mange andre steder med succes.

Observatørtræning

Der skulle bruges i alt 1.500 observatører til Quick Count, og hovedparten var blevet undervist for to uger siden - vores hold var blevet indkaldt i sidste øjeblik, fordi der manglede folk. Så dagen før valget skulle Søren instrueres i at være observatør.

Først efter halvanden time kom læreren ind på, hvad vi konkret skulle lave: Blanketter, pligter og den slags. Og vi begyndte så med spørgsmål a la, hvordan man skulle fortolke et spørgsmål som "Er valgsedlerne til stede ved valghandlingens start: JA - NEJ". Hvad nu hvis de er der, men ikke i tilstrækkelig mængde osv. Først her blev kurset relevant og interessant.

Logistikken måtte vi selv sørge for (fx stol, mobiltelefon, transport, mad, papir osv), og det kom bag på os, at vi skulle sidde ved vores valgbord fra kl. 05.30 til forventet slut mellem 21.30 og 02.00, og at vi skulle være alene på valgstedet, som typisk var en skole. Det fik pigerne og svenskeren til at melde fra, men de lovede at komme rundt og se til os andre, så guatemalanerne selv kunne få fri til at stemme, og jeg få en kop kaffe.

Vi fik hver uddelt en observatøruniform: flot vest, skuldertaske og kasket. Desuden en manual, som var overraskende god. Så ved hjælp af den og vælgervejledninger fra avisen blev jeg godt forberedt.

Valgbord 00453

Selve valghandlingen forløb ganske flot. "Junta Receptora de Votas" - dvs de valgtilforordnede ved et valgbord - bestod af en formand, en sekretær, et menigt medlem og en hjælper, og de to første havde prøvet det før. Valgmaterialet kom velorganiseret i en stor plastkasse.

Juntaens manual på 68 sider var overraskende god. Fornuftig, pædagogisk og relevant. Den er næppe oprindeligt skrevet af latinamerikanere, men snarere af nordamerikanere eller nordeuropæere og beregnet til valg i den tredje verden. Alt var tydeligvis gennemtænkt og gennemtestet.

Stemmeafgivelsen

Processen er noget langsommere og mere omstændelig end i Danmark. Men den virkede overbevisende, og det må være svært at snyde i selve valglokalet.

Først bliver vælgerens id-kort kontrolleret, og det tilbageleveres først (behørigt stemplet og underskrevet af formanden), når vælgeren har lagt sine fire stemmesedler i de fire urner (her: plastikposer som hang ned under valgbordet), skrevet under ud for sit navn i valglisten, og fået blæk på højre pegefinger. Altsammen for at forhindre, at man stemmer mere end én gang.

Optællingen

Når valgstedet er blevet lukket kl.18, optæller juntaen stemmerne.

Travl formiddag

Fra 8-13 var der kø, op imod 40 minutters ventetid. Før og efter kom der kun ganske få vælgere. Måske vidste folk, at det ville regne om eftermiddagen, og de fik ret. Fra 14-15.30 øsregnede det.

I alt stemte 331 af de 400 stemmeberettigede ved dette valgbord, dvs 83%. Ganske højt. Det skyldes dog delvist, at valglisten kun indeholder borgere, der har tilmeldt sig. Så de rigtige "sofavælgere" er slet ikke med i optællingen. Desuden var valgstedet i en af de pæne dele af byen.

Bedsteborgere

"Sørens valgkreds" ligger i zone 10, som er en "pænere" del af byen. De fleste vælgere var ladinoer og kun nogle ganske få mayaer.

Desuden kom der en række kendte politikere:

Udfaldet

47% af stemmerne her gik til præsidentkandidaten fra GANA, den siddende liberale (erhvervsorienterede) regering, mens det konservative parti CASA med en tidligere militærmand i spidsen fik 12%, og "den hårde hånds" parti PP, også med en tidligere militærmand, fik 21%. Socialdemokraterne UNE fik 8%, og resten fik nul eller meget få stemmer.

Det var altså et ganske andet resultat end landsresultatet, hvor UNE vandt med 28%, fulgt af PP med 24% og GANA på tredjepladsen.

Ved valg af lokal borgmester gik 60% af stemmerne derimod til Unionist-partiet PU, hvis kandidat er nuværende borgmester og tidligere præsident. 35% gik til GANA.

Ved valg af deputerede til parlamentet var der langt større spredning på stemmerne, og selv Menchús parti Encuentro fik mange stemmer, sikkert pga kandidaten Nineth Montenegro, som er et højt respekteret og nuværende medlem, og desuden Lises heltinde.

Stort opbud af observatører og hjælpere

Sørens valgsted, som omfattede 10 valgborde med i alt ca 4.000 vælgere, var overvåget af 6 observatører fra en menneskerettighedsorganisation, 3 internationale observatører fra El Salvador, 3 andre observatører samt Søren.

Desuden blev det hjulpet af 10-15 overordnede organisatorer, 15 unge frivillige til at hjælpe gamle damer ind, 3 militærfolk (uden for skolen), 8 politifolk, 40 bord-junta-folk, 55 partirepræsentanter og 10 kioskdamer udenfor på gaden.

Ganske mange, men det fungerede jo godt.

Digitalización

Mens Søren skulle observere ude på et valgsted, skulle Lise sidde klar ved en telefon og en computer for at modtage indberetninger fra ham og alle de 1.499 andre observatører fordelt i hele landet.

Vi var en lille gruppe fra Danida-kontoret som havde meldt os: Sofia, Malte, Maria og Lise til Digitalización, og Àngel i Recuperación, dvs den afdeling der skulle løse opståede problemer.

Om lørdagen, dagen før valget, deltog også vi i et introduktionskursus. Vi fik forklaret de elektroniske formularer, som vi skulle inddatere i. Alle oplysninger var omsat til tal – og oplysningerne var på den måde anonymiseret, så vi ikke kunne snyde.

Man kunne melde sig enten om formiddagen (kl. 6-15) eller om eftermiddagen (kl. 14.30-24). Vi valgte den sene vagt, hvor resultaterne ville komme ind.

Ventetid

Altså mødte vi op søndag den 9. september kl. 14.30. Der var jævnt kaos, unge mennesker iført de fine veste – som Danmark sikkert har betalt – myldrede rundt mellem hinanden, tilsyneladende uden mål og med.

Da vi havde siddet og ventet en times tid, fik vi at vide, at det endnu ville vare lidt, før vi kunne komme til. Vi fik tilbudt frokost, som vi afslog, og bagefter kaffe. Endelig efter to timer blev vi ført op i et af digitaliseringsrummene.

I virkeligheden havde de rigeligt med frivillige, men jeg tror, de følte sig forpligtet til også at sætte os i gang.

I tilfælde af …

Der var også en mængde unge spejdere til stede i uniform med korte bukser etc. Det viste sig, at de var der for at evakuere os! De havde sat papirskilte op rundt i bygningen med pile, der angav evakueringsruten – som sådan set bare var trappen ned.

Mer ventetid

Kl. 17.30 var der stadig ikke noget at lave. Vores opgave var at modtage indberetninger fra valgstederne, som først lukkede kl. 18, hvorefter stemmerne skulle tælles op. Dvs at vi tidligst kunne forvente at blive ringet op ved 18.30-tiden.

Nu havde vi også fået udleveret en vest hver – egentlig helt overflødigt, da vi jo skulle blive i bygningen. Lidt efter fik jeg forklaringen: der kom et par delegationer af internationale observatører, VIP'er, for at se hvordan denne "Quick Count" foregik. Og så så det jo bedst ud, at vi alle var iført de officielle veste. Delegationen fra OEA fik at vide, at de ikke måtte gå ind i det store digitaliseringsrum, fordi folk sad og modtog mange opkald – det var fuldstændig løgn, der var endnu ikke et eneste opkald.

Endelig …

Omkring kl. 18 gik de ansvarlige nervøst rundt og afprøvede telefoner mm. Og så endelig ved 19-tiden begyndte observatørerne at ringe ind.

Hver indberetning bestod af 42 punkter, og svarene var enten ja/nej eller tal. Observatørerne var blevet instrueret om, at de skulle læse tallene tydeligt op, fx: nul-nul-to, en-syv-fem etc. De vigtigste – nemlig selve stemmetallene - skulle gentages som kontrol. Proceduren var enkel og fungerede fint.

I tre timer summede det af tal i vores lille rum.

Ved 22-tiden begyndte det at tynde ud, og i den sidste time inden midnat vi fik kun ganske få opkald.

Vi gik kl. 24, men der var stadig mange af de unge studerende tilstede, som holdt skansen til næste morgen. På vej ud fik vi at vide, at der kun manglede ganske få indberetninger før vores "Quick Count" var fuldført og altså kunne levere en valid prognose for, hvem der har vundet præsidentvalget.

Valgresultatet

Ved 1-tiden om natten var der endnu ikke noget officielt resultat, men mandag midt på dagen stod det klart, at UNE fører med 28% over PP med 24,5%. Maya-kvinden Rigoberta Menchú fik et ret dårligt valg med kun 3% af stemmerne.

Ny valgrunde i november

Da ingen af præsidentkandidaterne fik over 50% af stemmerne, skal de to førende partier igennem en anden valgrunde den 4. november. Og der skal vi måske igen deltage som observatører / digitalisører.