Siden sidst - november 2008

En weekend i en uvirkelig verden

Vi var inviteret til en Hash-weekend af Lucy Leonowens på Finca El Zapote. Hun har sammen med sine søskende arvet godset af sine bedsteforældre. Lucy er desuden bestyrer af bedriften, som består af store beplantninger med kinintræer.

Under vulkanen

Sidste del af vejen til El Zapote er 7 km på en grusvej, man krydser fire vandløb og når til sidst en stor jernport med et frønnet skilt "Finca El Zapote" (zapote er en tropisk frugt). Man kører ind gennem avlsbygningerne, og efter et nyt skilt til "Casa" kører man endnu 1 km. Pludselig åbner landskabet sig: store velholdte græsplæner, små søer, smukke beplantninger og øverst huset, som ligger med udsigt over den landskabelige park i engelsk stil.

Et kunstnerhjemsmuseum

Lucys bedsteforældre er ikke hvem som helst. Hendes mormor er Carmen Lind Pettersen, en kunstner som især er kendt for sine akvareller af mayaindianere iført de traditionelle dragter. Dragterne er gengivet meget minutiøst, og akvarellerne er nu udstillet på Museo Ixchel, som hun også var med til at stifte.

Carmen var gift med Leif Lind Pettersen, en nordmand, som bosatte sig i Guatemala i 1924. De købte fincaen af nogle tyskere i 1927. Dengang var det en kaffe-finca, men de plantede i stedet de kinintræer, som nu udgør bedriften.

Ægteparret Lind Pettersen planlagde parken og opførte det nye hovedhus i 1950'erne og flyttede ind i 1960, da de var 60 år. Her levede de i 20 år og modtog gæster fra hele verden, bl.a. Aldous Huxley, kan man se i gæstebogen.

Huset er meget velbygget og velholdt med åbne rum, flotte trægulve, skabe og smukke møbler. Der har været endnu mere fint indbo, fx sølvtøj, møbler og Carmens malerier. Men under borgerkrigen flyttede familien tingene i sikkerhed i byen.

Hash på tur

  

Der var blevet ryddet en ny sti ind til dette vandfald, som de først for nylig havde opdaget

Som led i min undersøgelse af fugleturisme i Guatemala var vi på tur med Operador Latino, et lille turistbureau som udbyder fugleture.

Molino Helvetia

Vores første stop var i det private naturreservat Molino Helvetia, 2.250 m o.h. i nærheden af byen Tecpán. Det er i biomet "Mountain Forest". Da der netop i disse dage passerede en koldfront, var det temmelig koldt – om morgenen helt ned til 7 gr.C og husene uopvarmede, så vi følte os næsten, som når vi er på Kullen om vinteren.

Vi startede ved solopgang med at kigge på fugle i skovbrynet, og på kort tid havde vi set en mængde forskellige arter, bl.a. Sørens favorit Rufous-collared Robin og Lises favorit Eastern Bluebird. Derefter gik vi en tur ind i en lille dal i reservatet.

Hugo kan også identificere fuglene ud fra deres lyde, så tit stoppede han, fordi han hørte lidt kvidder fra en busk. "Det er Least Flycatcher". I Mellemamerika anvender man de engelsk navne på fugle.

Los Andes

Fra Tecpán kørte vi sydpå til kystvejen og derfra op på sydsiden af Atitlán-vulkanen til kaffeplantagen Los Andes. Efter blot to timers kørsel befandt vi os i biomet "Subtropical Humid Forest", hvor temperaturen var ca 30 gr. C; en overvældende – og vidunderlig - kontrast på kort tid.

Dagens første hit var en American Kestrel, som poserede fint i et højt træ midt i kaffeplantagen.

Håbet var at se den berømte Resplendent Quetzal, den smukke nationalfugl. Det lykkedes dog ikke, men vi fik set mange andre fugle, blandt andet en grøn tukan.

Lige inden vi tog ned igen, så vi en Orange-breasted Falcon, som indtil da ikke var observeret på dette sted.

Amerikansk stil: Oakland Mall

I sidste uge åbnede det nye store indkøbscenter Oakland Mall lige i nærheden af vores lejlighed.

Snart åbner en biograf med 11 sale. Desuden noget helt nyt: fire VIP-sale. Det glæder jeg mig til at besøge ;-)

Indretningen var endnu ikke helt færdig, så de ansatte var ved at pakke varerne ud af papkasser, og håndværkere var i gang flere steder. Det mindede om en Jacques Tati-film.

Byggeriet begyndte sidste år i juni. Jeg har fulgt det på tæt hold, fordi min rute ofte gik forbi byggepladsen. Grunden lå hen som skov, så først fældede de alle træerne. Så begyndte den store udgravning til de fire underjordiske p-kældre. Der var en evig trafik af lastbiler, som kørte jord væk. Det støvede og svinede, så derfor gik der i månedsvis 2-3 mand og fejede kørebanen hver dag.

Trods nye vejomlægninger er der nu nærmest trafikkaos på Diagonal 6, en vigtig gennemfartsvej.

Italiensk stil: Fontabella

Ikke langt fra os i den anden retning, på 4. calle og 12. avenida, er der netop åbnet et andet indkøbscenter Fontabella – men i en helt anden stil. Det består af små bygninger holdt i to etager som skal ligne en italiensk bymidte med små torve, charmerende søjlegange etc. Her har en lang række af de kendte restauranter åbnet en afdeling. Ligeså vores favoritboghandel Sophos har fået nyt stort lokale her.

I dag gik vi derhen og hengav os til "people watching". Det var langt overvejende overklassen, som kom, blev set og hilste på hinanden. Vi så flere par og familier, som blev fulgt af en eller to livvagter.

Gad vidst, om der er købekraft nok blandt de rige familier nu under den finansielle krise ...

Vanessas børn fra børnehjemmet har gået til dans, og vi var inviteret til at overvære afslutningen.

Lederen af danskeakademiet havde givet legater til alle børnene, så de gratis kunne deltage i undervisningen.

Bagefter optrådte nogle unge mennesker med sang og dans, og de små piger fra børnehjemmet kiggede fascineret på.

Vores gode ven Daniel inviterede os til Quetzaltenango for at opleve Día de todos los Santos, altså Allehelgeners Dag, den 1. november, og Día de los fieles Difuntos = Allesjælesdag eller De Dødes Dag den 2. november.

Om søndagen - De Dødes Dag - besøgte vi landsbyen Zunil, som har en næsten 100% maya-befolkning. Hele landsbyen var samlet på kirkegården. I baggrunden ser man vulkanen Santa Maria.

Vi faldt i snak med Diego, som ligesom hovedparten af beboerne, dyrker grøntsager, som de sælger til "la costa", dvs kystlandet med tropisk klima.
Bemærk hans kone, som titter frem nede til venstre. Hun ville ikke fotograferes.