Søren & Lise i
Guatemala

Stumper og stykker - 15

Nyere historier under Stumper og stykker

Hvor demokratisk er Guatemala

Tirsdag den 20. januar 2009, Lise

"Er du enig i udsagnet: Det kan være, at demokratiet har problemer, men det er bedre end enhver anden regeringsform?" Dette spørgsmål er blevet stillet til tusindvis af borgere på begge amerikanske kontinenter som led i en stor, sammenlignende undersøgelse "Americas Barometer", som gennemføres hvert andet år. Og resultatet er, at der er flertal for demokratiet.

Men tallene varierer. Argentina ligger højest i Latinamerika med 86%, mens Guatemala og Honduras ligger nederst med hhv 60% og 59%.

Borgerne er desuden blevet bedt om at vælge mellem følgende svarmuligheder:

  1. demokratiet er at foretrække
  2. jeg er ligeglad
  3. et autoritært regime er måske at foretrække

Igen ligger Guatemala i bunden. Kun 57% af guatemalanerne svarer, at de foretrækker demokratiet, mens 11% mener, at et autoritært regime måske ville være bedre. I Paraguay er 36% for et autoritært regime.

Stabilt eller ustabilt demokrati

En samlæsning af de mange analyser bliver blandt andet brugt til at aflæse, hvor stor støtten til demokratiet er i hvert af landene. Det fremkommer ved at krydse tal for "støtte til det politiske system" med tal for "politisk tolerance".

Hvis der er høj støtte til systemet og høj politisk tolerance, er det tegn på et stabilt demokrati. Hvis der omvendt er lav støtte til systemet og lav politisk tolerance, konkluderer undersøgelsen, at demokratiet er i fare.

De to andre positioner defineres således: Høj støtte til det politiske system kombineret med lav politisk tolerance er tegn på stabilt autoritært styre, mens lav støtte til systemet kombineret med høj politisk tolerance giver ustabilt demokrati.

For Guatemala er tallene bekymrende: Kun 18% af guatemalanerne falder i gruppen "stabilt demokrati", mens 38% falder i gruppen "demokratiet i fare". Der er endda en stigning i fare-gruppen siden undersøgelsen fra 2006.

Sammenlignet med de andre latinamerikanske lande ligger Guatemala lavt i selskab med lande som Haiti og Honduras, mens Costa Rica topper med 42% i gruppen "stabilt demokrati". Det vil sige, at demokratiet i virkeligheden slet ikke er så velanskrevet i denne del af verden.

Undersøgelsen viser også, at kun 15% af guatemalanerne svarer, at de i øjeblikket sympatiserer med et politisk parti, og kun 24% svarer, at de interesserer sig for politik – og det endda få måneder efter et præsidentvalg. Guatemala ligger her næstlavest i sammenligning med de andre latinamerikanske lande.

Manglende tillid til staten og institutionerne

Disse holdninger hænger naturligvis sammen med borgernes oplevelse af, hvordan staten fungerer, og det har undersøgelsen også kastet lys over.

Borgerne er blevet spurgt, i hvilken grad de har tillid til følgende officielle institutioner: den nationale regering, retssystemet, højesteret, den nationale kongres (dvs parlamentet) og de politiske partier.

Det samlede resultat viser helt tydeligt, at der kun er lille tillid til disse institutioner som helhed. Kun Mexico scorer lige over 50%, alle andre lande ligger under; Guatemala med 42%, fulgt af Honduras med 41%. Mindst tillid er der i Ecuador (31%) og Paraguay (29%).

Undersøgelsen har også set på, i hvilken grad folk har tillid til hinanden i nærområdet ("su comunidad"), og her er tallene mere positive; alle bortset fra to ligger over 50%.

Costa Rica fører med 68%, og Guatemala ligger på 60% - egentlig overraskende højt, den nyligt overståede borgerkrig taget i betragtning. Ifølge undersøgelsens forfatter Dirorah Azpuru kan det skyldes, at flertallet af befolkningen i Guatemala bor på landet i små landsbyer, hvor der er større tillid mellem folk.

De religiøse er udemokratiske

De 1.538 borgere i Guatemala, der har deltaget i undersøgelsen, er desuden blev spurgt, i hvilken grad de har tillid til en række andre institutioner i samfundet. Resultatet viser, at den katolske kirke er en sikker vinder med 62%, fulgt af medierne med 56%, og hæren på tredjepladsen med 52%.

I bunden finder man politiet og parlamentet (40%), og allernederst de politiske partier med blot 33%.

Mens interessen for politik er meget lav i Guatemala, ligger landet til gengæld meget højt, når man måler, hvor tit folk går til religiøse møder (gudstjenester mm). Guatemala har 73%, kun overgået af Haiti og Jamaica. Uruguay ligger i bunden som det mest sekulære land med blot 26%.

Der er en interessant – og lidt bekymrende – direkte sammenhæng mellem høj deltagelse i religiøse organisationer (både katolske og evangeliske) og en lav grad af støtte til demokratiet. Altså jo hyppigere man går i kirke, des mindre tror man på demokratiet – eller måske omvendt: jo mindre man tror på demokratiet, des hyppigere går man i kirke.

Udbredt korruption

Ligeså er holdningen til og forekomsten af korruption blevet undersøgt. Her viser tallene fra Guatemala, at selv om relativt få mennesker svarer, at de selv har været udsat for korruption, nemlig 19%, så er der en meget høj opfattelse af, at korruption er udbredt i landet. Her svarer 82%, at de mener, at embedsværket er korrupt.

Sikkerhed er mere bekymrende end økonomi

Adspurgt om hvilke problemer de mener er mest kritiske for landet, svarer 62% af guatemalanerne, at sikkerhed er det største problem, dernæst økonomi (27%). I alle andre lande i Latinamerika er svaret, at økonomi er det største problem.

Nylige statistikker i medierne i anledning af årsskiftet har også med stor tydelighed vist, at kriminaliteten og volden har været stigende, især i 2008. Fx har der været 33.543 ofre for forbrydelser i 2008 – en stigning på 3.000 siden 2006, og antallet af mord har aldrig været højere, nemlig 6.338. Alene i de første 16 dage af januar 2009 har der været 26 mord på kvinder.

A failed state

Vi ser altså et land med en befolkning, som ikke interesserer sig for politik eller for de politiske partier, som har ringe tillid til de officielle institutioner, og som mener, at der er udbredt korruption i forvaltningen. For en ordens skyld skal det nævnes, at når det drejer sig om lokalregeringerne, altså i kommunerne, er tilliden meget højere.

Der hersker udbredt vold og organiseret kriminalitet, og folk mener, at landets største problem er sikkerhed for borgerne.

I denne atmosfære er det måske ikke så mærkeligt, at folk tror mere på Gud end på staten. I hvert fald viser undersøgelsen, at der kun er behersket støtte til den demokratiske regeringsform.

En guldgrube af data om Latinamerika

Hele undersøgelsen Americas Barometer kan findes på: www.americasbarometer.org, og der er statistikker om mange flere emner, end de her fremdragne. I nogle af statistikkerne indgår også tal fra USA og Canada, men i denne artikel er kun medtaget tal fra Latinamerika.

Det kan være svært at finde ind til tallene, men på http://lapop.ccp.ucr.ac.cr/Dummies.html er der direkte adgang til at foretage egne analyser pr land, år, temaområde og detailspørgsmål (spørgsmålene er på spansk).

Man kan fx finde følgende oplysninger: - Guatemala, 2008, Tema: autoritære værdier, Spørgsmål: "Kan et militærkup retfærdiggøres ved megen kriminalitet": Svar: Ja: 53%, Nej: 47%.

Man kan også krydse data, fx: - Guatemala, 2008, Tema: autoritære værdier, Spørgsmål: "Kan et militærkup retfærdiggøres ved megen kriminalitet" krydset med Tema: religion, Svar: Katolikker, evangelikere og især mormoner har flertal for "Ja", mens ikke-religiøse og andre har flertal for "Nej".

Kilde:

Undersøgelsen Americas Barometer bliver gennemført af en række institutioner under "Latin American Public Opinion Project", Vanderbilt University.

Undersøgelsen fra Guatemala "Cultura política de la democracia en Guatemala, 2008" (pdf, 267 sider) er gennemført af Dirorah Azpuru, Wichita State University, i samarbejde med tænketanken ASIES, Guatemala.

Denne artikel er også bragt på U-landsnyt.dk.

Legens betydning

Søndag den 18. januar 2009, Lise

En af årsagerne til at Guatemala fungerer så dårligt, er – ifølge en teori om lege – at børnene ikke har mulighed for at lege bestemte lege. Nemlig lege som styrker evnen til at løse problemer, eksperimentere og evnen til at samarbejde og følge regler.

Disse ideer hørte jeg forleden på et kursus om Guatemala med fokus på multikultur. Det var et pilotkursus udviklet på Museo Ixchel som tilbud til nyankomne medarbejdere i internationale organisationer og ambassader.

Fire slags lege

Ifølge teorien kan man opdele lege i fire grupper:

  • Bevægelseslege, som børn leger i alderen 0-3 år. De går ud på gentagelser og har en umiddelbar effekt.
  • Symbollege, som børn leger i alderen 4-8 år. Det er lege, hvor de bruger fantasien til at forestille sig noget, "som om". Her indgår også rollelege.
  • Byggelege, dvs lege hvor børnene konstruerer noget, fx med byggeklodser, legoklodser etc. Disse lege hører til i alderen 4-12 år. Gennem byggelegene lærer børnene at tænke logisk, at eksperimentere, og at lære af erfaringer. De lærer også at følge en vejledning.
  • Regellege, som hører til i alderen 4-12 år. Typiske regellege er brætspil, hvor der er nøje regler for, hvordan man flytter sine brikker etc. Gennem regellege lærer børn at samarbejde, at respektere andre, at følge kollektive regler og at være tolerante.
(Det lykkedes mig desværre ikke at opfatte navnet på forfatteren til denne teori – så hvis du kender den, hører jeg meget gerne om det.)

Museets bestyrelse består vist udelukkende af kvinder

Apropos multikultur: Dette maleri forestiller Guatemalas fire folk: Maya, Xinka, Garífuna og Ladino, samt nationale symboler

Byggelege og regellege mangler

Ifølge læreren på kurset er det et faktum, at især de to sidste typer lege – byggelege og regellege – kun indgår i meget lille omfang i almindelige guatemalanske børns verden. Dvs at de egenskaber, som disse lege styrker, ikke bliver indøvet hos børnene.

I Vesten, derimod, er især regellege meget udbredte, og jo tættere en guate-familie er på vestlig livsstil – der er mange familier, som har slægtninge i USA – des flere regellege kender børnene. Og, ifølge teorien, har disse børn også et fortrin mht at være blevet mere sociale og konstruktive.

Udvikling nedefra

I pilotkurset deltog kvinder fra Museo Ixchels bestyrelse, og flere af disse kvinder har kaffeplantager, hvor der er skoler til de lokale børn. En af kvinderne, Holly Nottebohm, var derfor meget optaget af betydningen af lege. Hun har udstyret skolen på sin plantage med bøger gennem mange år. Nu vil hun prøve at skaffe byggeklodser og brætspil.

Interessant. Måske skulle vi sende en mængde lego og ludospil til den 3. verden.

Lucy, en moderne godsejer

Lørdag den 17. januar 2009, Lise

Fra feudalisme til markedsøkonomi

Godset El Zapote i provinsen Escuintla har været meget større, men i begyndelsen af 1940'erne solgte godsejeren Leif Pettersen (af norsk familie) ca 90% af sit gods fra.

I de år havde Guatemala en socialistisk regering, som forsøgte at indføre en stor landreform, som skulle sikre, at de store ubenyttede jorde (ejet af de store godser) blev købt af staten og solgt videre til små fattige bønder (= mayaer). Landreformen blev imidlertid bremset ved et politisk kup i 1954, orkestreret af CIA, og der blev indsat en militærregering.

Samtidig med at han solgte sin jorde fra, udskilte Leif Pettersen også landsbyen, som nu ligger lige uden for finca'ens hegn. Tidligere var landsbyen en del af godset på feudal manér. Men nu skulle arbejderne ikke længere være knyttet til godset, de blev ansat arbejdskraft. De kunne købe deres egen huse, idet de kunne betale med deres lovfæstede opsigelsesgodtgørelse.

Denne bro er specielt konstrueret så tilpas smal, at kun Leif Pettersens egne køretøjer kan passere. Men ikke naboens, for han ville nemlig ikke være med til at betale for bygning af broen. Når Lucy nu skal købe en ny arbejdsvogn, må hun vælge en som er smal nok til broen.

Lucy er stærkt forbundet til familiens gods og historie og knokler for at videreføre bedstefaderens værk.

Forhandling er det vigtigste

Lucy på ca 55 år er tredje generation, og hun administrerer nu godset og plantagens produktionen af kinin. Der er ansat omkring 100 mennesker og en administrator, som står for den daglige ledelse. Hun kommer selv 2-3 dage om ugen.

Lucy er en meget sympatisk, energisk og hjælpsom kvinde. Hun prioriterer højt at stå sig godt med de ansatte og naboerne og at undgå konflikter.

Hun er stolt over, at hun nu har bestyret godset godt i fire år, efter at begge hendes brødre smed håndklædet efter blot to år hver. Da vi spurgte hende, hvorfor hun havde succes i modsætning til sine brødre, svarede hun, at det var vigtigt at kunne forhandle med naboer og medarbejdere.

Læs om vores besøg på El Zapote

Lucy og Søren i den smukke spisestue med fine mahognimøbler

Lucy i samtale med sin administrator midt i kinin-barken, som ligger til tørre.

Mayaerne er dumme

Lucy har meget stærke meninger om mayaerne. Hun mener, de er dumme og ineffektive. De burde holde op med at dyrke majs og i stedet organisere sig og dyrke afgrøder, som kan sælges.

Deres børn er underernærede, fordi de giver dem forkert kost, fx cola'er og chips, i stedet for sund og næringsholdig mad.

Faktisk mener hun, at Guatemala slet ikke er parat til en demokratisk regeringsform. Det største problem er volden, og det kan kun løses af en stærk militærregering.

Hollænderne er de værste

Lucy har heller ikke meget til overs for udenlandske ngo'er – "tree huggers and maya-lovers" kalder hun dem.
- De kommer her for at redde mayaerne, men de aner intet om, hvordan forholdene i virkeligheden er. Hollænderne er de værste. De fremturer skråsikkert, men de gør mere skade end gavn, siger Lucy. Hun mener sikkert det samme om skandinaver, men det undlod hun at sige, mens vi var der.

De humanitære organisationer, som fx bygger skoler eller giver lægehjælp, fik også en negativ omtale. Disse opgaver burde, ifølge Lucy, varetages af staten, men den er for svag.

Hun er ikke ene om at mene, at den megen udviklingshjælp har store uheldige virkninger. Den vænner de fattige til, at de blot skal bede om hjælp uden selv at yde en indsats. Det samme synspunkt har vi hørt fra mange andre sider.
- De skulle rejse hjem alle sammen! mener Lucy.

Lønudbetaling i et uland

Søndag den 25. december 2008, Lise

Vores ven Walter har en kaffeplantage, som ligger højt oppe i bjerget i den vestlige provins San Marcos. En gang om måneden skal arbejderne på plantagen have udbetalt deres løn – men det var ikke så let en sag, ikke mindst i årene under borgerkrigen.

Først hentede Walters familie pengene til lønudbetalingen i en bank i hovedstaden og kørte de 5-7 timer til plantagen med de rede penge. Det brød de sig ikke om, især ikke i december, hvor man her i landet udbetaler dobbeltløn samt giver en særlig kaffebonus. Alle ved, at der er mange, rede penge ude, så risikoen for overfald er stor.

Her på den åbne plads landede helikopteren

Professionel løsning

Derfor engagerede familien sikkerhedsfirmaet Proval (Protección de Valores) til at bringe pengene frem. De første gange kom firmaet flyvende i helikopter og landede på den åbne plads, hvor man tørrer kaffebønnerne. Det viste sig dog at være for dyrt – og risikabelt. En helikopter blev skudt ned af guerillaerne, og alle pengene stjålet.

Så kom Proval kørende i en pansret pengetransportvogn. Men i regntiden er vejen fra provinsbyen og op ad bjerget meget dårlig – næsten ufremkommelig - i hvert fald for den type køretøj.

Selvhenter

Næste løsningsmodel var, at hver arbejder fik udleveret en check, som de måtte til en bank i provinsbyen for at indløse. Altså drog de med bussen de 2-3 timer ned ad bjerget en gang om måneden. For at spare tid og penge aftalte de, at én person hentede penge for flere familier. Det rygtedes hurtigt, at der var en passager med flere familiers løn – og så skete der overfald på bussen.

Banken redder situationen

Nu er problemet endelig løst til alles tilfredshed – BanRural, en stor bank, har åbnet en filial i den lille landsby La Reforma lige neden for plantagen.

Matapalo - dræbertræet

Tirsdag den 28. november 2008, Lise
Matar = at dræbe, palo = træ -> matapalo = dræbertræet. På engelsk hedder det "strangling fig".

Matapalo er egentlig en klatreplante. Dens frø bliver ført med en fugl til et sted højt oppe i et andet træ. Herfra vokser matapaloéns lange arme ned ad værtstræets stamme, helt ned til jorden, hvor de rodfæster sig.

Grenene vokser efterhånden sammen, og det oprindelige træ bliver langsomt kvalt og går ud, så der opstår et hulrum inde i matapaloen.

Det samme træ med Lise nede til højre, for at man kan bedømme størrelsen

Stor biodiversitet

De højeste træer i reservatet i Los Andes var alle træer, der var blevet overtaget af matapalo.

På grund af de mange hulrum lever der mange snylteplanter, fx orkideer og bromelier, på træet, så det udfør et helt økosystem med mange former for liv, snyltere, insekter og fugle.

Dets frugt kaldes chile amate, og det er blandt andet en yndet spise for nationalfuglen Quetzal.

Kinin-træer i Los Andes

Mandag den 24. november 2008, Søren

På finca'en Los Andes har de foruden te, kaffe og naturreservat også kinin-træer.

Gammel sygdom, gammel medicin

Træet stammer fra tropisk Amerika, efter sigende Peru. Fra barken udvindes kinin (se Wikipedia), som stadig bruges til behandling af malaria og flere andre lidelser.

Træet er opkaldt efter "Countess of Chinchon, the wife of a viceroy of Peru, who, in 1638, was introduced by natives to the medicinal properties of the bark". Historien om hertuginden er dog tvivlsom, mens det er sikkert, at inkaerne kendte til og brugte kinin som medicin, hvorfra den kom til Europa i midten af 1600-tallet. Ordet malaria betyder "mal aire" (dårlig luft), fordi man troede, at man fik sygdommen fra ildelugtende sumpe.

Et fritvoksende kinin-træ ligner en mellemting mellem et ubeskåret kakaotræ og et ubeskåret kaffetræ. Her et træ med blomster til frøudvinding.

Don Jesús Lucas (ca 65 årig opsynsmand) med frø og frøskaller i hånden. Frøene bruges kun til at lave rodtræerne, på hvilke man poder den bark-producerende sort.

Nye skud kommer derefter op som på hassel, elm osv. De beskæres af 2 omgange, til der kun er ét (nogle gange to) skud tilbage.

Produktionen

Når den podede stamme er ca 15 cm (?) i diameter, fældes den. Stammen tørrer (nogle dage?) og lægges så over nogle savbukke, hvorefter barken skrabes af og ned på et underlag vha en barkkniv (kort, sløv machete). Så hakkes det og proppes ned i en sæk, så den er mest mulig kompakt aht transporten. Sækken vejer 2-3 quintales (50-150 kg), som mændene bærer på ryggen.

Det stærkeste skud vokser op og ender som ca 5-15 høje træer. Her en blanding af små og store træer.

Den der kommer først, synger alene

Tirsdag den 18. november, Søren

Da uret viste 9:00, gjorde præsidenten - til personalets overraskelse - sin entré, således som programmet fastlagde.

Præsidenten var den eneste af honoratiores, som kom til tiden. Han var derfor alene ved det hvide bord oppe foran, mens den lange nationalhymne blev afsunget med hånden på hjertet.

Anledning var åbning af "Forummet for alliance mellem den offentlige og private sektor for udvikling af konkurrencekraft".

Én kom i sidste øjeblik, men valgte at blive bagest i salen, en anden var faldet i snak med Pollo Camperos direktør, en var optaget af en anden evento osv. "Fijese ..."

Kilde: Prensa Libre

Et hårdt liv som deporteret migrant

Onsdag den 12. november 2008, Lise

I de seneste 10 år har USA strammet sin migrationspolitik betydeligt, så nu sendes der hver uge udokumenterede emigranter tilbage til de mellemamerikanske lande. Nogle bliver deporteret efter at have boet og arbejdet 15-20 år i USA.

Hvordan er det at vende tilbage

En gruppe forskere og studerende på Boston College Law School, USA, har undersøgt forholdene for de deporterede, som vender tilbage til byen Zacualpa og omkringliggende små landsbyer i det guatemalanske højland. Deres undersøgelser er en del af Post-Deportation Human Rights Project under ledelse af professor Daniel Kanstroom, Boston College.

Personlig fiasko

Det opleves som en personlig fiasko, skønt det er resultat af en politisk beslutning. I landsbyen associeres deportation desuden med kriminalitet. Mødrene siger til deres sønner: "Hvis du ikke opfører dig ordentligt, bliver du deporteret". Altså opfattes de deporterede som nogen, der har begået noget kriminelt, og selv føler de, at de har spillet fallit.

Tung gæld

Et andet problem er, at de deporterede som regel har en stor gæld. Det har kostet dyrt at komme til USA – transporten og ikke mindst coyoten, dvs menneskesmugleren, har taget sig godt betalt. Emigranten har derfor opbygget en stor gæld hos familiemedlemmer i landsbyen. Planen var at afdrage gælden med de gode indtægter i USA. Men nu står den deporterede altså atter i landsbyen, uden penge, uden arbejde og med en stor gæld.

Ubrugelig viden

Mange emigranter arbejder som bygningsarbejdere i USA, og der lærer de fx at bruge moderne maskiner og værktøj. Når de vender tilbage til en lille landsby, er denne nye kompetence helt uanvendelig, for dér findes den slags maskiner og det værktøj overhovedet ikke. Altså har de ikke vundet noget ved deres on-the-job-training i USA.

Grænsestation mellem Guatemala og Belize i Peten. Emigranterne benytter i stigende grad denne grænse via Belize og videre til Mexico, fordi det er blevet sværere at krydse grænsen mellem Guatemala og Mexico.

Uden rettigheder

Mens de opholdt sig i USA uden opholds- og arbejdstilladelser, havde de ingen rettigheder. Når de vender hjem til Guatemala, oplever de, at de heller ikke her har rettigheder – der er ingen social sikring, arbejdsløshedsunderstøttelse elller lignende til at hjælpe dem. De er overladt til selv at klare sig eller få støtte fra familien.

Specielt i Guatemala giver deportation desuden en uhyggelig mindelse om den væbnede konflikt (1960-1996), hvor der skete intern deportation af indianske folk.

Kilde:
Fremlæggelse på V Congreso Internacional sobre Migración y Desarrollo: Procesos de detención y deportación o retorno, Guatemala By, 7. november 2008.

Denne historie er også bragt på U-landsnyt.dk, sammen med en anden historie fra samme konference.

Under den samme måne

Vi har set den mexicanske film La Misma Luna (Under the Same Moon), af Patricia Riggen, som skildrer situationen for en ung mexicansk kvinde, som arbejder i USA, mens hendes søn bor hos bedstemoderen i Mexico. Efter bedstemoderens død drager sønnen af sted for at finde sin mor. Lidt sentimental, men viser det liv, som mange emigranter har.

Guatemalansk green-card soldat i Irak

En anden meget anbefalelsesværdig film er The Short Life of Jose Antonio Gutierrez, en schweizisk dokumentarfilm af Heidi Specogna om en ung guatemalaner, som emigrerer til USA og efter afsluttet high school melder sig til hæren og sendes til Irak. Han dør som en af de allerførste soldater i den første Irak-krig. Filmen skildrer de vanskeligheder som tusindvis af migranter oplever på deres vej til "det forjættede land".

Læs mere om filmen.

Tidligere historier under Stumper og stykker

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top