Siden sidst - februar 2007
Nyere historier om Siden sidst
Torsdagsøl
Torsdag den 22. februar 2007, Lise |
|
|
Nu
står der ”Reservado” på vores del af bardisken
i El Elstablo om torsdagen. Den søde bartenderske hilser venligt
og er allerede klar med en Monte Carlo-øl, når hun ser mig.
Normalt kommer der en 5-6 danskere; grundstammen er de tre, som arbejder
på ”Cooperación Danesa”, dvs Søren, Jørgen
og Ninna – og deres ægtefæller og familie. Reglen er
nemlig, at om torsdagen må man gerne brokke sig over arbejdet.
El Establo ligger lige i nærheden af kontoret, og den ejes af den
legendariske tysker Holger (i baggrunden), se tidligere historie
om Holger. |
|
Blandet
skare
Desuden kommer et par andre danskere, som arbejder her i Guatemala
City,
fx Natalia, som er ansat på EU-kontoret. Af og til kommer Susanne, vores
veninde fra Antigua, og på det seneste har også nogle nordmænd
fundet vej til baren.
Men denne
torsdag var vi pludselig 16 personer. Fx var der Niels "Fisker", som
arbejder med fiskere i Nicaragua, og som af og til passerer gennem
Guatemala.
Desuden Aída, en guatemalteker som er gift dansk og har boet i Danmark
i 15 år. Hun er her kortvarigt for at arbejde med et projekt i Petén.
Ung entreprenør
Og så var der Malte, 23 år og søn af Ninna, som sammen med
sin guatemaltesiske kæreste Maria er i fuld gang med at åbne en ”lounge
shop” med tøj fra danske designere. Han mener, at der er potentiale
for en butik med tøj af høj (og europæisk) kvalitet. Han
har netop været et smut i Danmark til en modemesse og forhandler med
flere brands, hvis navne jeg end ikke har hørt før. Hans idé er
at åbne butikken her i Zona 10, og ikke i et af de mange butikscentre.
Han har et imponerende gåpåmod, så vi krydser fingre
for at det lykkes for ham.
Helt nye var ægteparret Tom og Ileana, han er dansk, hun guatemalteker,
og de arbejder begge i hendes fars firma, som producerer stærke chili-sovse
mm. De har boet her i 7 år, og forleden mødte de Peter og Malte
i et supermarked og blev straks inviteret til torsdagsøl.
|
The true story
Onsdag den 14. februar 2007, Troels og Lise |
|
|
Her er de med bilen på en flodpram på vej gennem
en mangrove-skov. |
|
Søren
og Lise - set af Troels og Lise:
Til
alle jer der bekymrer jer om, hvorvidt Lise og Søren har
det godt i det fremmede... Vi kan berolige jer: det har de! Her
vil Lise
og jeg dokumentere Lise og Sørens liv i Guatemala - the
true story.
|
|
|
|
Her ses Søren på sit kontor. Jobbet består også i
en masse møder, frokoster og ture ud til potentielle projekter,
der kan få del i Danidas udviklingsstøtte. Søren rejser
derfor jævnligt til både Nicaragua og Honduras. |
|
Den moderne teknologi gør livet meget enklere... på trods
af de 4.000 spam-mails Søren modtager i døgnet.
Hver dag
er han nødt til at stå tidligt op og tømme sin mailboks,
for at den ikke bliver overophedet. |
|
|
|
Lise i sin yndlingsgrøntsagsbutik - Super Verduras. Alle ukendte
frugter bliver afprøvet.
|
|
Lise træner 3 - 4 gange om ugen. Mens vi var i Guatemala, slog Lise
sin egen rekord på løbebåndet: 5 km på 34,5 min. |
|
|
|
Selvom Søren har travlt, er der god tid til at nyde livet på altanen.
|
|
De går med liv og sjæl op i at lære Guatemala og dets
mennesker at kende. Her er de på besøg på en fiskefarm. |
|
|
|
På vejen fra Monterrico så vi en dreng i gang med at flette
en hængekøje. Straks standser Søren bilen, og vi får
forklaret og vist hele processen fra tråd til lur.
|
|
Ikke blot elsker de at komme i snak med de lokale. Især Søren
er også faldet for den folkelige og solide kost. Her er det en morgenmad
tipico med tortillas, bønnemos og æg, der bliver sat til livs. |
|
|
|
Vi kan bevidne, at Lise er kommet i sit livs form. Her har hun netop
besteget vulkanen Pacaya på rekordtid og lagt resten af rejseholdet bag sig.
Hun nød at kunne følge med Troels' tempo.
|
|
Et aspekt af Guatemala, som de nyder voldsomt meget, er alle de lækre
tropiske frugter. Til enhver udflugt medbringer de en stor kniv og et skærebræt,
så de altid er beredt. Her der vandmelon-fest i Monterrico.
|
|
|
|
Udover den lidenskabelige har de også en videnskabelig tilgang
til frugterne.
Alle ukendte frugter fotograferes og registreres i deres frugtkartotek.
|
|
Navn: Lulo. Beskrivelse: Orangefarvet, syrligtsmagende (muligvis lettere
umoden), frugt fundet 14.02.07 i Super Verduras.
|
|
|
|
Et indtil nu ukendt karaktertræk ved Lise og Søren er et veludviklet
shopping-gen. Det træder i kraft, når der er guatemaltesisk
kunsthåndværk i farvandet.
Her lader Søren sig charmere
af en maya-kvinde, der sælger skjorter. For Søren er det i
virkeligheden ikke varen, der er vigtig. Det er spillet mellem sælger
og køber og sælgerens merkantile formåen, der afgør,
om han får noget med hjem.
|
|
Lise med det samlede indkøb efter besøget på markedet
i Chichicastenango. Bliv ikke overrasket, hvis hun kan åbne et museum
for maya-folkedragter, når hun vender tilbage til Danmark.
|
|
|
|
Til glæde for alle os derhjemme laver de som bekendt denne hjemmeside.
Altid er de parate til at tænke i historier og billeder. Fx så Lise
straks, at denne hibiscus-blomst ville gøre sig godt på forsiden.
|
|
Mens Søren er på arbejde, bruger Lise mange timer på både
egen og andres hjemmesider. Hun har et gigantisk, men gennemsystematiseret
billedkartotek.
|
|
|
|
|
|
Når
de ikke arbejder, lærer nye mennesker fra alle verdensdele
og aldersgrupper at kende eller gør alle de andre ting, vi har
vist her, er de stadig vældig glade for hinanden og nyder at være
sammen om dette eventyr. Her ses lidt romantik på Valentines Day. |
Maya-ruiner i Tikal
Onsdag den 7. til fredag den 9. februar 2007, Troels og Lise |
|
|
Så er
vi på vej ind i junglen. Det sidste stykke vej ind til Tikal
var der
skilte om alle de dyr, man kunne møde på vejen. Vi så dog
ingen.
Men inden vi kørte ind i nationalparken havde både hunde, æsler,
muldyr, heste, køer, høns og grise boltret sig på kørebanen.
Men dér var der ingen advarselsskilte. |
|
|
|
|
|
Gran Plaza i Tikal. Tikal var fra ca. 700 e.kr. til 900 e.kr. en af maya-folkets
vigtigste bystater. Det anslås, at der i storhedstiden boede 90.000
mennesker i området. Fra år 900 blev
byen i løbet
af kort tid forladt og glemt, og den blev først genopdaget i 1848.
|
|
Indtil videre har
arkæologerne blotlagt 16 km2 med 3000 forskellige bygningsstrukturer.
Vi brugte 5 ekspeditioner
ind i området af 3-4 timer til blot at nå rundt til Tikals
største templer og beboelsesområder. |
|
|
|
Der var langt ned fra toppen af Tempel 5. Den lille røde prik er
Lise (R), der holdt sig med begge ben på jorden det meste af tiden.
|
|
Her ses samme tempel nedefra og op. Trætrappen blev bygget,
efter at to mennesker mistede livet, da de styrtede ned af maya-trinene.
|
|
|
|
Udsigten fra Tempel 5. Regnskoven strakte sig til alle sider så langt øjet
rakte.
Kun toppen af mayaernes templer tittede op over junglen. En utrolig
flot udsigt. |
|
To "engelske ladies" besigtiger mayaernes fascinerende arkitektur.
I baggrunden
Jaguartemplet der rager op over trætoppene. |
|
|
|
Troels viste sig som en ægte Indiana Jones. Han sprang frygtløs
op på toppen af de meget stejle templer og helmede ikke, før
han havde besteget dem alle.
|
|
Find Holger. |
|
|
|
Ikke blot vrimlede det med maya-ruiner. Skoven var også fuld af aber, fugle
og insekter. |
|
Det var også fascinerende at se de høje træer. Her et
Ceiba-træ. |
|
|
|
Ved solnedgangstid skinnede toppen af templerne næsten overnaturligt
gyldent.
En selvbestaltet maya-ekspert udbredte sin private teori om dette
fænomen, som efter hans mening var nøglen til gåden
angående placeringen af templerne i forhold til hinanden. |
|
For at udbrede teorien
uddelte han hæfter til alle turister, han kom i nærheden af.
Ifølge
ham skulle 1. maj være en helt særlig dag, hvor dette fænomen
skulle være udpræget tydeligt, som en markering af begyndelsen
på regntiden. |
Caye Caulker, Belize
2-5. februar 2007, Lise |
|
Vi
tilbragte tre dage på koral-øen Caye Caulker ud for Belize's
kyst. |
Allerede på anløbsbroen til Caye Caulker bliver man gjort opmærksom
på øens motto: Go slow, nedfældet i en mosaik. |
|
Vi boede på et herligt lille hotel i vores eget hus - i baggrunden. Vi
kunne frit benytte cykler, hængekøjer og badebro. |
|
|
|
Det med at "go slow" var ikke svært at overholde.
|
|
Belize har to ølmærker: Belikin og Lighthouse - den første
er mørk og bitter, den sidste en udpræget
"dame-øl". Den var lysere, ikke så stærk
og solgtes i mindre flasker.
|
|
|
|
Vi tog en halvdags snorkeltur ud til Great Barrier Reef
|
|
Troels omgivet af stingrays (store pigrokker)
|
|
|
|
Der er ingen biler på
øen, kun små elektriske golfbiler og cykler.
Der er ingen kriminalitet. De 800 indbyggere kender allesammen
hinanden, så det ville hurtigt blive opdaget. Befolkningen
består blandt andet af afro-creoler, ladinoer, vesterlændinge
og kinesere, som driver supermarkederne.
|
|
Husene er af træ og malet i pastelfarver. Der er to veje på langs af øen,
som er ca 5 km lang. Øen består af sand, så der kan vokse kokosnødder,
men ikke dyrkes andre afgrøder.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Denne
liguan holder til på kirkegården, og den er så berømt,
at den står nævnt i
guidebogen.
|
|
Fisk og skaldyr
er hovedsagen, og vi spiste hummer hver dag, både til frokost og aften.
Konkylier er her ikke en sjældenhed, men ....
|
|
|
|
Tidligere historier under Siden sidst
|