Søren & Lise i
Guatemala

Siden sidst - maj og juni 2006

Nyere historier om Siden sidst

Housewarming

Onsdag den 28. juni 2006, Lise

Til vores housewarming kom alle Sørens kolleger og et par danskere, vi har mødt. I sofaen sidder Florid og Sofia, receptionist og sekretær.

Wannee og Jørgen - Sørens kollega. De bor lige i nærheden af os, og Wannee og jeg går til spansk samme sted, så vi følges ad.

Fra venstre chaufføren Luís, den danske kultursociolog/antropolog Ninna, Rosario, som er administrationschef og hendes mand, René.

 

 

Planter på altanen

Mandag den 26. juni 2006, Lise

Så lykkedes det at få købt planter til altanen.
Fra venstre: Rosengeranium, to typer Crotos, Palma Roxstona Regia, Capa de Rey og Jasmin Gardenia.
Planterne er nøje udvalgt, så de enten dufter, blomstrer eller har en flot farve.

Fra venstre: Bourgonvilla, Jasmin, Aurora Rosa og Huele da noche - en syren, som dufter om natten.
Den første aften da vi sad i stuen og glædede os over planterne, kom der en kolibri forbi - tænk på 7. etage!

Zone 1

Lørdag den 24. juni 2006, Lise

På marked
I dag vovede vi os for første gang ind i Zone 1, den centrale og ældste del af Guatemala City. Vores mål var at besøge det store marked.

Markedspladsen blev ødelagt under det store jordskælv i 1976, men er nu genopbygget, så den ligger forsænket under gadeniveau, i to etager. På den øverste etage findes mængder af boder, som sælger stoffer og kunsthåndværk – tydeligvis beregnet for turister. Underetagen er til gengæld for de lokale. Her er et mylder af boder med grøntsager, frugter, blomster og alskens husgeråd. Vi fandt en mængde frugter, som vi aldrig havde set før. Der er også et område med billige spisesteder, hvor vi spiste morgenmad.


Den søde sælger forklarede navnene på frugterne -
se selv under Tropiske frugter.

Parque Central
Markedet ligger tæt på Parque Central. Her er der altid liv, især i weekenden. Elskende par sidder rundt om på bænkene. Små boder sælger majskolber, is eller pølser. Det vrimler med skopudsere i alle aldre. Et sted står en kvinde og snakker i mikrofon for at tilkalde publikum til at se et slangetæmmernummer.


Palacio Nacional de la Cultura

Vi tog en guidet tur i Palacio Nacional de la Cultura, som udgør den nordlige side af Parque Central. Det er bygget i perioden 1939-43, bestilt af præsident Jorge Ubico, en af Guatemalas (utallige) militærdiktatorer. Det blev bygget som præsidentpalads og regeringskontorer, men bruges nu mest til officielle modtagelser og koncerter.

Det var her i en af de indre gårde, Patio de la Paz, man underskrev fredsaftalen i 1996 efter 36 års borgerkrig – og hver dag lægges en frisk blomst på den skulptur, der forestiller et håndtryk, til minde om fredsaftalen.

En moderne hofmaler
Den guidede tur sluttede hos Señor Estrada, som er fast ansat maler for den til enhver tid siddende præsident. Han maler de malerier, som præsidenterne bruger som gaver til konger og præsidenter i andre lande. Han opremsede alle de steder, hvor der fandtes et af hans malerier. Han understregede, at han måtte afpasse sin malestil efter den siddende præsident, så han behersker mange forskellige malestile: abstrakt, kubistisk, naturalistisk, … you name it!


Señor Adelso Rene Ramos Estrada, hofmaler

En af turisterne spurgte ham, hvilken præsident der havde haft størst interesse for hans kunst – og hvem mindst. Spørgsmålet overraskede ham, og efter lidt betænkning svarede han, at den, der havde vist størst forståelse og interesse, var præsident Cerezo Arévalo (kristendemokrat, 1986-1990), mens den nuværende præsident, Oscár Berger, var den mindst interesserede.


Eksempel på Adelso Estradas kunst. Motivet er fredsslutningen, og de fire personer symboliserer de fire folkeslag i Guatemala, forrest Maya, tv Chinka, bagest Garífuna og th Ladino.

Motion

Lørdag den 17. juni, Lise

En af de første dage opdagede vi et sted i nærheden, hvor man kan gå til motion. Det viste sig, at de havde kurser i Orientalsk mavedans, Capoeira – en afro-brasiliansk kampsport, og Yoga. Vi valgte yoga!

To timer om ugen med Hatha Yoga under ledelse af en rumæner. Søren faldt hurtigt fra, men jeg fortsætter, selv om jeg ikke forstår ret meget af hans forklaringer om energistrømme og chakraer. Som regel er vi kun to elever. Der bliver undervist i mavedans i rummet ved siden af, så orientalsk musik akkompagneret af lærerens taktfaste råb når tydeligt ind til os.

Nu eget fitness-center
Her i vores nye ejendom er der et lille motionsrum, som vi frit kan benytte. Denne weekend har vi prøvet de forskellige maskiner – cykling, løb, vægttræning. Nogle ligner torturinstrumenter, men det er ret sjovt at prøve dem.

 

Hash

– en international klub ”for drinkers with a running problem”

Søndag den 11. juni 2006, Lise

Denne søndag deltog vi i vores første Hash. De af jer, som har været udstationeret, kender til denne særlige britiske tradition for expatriots. Det går ud på, at man mødes en søndag eftermiddag for at gennemføre et løb. Værten har i forvejen lagt løbet ud med spor, som man skal følge. Dertil kommer en række ritualer, som gradvist blev afdækket for os.

I dette tilfælde foregik løbet i zone 4 og 5 i Guatemala City – altså i den indre by - så vi halsede af sted gennem gader og stræder, igennem et marked, over broer og videre. Halvvejs var der ”beer stop” i en lille lokal beværtning, og så videre over befærdede veje og ad gader, jeg knap nåede at registrere. De udlagte spor – små bunker mel – var svære at finde og skelne fra al mulig andet snavs der lå på gaden, så jeg orienterede mig alene efter de andre deltagere. Heldigvis var der også nogle, som gik – i stedet for at løbe. Man skulle råbe ”On, on”, hver gang man fandt et spor. Der var også lagt falske spor, som ledte på afveje.

Øl og bægerklang
Efter godt en time ankom vi svedige og tørstige til værtens hus – i dette tilfælde to unge kvinder, og efter en forfriskning begyndte ”the circle of depravity”, som – klogeligt, viste det sig – foregik udendørs. Nu begyndte nemlig nye ritualer, som mest af alt gik ud på at drikke øl. Vi nye deltagere blev fx kaldt op og bedt om at underholde med en vits, en sang eller noget andet. Derefter skulle vi tømme et bæger øl, mens de andre sang en særlig drikkevise – der var mange forskellige, viste det sig.


Nogle blev straffet for at have nye sko, eller lange bukser i stedet for shorts, etc etc. Hver gang afsluttet med ølbægeret og en sang. Et andet ritual var at tømme ølbægeret ud over en af de andre. Derefter blev man så straffet for ”beer abuse” akkompagneret af endnu en sang. Alt sammen meget muntert.

Til sidst var der mad og snak. Her sad man så og talte med ambassadefolk i t-shirts våde af sved og øl. De fleste deltagere var fra USA, nogle briter. Det hører med til Hash, at alle får et øgenavn, så det var svært at holde styr på, hvem der var hvem, når de skiftevis brugte øgenavne og rigtige navne.


Beer abuse

Hund efter hare
Oprindelsen er – efter sigende – en gruppe engelske militærpersoner udstationeret et sted i Asien, som fandt, at de var i dårlig form, fordi de hele tiden sad på barer. De fik så den idé, at de i stedet skulle løbe fra bar til bar. Løbet er inspireret af de engelske harejagter – hvor hundene efterstræber en hare. I Hash er værten haren, og alle vi andre er hundene, som skal fange haren.

Hash er nu et internationalt fænomen, som eksisterer overalt i verden, hvor der er en gruppe expatriots. Det forener det nyttige med det behagelige, man får rørt sig, set omgivelserne og lært nye mennesker at kende.

On, on, you hounds - om to uger er der Hash i Antigua!


Vores nye hjem: Torre Castelar

Søndag den 11. juni 2006, Lise

Søndag formiddag flyttede vi ind i den nye lejlighed. Vi bor på 7. etage og har en flot udsigt ud over byen, og når det er klart, kan vi se bjergene i det fjerne.


Vi har også frit udsyn til fly, der letter fra byens lufthavn

En af grundene til, vi valgte denne lejlighed, er at den har en god altan, som jeg tror vi kommer til at bruge meget – både i sol og regn.


Næste projekt er at købe planter til altanen

Der er ikke ret langt til butikker og indkøbscentre, her er masser af gode restauranter i nærheden, og alligevel er her ret fredeligt. Jeg tror vi bliver glade for at bo her.


Køkkenet er nyt og lækkert med alle hvidevarer og "amerikaner-køleskab" med indbygget isterningemaskine. Til højre er der åbent ind til spisestuen, så det er faktisk et samtalekøkken ;-)


Bag køkkendet er der et pigeværelse, men det er så lille, at jeg tror, at kun en lille maya-kvinde vil kunne ligge udstrakt. Til højre er der et lille tilhørende badeværelse.

 


Stue og spisestue er et rum.

Foruden vores soveværelse er der et gæsteværelse. Det har vi indrettet som arbejdsværelse. Vores husvært fandt et gammelt skrivebord til os.

Både soveværelset og gæsteværelset har eget badeværelse og "walk-in closet". Desuden er der et gæstetoilet - dvs i alt 4 toiletter.

Lejligheden var møbleret, så vi skal bare supplere med nogle maya-stoffer rundt omkring.

Sikkerhed
Der er en bevæbnet vagt uden for huset 24 timer i døgnet. Døren fra gaden er låst, og vagten i receptionen skal åbne for en. Alle personaler, som fx rengøringshjælp, skal registreres med foto. Hvis vi får gæster, ringer vagten op for at spørge, om han skal lukke dem videre ind.

I receptionen står et sofaarrangement, hvor man kan sidde og vente – og for at være helt sikker, er alle puderne i sofaen fastgjort med en wire!

Argentina 2-1

Lørdag 10. juni 2006, Lise

I dag ville vi spise frokost på en restaurant med storskærm for at se fodboldkampen mellem Argentina og Elfenbenskysten.

Ved et rent tilfælde endte vi på en argentinsk restaurant, og her sad flere grupper argentinerne klar iført landsholdets bluser.

Så det blev en munter frokost, og vi prøvede at skjule, at vi egentlig holdt med holdet fra Elfenbenskysten ;-)

På jagt efter bolig

Lørdag den 2. juni 2006, Lise

Den sidste uge har vi været ude at kigge efter et sted at bo. Gennem en anden dansker fik vi kontakt til en ejendomsmægler, som har kørt os rundt til forskellige huse og lejligheder.

I dag har vi foreløbig reserveret en møbleret lejlighed her i Zone 10, kun 10 minutters gang fra Sørens kontor. I løbet af den kommende uge skal vi gennemgå de praktiske og de juridiske forhold. Så får vi se!


Stuen med åbning til køkkenet til venstre

Ambassaden - som jo betaler vores husleje - har regler for, hvordan man må bo. Når man "kun" er rådgiver og ikke diplomat, må man fx ikke bo i et hus med svømmebassin. Og når vi kun er to personer, må vi kun have to værelser, foruden stue etc.


Lejligheden ligger på 7. etage - den næstøverste altan i midten

Kunstkøb

Søndag den 28. maj 2006, Lise


Udsnit af El Mercado, Walter Mendoza

Naivistisk maleri
I Antigua blev vi fristet til at købe et vidunderligt maleri i den særlige naivistiske stil, som er udviklet i nogle få Maya-landsbyer her i Guatemala. Stilen hedder Tz'utuhil, og opstod i landsbyer omkring Atitlan-søen. Malerierne forestiller dagligliv, landskaber og portrætter malet i stærke farver og i en naivistisk gengivelse. De første kunstnere var helt selvlærde, og traditionen er blevet overført fra far til søn - og i sjældne tilfælde også til døtre.

Denne kunstretning er vigtig, fordi den minutiøst gengiver livet - både før og nu - hos Mayaerne. Fx er de traditionelle dragter malet meget omhyggeligt, så man tydeligt kan genkende de forskellige vævemønstre, som hører til landsbyerne.

Vores maleri hedder El Mercado, markedet, og det er malet af Walter Mendoza fra byen San Juan Comalapa, en landsby lidt længere væk med sin egen stil.

Læs mere om denne kunsttradition på www.artemaya.com. Her er også information om Maya-tekstiler og -dragter.

Regn og mango

Torsdag den 25. maj 2006, Lise

Mærkeligt, at vi for anden gang rammer ind i en vinterperiode i Mellemamerika. Fra bekendte hører vi, at det er varmt og tørt i Honduras i øjeblikket.

Orange alarm
Her i Guatemala er vinteren lige begyndt, dvs at det regner en del. Faktisk så meget, at dele af landet nu er under "orange alarm" - jeg tror, den går fra grøn, over gul og orange til rød.



Det betyder, at der er problemer i områderne mod Stillehavet og i det vestlige Guatemala. Foruden ødelæggelser af veje pga oversvømmelser, går det også ud over høsten.

Og det er naturligvis mest de fattige i landsbyerne, som lider under oversvømmelser og vejskred.

Her i byen har vi ikke problemer, selv om der blev vist billeder i tv af oversvømmede gader. Det er især om eftermiddagen, det regner og tordner.

I oktober sidste år blev Guatemala hårdt ramt af orkanen Stan, og de har knap nok nået at udbedre skaderne fra den, før nye uvejr kommer ind over landet.

Mango galore
Til gengæld har vi denne gang ramt rigtigt i forhold til mangoer, til Sørens store glæde! De er på markedet, store og små, grønne og røde, og vi spiser mango næsten hver dag.

Hotellejlighed i Casa Serena

Torsdag 18. maj 2006 - Lise

I går flyttede vi ind på et meget lækkert hotel i en lille lejlighed med soveværelse, stue og køkken.


Lejligheden er smukt indrettet med møbler i kolonial stil

Og så er der fuld service, dvs morgenmad, aviser, trådløst internet, rengøring inkl. opvask og gratis kaffe fra en kaffemaskine i receptionen. Der er sågar et lille svømmebassin bag huset.


Fra soveværelset er der et "walk-in-closet" og et badeværelse med karbad

En mangel er dog, at der kun er hyggelys og ikke effektivt arbejdslys for os +50-årige.

Søren kommer dagligt hjem og spiser frokost. Der er kun 250 skridt fra hans kontor, heraf 100 inde i det store glashøjhus, hvor Danida har sin ”Misión danesa”.


Køkkenet er veludstyret, så vi kan lave rigtig mad

Vi regner med at blive boende her, indtil vi finder et godt sted at bo permanent.


Fra altanen ser vi ned på dette koloniale hus - falsk eller ægte?

De første dage boede vi på et andet hotel, som også var godt. Men den eneste ledige lejlighed lå i stueetagen til bagsiden næsten uden dagslys og med evig larm fra en kompressor uden for vinduet.

Første dag på kontoret

Mandag 15. maj 2006, Lise

Sørens danske kollega Jørgen G. Jensen fulgte os til kontoret denne første arbejdsdag. Han havde planlagt et introduktionsprogram, hvor Lise også deltog om formiddagen.

Kontoret ligger i en stor, moderne kontorbygning - og Søren har fået et flot hjørnekontor! Det er stor luksus: der er stol og skrivebord foruden computer, regnemaskine og hullemaskine. Den slags var vi ikke vant til i Honduras.

Foruden Søren og Jørgen, som arbejder i samme program, er der en dansk kvinde, Ninna, som arbejder på et Danida-program om menneskerettigheder i Centralamerika.

Derudover er der fire guatemaltekere: Rosario, administrator; Sofia, sekretær; Luis, chauffør og altmuligmand; og Flor, rengøringshjælp.

Siden februar - pga sagen om Muhammed-tegningerne - er der desuden en vagt uden for døren.


Udsigten fra Sørens kontor. I denne blå bygning holder en del andre internationale organisationer til.

Næsten rejseklar

Torsdag 11. maj 2006, Lise

I mandags blev vores møbler, ting og sager fyldt ind i en container, og efter flere timers arbejde kunne containeren lige akkurat lukkes -32 m3 jordisk gods, heraf 117 bogkasser.

Så nu er huset dejligt tomt, for vi har også kasseret flere læs.
Lau bliver boende og vil leje tre værelser ud. Han beholder nogle få møbler og det meste af køkkenudstyret.

 

Vi tager ingen møbler med til Guatemala, men vi har sendt seks kasser med fag- og skønlitteratur og ekstra tøj med skib til Guatemala.

Det har været en anstrengende, men rigtig god proces at pakke, og vi kan godt mærke, at vi har boet samme sted i 25 år.

For hver genstand skulle vi tage stilling til, hvilken kategori den faldt ind under:

  • Smides væk
  • Gives væk
  • Blive hos Lau
  • Gemmes på loftet
  • Opmagasineres i container
  • Medbringes i kuffert
  • Medbringes i håndbagage
  • Sendes med skib

Men nu er vi næsten færdige!

Vi nyder de sidste dage, hvor Danmark viser sig fra sin bedste side. Vi havde netop håbet, at det flaskede sig, så vi kunne nå at se bøgen springe ud, inden vi rejste.


© www.lisefogh.dk | Opdateret: 13-03-2019 | Forside | Kontakt | Til top