Søren & Lise i
Guatemala

Stumper og stykker - 11

Nyere historier under Stumper og stykker

Farlig ungdom

Den 10. juni 2008, Søren og Lise

Livet i overklassen er ikke let i et land som Guatemala med så høj kriminalitet og ringe sikkerhedsforhold.

Skolen som fæstning

Mange rige familier og udlændinge sender deres børn til Colegio Maya – en stor to-sproget privatskole, der drives efter det amerikanske uddannelsessystem.

Mange børn bliver bragt og hentet af familiens chauffør, og muchacha'en bærer skoletasken og madpakken, mens livvagten holder øje. For at forhindre bortførelser under almindeligt mylder, når det ringer ud, bliver børnene lukket ud ved en række forskellige låger, opdelt efter efternavn.

Her skal børn med efternavn fra A til K lukkes ud.
Skiltet fortæller: "Der er forbudt adgang eller ophold af barnepiger, hushj ælp og chauffører på dette område fra 7:00 til 9:00 og fra 13:00 til 15:30. Livvagter skal altid opholde sig bag den gule linje."

Der er også skolebusser, som henter og bringer børnene efter faste ruter. Hvis den person, som står ved stoppestedet for at modtage barnet, ikke er en af forældrene, bliver barnet ikke lukket ud. Skolen ringer derefter til forældrene for at sikre sig, hvem der må afhente barnet.

En glad lille dreng bliver hentet af sin far.

Når hormonerne raser

Vores venner Ileana og Tom har en søn på 7 år, Tomasito, og indtil videre lever han et sorgløst liv.

Men hans forældre er allerede begyndt at spekulere over de farer, der lurer, når han vokser op. Han tilhører nemlig overklassen og er arving til Chili-fabrikken – og dermed måske mål for afpresning eller bortførelse.

Ileana er fx bange for, at en pige vil forsøge at blive gravid med ham i ønsket om at blive forsørget resten af livet. Også de vilde fester med risiko for vold og skyderi er de bange for.

Mange sender deres unge til USA for at studere – fordi uddannelsen måske er bedre, men især fordi sikkerheden er større, så de unge kan leve et friere studenterliv.

Den lille Prins i Guatemala

Søndag den 1. juni 2008, Lise

I 1938 forulykkede Antoine de Saint-Exupery med sit fly i Guatemala. Han kom på hospitalet og tilbragte et par måneder i landet, mens han kom sig. Man ved, at han besøgte blandt andet Atitlán-søen, som er omgivet af vulkaner. Det er - efter sigende - disse vulkaner, som inspirerede ham til vulkanerne i romanen om den lille prins.

Men ikke nok med det: I et afsnit, hvor piloten skal tegne en tegning, tegner han noget, som ligner en hat, men som i virkeligheden forestiller en kvælerslange, som lige har slugt en elefant. Dette afsnit har – sandsynligvis - også sin oprindelse i Guatemala.

Ved Atitlán-søen ligger nemlig et lille forbjerg, Cerro de Oro (Guld-bjerget), foran den store Toliman-vulkan, og dette forbjerg har netop profil som elefanten.

Politi, polityve ...

Onsdag den 28. maj 2008, Lise

Væbnet røveri

I går havde vi besøg af vores gode ven Daniel, men i en noget rystet udgave. Fredag morgen spiste han morgenmad sammen med nogle venner på restauranten San Martín her i Zone 10 (Lau og jeg har også spist morgenmad dér). Da han forlod restauranten med sin computertaske i hånden for at køre på arbejde, blev han stoppet af tre mand med pistoler, som forlangte computeren. Da de så hans dyre armbåndsur, tog de også det.

Lige ved siden af stod en politibetjent, så Daniel spurgte, hvorfor han ikke havde grebet ind. "Det gik så hurtigt", lød svaret.

Daniel tog til den nærmeste politistation for at anmelde røveriet. Den vagthavende skrev rapport – i hånden, fordi stationens skrivemaskine (ikke computer) var blevet stjålet! Betjenten gav ikke Daniel noget håb om at se sin computer igen: "Den slags sker jo hele tiden", sagde han træt.

Søren har en teori om, at denne type røverier bliver brugt som "manddomsprøve" eller optagelsesritual for nye medlemmer af de kriminelle bander.

Fra asken til ilden

Det er almindeligt kendt, at politibetjente i vid udstrækning er indblandet i kriminalitet. Der er derfor igangsat en udrensning i politiet, og siden januar 2008 er 539 "slemme" elementer blevet udrenset fra det nationale politikorps.

Men nu opstår et nyt problem – hvor går betjentene hen, når de går ud … ?

Fra statens side er der ingen vejledning, opfølgning eller efteruddannelse, så ex-betjentene går blot ud i køen af arbejdsløse.

Eller - værre endnu - de lokkes enten direkte over i organiseret kriminalitet eller skaber selv deres egne forbryderbander. Ex-betjentene har nemlig værdifuld viden for det kriminelle miljø, og deres loyalitet over for den tidligere arbejdsgiver, som fyrede dem, er nok ikke stor.

En af de utallige, bevæbnede vagter, som står og holder vagt dagen lang. Her på et hotel.

Lettere at få våben end kørekort

I søndagsavisen er der en gennemgang af, hvordan man opnår at få våbentilladelse i Guatemala. Enhver der er over 18 kan få tilladelse til at eje et våben, og når man er over 25, kan man også få tilladelse til at bære våbnet.

Det tager ca en uge at købe og registrere et våben, og selve tilladelsen kan man få på et kvarter, hvis der ikke er kø. Man bliver ikke underkastet nogen form for undersøgelse, om man kan se, høre eller er mentalt rask. Man bliver heller ikke testet i at behandle et våben eller i kendskab til loven.

Flere og flere våben

Syv gange har der har været fremsat forslag til en ny våbenlov, og det seneste fra 2004 har været under behandling siden, og der er vedtaget 80 ændringer – og alligevel blev forslaget ikke vedtaget. Nu venter man på forslag nr otte, som blandt andet vil indeholde forskellige teoretiske og praktisk test. Man vil også begrænse antallet af ammunition, som kan købes på én gang.

I de sidste syv år er antallet af registrerede våben blevet fordoblet. Også antallet af personer med våbentilladelse er blevet fordoblet – men det er sket inden for de sidste to år. Avisen skriver om folk, som skaffer sig et våben, hvis de selv er blevet overfaldet eller berøvet.

Kidnapning på mode

Onsdag den 28. maj 2008, Lise

"Vi kalder dem hurtige kidnapninger, fordi de afvikles over 2-3 dage, og de er blevet moderne her i Latinamerika", forklarer min spansklærer León. "En af mine bekendte blev dræbt for et par uger siden, fordi hans kone ikke ville betale løsepengene". León fortæller det ganske uanfægtet.
Den mand, han omtaler, var en tandlæge, der havde giftet sig med en rig kvinde. Manden blev kidnappet, og kidnapperne forlangte 100.000 Q i løsepenge. Hans kone tilbød at betale 20.000 Q, og da hun nægtede at hæve beløbet, blev manden myrdet.

"Men du behøver ikke være bange", fortsætter León, "for det er alt for risikabelt for dem at kidnappe en udlænding. De ved, at det skaber al for stor opmærksomhed."

Alene i 2008 – altså i de sidste fem måneder – er der blevet anmeldt 97 kidnapninger. Ofrene er overvejende unge mennesker og kvinder, som kører alene i biler uden blændede ruder.

Pas på Hi5 og Facebook

For nylig blev to brødre, unge mænd, bortført. Familien indvilligede i at betale løsepengene, men ved overdragelsen opstod der skyderi – fordi familien havde tilkaldt politiet - og den ene af brødrene blev dræbt.

Siden er det fremgået, at den unge mand havde en profil på et internet-site som hedder Hi5, og man mener, at kidnapperne har kontaktet ham via denne side, hvor de også har kunnet læse personlige oplysninger om ham.

Ved skudepisoden blev også et par af kidnapperne fanget, og politiet har efterfølgende fået flere henvendelser fra folk, som bekræfter, at den ene er med i en bande som i længere tid har stået for bilrøverier i zonerne 14 og 15. Men da ingen vil stå frem officielt med anklagerne af frygt for repressalier, kan man ikke anklage de anholdte for disse forbrydelser.

Hævnakt

Som følge af den ny regering er der sket mange udskiftninger i ministerierne og institutioner. En af de funktionærer, som blev afsat i april, var Victor Rivera Azuje. Han har været den højst placerede sikkerhedsrådgiver for de sidste tre regeringer. Men den nuværende præsident Álvaro Colom ønskede altså en anden mand på den post.

Tre dage efter at Rivera var blevet afsat, blev han myrdet på åben gade en aften, da han var på vej ud af en restaurant efter et møde med en kollega.

Han vidste for meget

"Hvad sagde jeg", lød det fra Ileana, vores guatemalanske ven. Hun kendte Victor Rivera udmærket, fordi han hjalp hende med at forhandle med kidnapperne, da hendes far blev kidnappet for flere år siden. "Han vidste for meget – derfor skød de ham".

Der har siden været kritik af, at regeringen ikke sørgede for beskyttelse af ham efter fyringen.

Da rød farve var en guldåre

Torsdag den 22. maj, Lise
Dette undseelige insekt var engang grundlag for store formuer og en vigtig handel mellem Guatemala, Mexico og Europa.

Indianerne har længe kendt til det stærkt røde farvestof, som udvindes af hunnen af denne lus, skjoldlus eller cochenille, som lever i kaktusser. Spanierne bragte det med til Europa allerede i 1500-tallet. I det tidlige 1800-tal dyrkede man her i Guatemala nopal-kaktus (figenkaktus) på store fincaer mhp at fremstille det eftertragtede røde farvestof. Det kunne sælges i dyre domme til Europa, hvor det blev brugt til sminke og farvning af tøj.

Her på det flade område ned til Amatitlán-søen syd for Guatemala City var der plantet kaktusser.

Store arealer var tilplantet med kaktus. På en hektar kan man høste 3-400 kg lus. Til hvert kilo går der ca. 140.000 lus. Indfødte kvinder gik rundt og indsamlede huninsekterne i kurve. Insekterne blev så indkogt til farvestoffet karmin eller cochenille. Senere fandt man ud af, at det var bedre at riste insekterne på en stor pande. Bagefter blev de malet til pulver.

Så stor kan nopal-kaktussen blive - denne har vi dog set i Mexico.

Fra karmin til kaffe

Da man opfandt kemiske farvestoffer og begyndte at fremstille dem industrielt i Europa i slutningen af 1800-tallet, faldt prisen på cochenille, og de guatemalanske godsejere udskiftede kaktusserne med kaffebuske.

Nu gror der kaffe i ruinerne af en tidligere hovedbygning for en finca, som førhen dyrkede kaktus og cochenille.

Man kan stadig købe cochenille til farvning af garn, og i dag er prisen 153 kr for 100 g.

Inter-etnisk - men hvordan?

Torsdag den 15. maj 2008, Søren og Lise

I går deltog vi i et diskussionsmøde i Lises yndlingsbogcafé Sophos. Mødet blev holdt i anledning af genudgivelsen af en kontroversiel bog om de kulturelle og racemæssige forskelle mellem mayaerne og ladinoerne, ikke mindst i lyset af borgerkrigen.

Forfatteren Mario Roberto Morales havde inviteret et par yngre forskere til at kommentere bogen, og bagefter fremlagde han selv synspunkter og besvarede spørgsmål fra publikum. Caféen var fyldt med intellektuelle, både ældre og yngre.

Mario Roberto Morales er en kendt guatemalansk forfatter, journalist og debattør

Det var ret svært at følge med og forstå det hele, men vi fik da fat i nogle synspunkter:

- Modsætningen mellem ladinoer og mayaer er et faktum – og de har ikke lige vilkår. Men vi må lære at leve sammen. Forudsætningen er, at vi lærer at forstå den historiske udvikling, og hvordan de to grupper er opstået og blandet. Og at vi lærer at forstå, hvad den anden gruppe mener om os selv. Først da kan vi respektere hinanden (det lød helt giraf-agtigt!)

- Morales talte om et nyt inter-etnisk subjekt.

- Ladinoer kaldes også mestizer – altså en blanding af spaniere og indianere. Dvs at alle ladinoer har rødder blandt indianerne.

- Vi er alle børn af volden, dels den seneste borgerkrig, dels den spanske erobring, men også i den præcolumbianske tid var der vold og krig mellem de forskellige maya-grupper (fx kæmpede K'iche'erne med kaqchikel'erne).

- Morales efterlyste en intellektuel klasse, som kunne forstå og forklare samfundsforholdene. Ikke ekshibitionistiske eller narcissistiske personer – men en egentlig kritisk og radikal klasse af intellektuelle, radikal i betydningen at de går til roden af problemet.

- Morales efterlyste desuden en stat, som var stærk, men ikke en stor; og ikke korrupt, men effektiv.

- For at ændre samfundet må vi have et fælles mål og en økonomisk politik, som tilgodeser alle klasser og grupperinger. Ellers nytter det ikke.

- Flere mente, at den fundamentalistiske mayabevægelse er skabt af de udenlandske, velmenende NGO'er, som har støttet nogle få intellektuelle mayaer, som slet ikke er repræsentative. Et eksempel er Rigoberta Menchú, nobelpristageren.

- Der var en del kritik af udenlandske NGO'er, som kommer med penge fra 1. verden til 3. verden, kun for at bane vejen for transnationale firmaers adgang til markedet.
Morales omtalte også nedladende "de mængder af undervisningsmaterialer", som NGO'erne udgiver. NGO'erne blev ligefrem nævnt som problem på linie med narkohandel.

- Nogle mener, at de 30 års borgerkrig har været forgæves, fordi de små, demokratiske forbedringer der er sket, ville være kommet alligevel. En anden taler mente derimod, at fredsaftalerne er meget vigtige – hvis de altså bliver overholdt og opfyldt.

- Det er et faktum, at hæren er skyldig i langt de fleste folkemord under borgerkrigen, og at guerillaen udløste krigen. Men det var ikke hærens bevidste ønske at udslette mayaerne. De blev dræbt fordi de samarbejdede (eller formodedes at samarbejde) med guerillaerne. Hvis guerillaerne havde samarbejdet med jøder, kinesere eller ladinoer, var jøder, kinesere eller ladinoer blevet dræbt.

- Oligarkerne (altså de rigeste ladinoer og efterkommere af spanierne) ville ikke udslette mayaerne, for de har brug for dem som arbejdskraft.

Bogcaféen Sophos - en helt anden, fredelig eftermiddag

Tilhørerne var overvejende ladinoer og desuden mange af europæisk herkomst. Tilsyneladende er netop denne gruppe godt trætte af de velmenende, udenlandske NGO'ers snak om "de skønne vilde" mayaer og "de onde" ladinoer.

Det var, som sagt, svært at forstå den springende diskussion, men det var fortrøstningsfuldt at møde mennesker, som tydeligvis bekymrer sig om de åbenbare vanskeligheder i et samfund med flere etniske grupper og store økonomiske forskelle.

Alt i alt en spændende, intellektuel aften.

Murernes dag

Lørdag den 3. maj 2008, Lise

Dia de la Santa Cruz y del Albañil

Disse to mænd er i færd med at placere et pyntet kors oven på en kirke, der er ved at blive restaureret.

Bemærk det manglende sikkerhedsudstyr, og den ene mands traditionelle dragt.

Den 3. maj er nemlig Día de la Santa Cruz – det hellige kors' dag, og samtidig Murernes helligdag.

Legenden fortæller, at da man udgravede Jerusalem, fandt man tre kors, det ene større end de to andre. Det store kors havde mirakuløse egenskaber; når man rørte ved det, blev man kureret. Et begravelsesfølge passerede forbi, og man lod den afdøde murers hånd berøre korset – og han genopstod fra de døde. Derfor blev 3. maj også Murernes helligdag.

Også her i zone 10, hvor vi bor, fandt jeg kors på de to store byggepladser på vores gade, det venstre er nok 2-3 m, det andet 1 m højt.

En norsk koloni

Den 4. maj 2008, Søren

I Jaibalito, en landsby ved Atitlan-søen, ligger nogle luksusvillaer bygget sammen. Den ene ejer er en laksegrossist, og Mona kunne fortælle, at han og de to andre kommer fra samme lille ø i Bergen-fjorden – som også er det sted, hvor hun er vokset op.

Stor terrasse med udsigt over søen og vulkanerne

Imponerende rene og velbyggede moderne skandinavisk og nykolonial fusion.

Jaibalito er ellers en meget fattig landsby med ca 600 indbyggere. Det er en af de landsbyer, som skal modtage hjælp fra præsidentfruens særlige indsats mod fattigdom. Da vi gik en tur i byen, synes vi at flere børn så decideret underernærede ud.

TV2-historie

Tilsyneladende var det en TV-reportage i norsk tv om "Det gode Liv", som har lokket nordmændene til. Reportagen skildrede ejeren af Vulcano Lodge, Terje Maeland. Vulcano Lodge er et smukt familie-hotel lige uden for landsbyen.

Terje er hotelværten, som i 14 år har arbejdet fra november til april med hotellet i Jaibalito, og fra maj til oktober i Norge med krydstogtskibe.

Vi havde en dejlig overnatning på hotellet.

Myter om frugter

Lørdag den 3. maj, Søren

"Nej, den kan man overhovedet ikke spise!"

Vi vadede nærmest rundt i store udsplattede frugter, der faldt ned fra høje træer.
Søren prøvesmagte alligevel en frugt. Det var nok den mest velsmagende frugt, han nogensinde havde prøvet. Syrlig kvæde-mangosmag.

Det krævede en hel del at få de andre til at smage frugten - men de måtte indrømme, at den smagte godt.

Fortolkning

Det var de guatemalanske kvinder (af tysk oprindelse) i gruppen, der afviste frugten. De mente sågar, at navnet "mata-sano" = "dræber-det sunde" angiver, at de ikke er spiselige.

Bagefter spurgte vi nogle mayaer i landsbyen, og de forærede os straks en hel pose fuld af frugterne, som de – selvfølgelig – spiste.

Kaktusfrugten pitaya

Den 4. maj 2008, Lise
Denne farverige og meget velsmagende pitaya-frugt har vi flere gange købt på markedet.

Den blomstrer kun om natten, og kun én nat pr blomst.

Nu ved vi, at den vokser på en kaktus.

Den umodne frugt.

Læs mere om pitaya-frugten.

Tidligere historier under Stumper og stykker

© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top