Programmet - 10

En Review Mision er en delegation af eksperter fra BFT (Udenrigsministeriets Bistandsfaglige Tjeneste), som ca en gang om året kommer ud og revurderer og inspirerer hvert Danida-program, og herunder ambassadens rolle, rådgivernes rolle (bl.a. min) og vore samarbejdspartneres rolle (eksekutorernes).

Fra 31. marts til 17. april havde vi besøg af en 5-personers gruppe, tre danskere og to fra Mellemamerika.

Møder og besøg i marken

Det startede med et stort møde (en mini-konference) med viceministre og ledende folk for at se på situationen i Mellemamerika som helhed. Spændende, velforberedte præsentationer fra eksperterne, afløst af "varm luft" indlæg fra politikerne.

Så var der møder hos de forskellige samarbejdspartnere og andre involverede organisationer – samt de dejlige besøg i marken.

I Honduras kom vi langt med at tilstræbe at Miljøministeriet vil styrke de lokale småbyer i Marcala til at forbedre miljøet – så det går hånd i hånd med Danidas indsats for kaffebønderne.

Opstramninger

Missionens besøg hjalp os til at stramme op på en række forhold:
- Hvordan er egentlig vores proces med at vælge, hvem vi skal støtte.
- Hvor langt er vi med harmonisering og alineation.

Tværgående temaer

Missionen havde en konsulent med, som skulle fokusere på deltagelse af kvinder og de indfødtes rettigheder. Disse aspekter skal nemlig indarbejdes overalt.

Synergi

Især benyttede vi lejligheden til at se på nye muligheder for nyttigt samarbejde mellem programmets forskellige komponenter.

Positiv debriefing

Missionen sluttede med en mundtlig (og skriftlig) præsentation af observationer og anbefalinger.

Premaca fik megen ros, især mine kære komponenter 4a og 4b. Her vedrørte missionens anbefalinger kun de tværgående aspekter, fx kvindedeltagelse og de indfødtes rettigheder. De primære fokusområder som fattigdom, miljø og erhvervsøkonomi var de åbenbart tilfredse med.

Oplevelser frem for rapporter

Især de cases, hvor missionens deltagere var på besøg i marken, eller hvor de fik lejlighed til at drøfte sagen direkte med samarbejdspartnerne (eksekutorerne), fik stor og positiv opmærksomhed. Til gengæld var der ikke mange henvisninger til de rapporter, som vi under møje og besvær afleverer hvert halve år.

Pausesnak

Jeg fik vendt mange sager rigtig godt med de forskellige personer fra missionen eller fra de andre komponenter, mens vi sad i biler eller gik rundt i marken, eller drak kaffe ved møderne.

Alt i alt ganske udbytterigt, selv om et sådant besøg også trækker tænder ud.

Hvem skal vi støtte?

Formålet med PREMACAs komponent 4 er at give støtte til øko-virksomheder, og vi satser på de små virksomheder, som kan blive 3 x bæredygtige, nemlig miljømæssigt, socialt og økonomisk, og som forventes at forbedre sig på disse områder, og forbedre sig væsentligt på mindst ét af områderne.

Det kan være svært nok at måle sådanne (forventede) fremskridt. Hvordan sammenligner man fx graden af miljørigtighed mellem gulerodsdyrkere og træskærehåndværkere? Men mindst lige så svært er det at udvælge virksomhederne efter en objektivt korrekt beslutningsproces:

Hvordan skal vi vælge, hvem vi støtter?

I en verden med korruption er der mange overvejelser blandt donorerne, herunder Danida, om, hvordan man sikrer sig, at udvælgelsesprocessen er transparent (gennemsigtig og uden fup).

I Komponent 4 er der tre forskellige eksekutorer, dvs tre forskellige organisationer, som styrer og udfører arbejdet for Danida. De bruger hver deres model, og ingen af dem benytter Danidas ideelle standardmodel. Den indebærer, at man udbyder støtten i åbne medier, beregner relevante kriterier på alle forslag, og lader en uafhængig komité tage beslutning.

Men vores tre – alternative - beslutningsmodeller er alle blevet godkendt på forhånd af Danidas udsendte ekspertmission og af den ansvarlige ambassade i Managua. Og modellerne er indskrevet i komponentdokumenterne og i aftalerne med eksekutorerne – så det er lovligt hvad vi gør, men det rejser alligevel nogle moralske dilemmaer.

Lad os se på de moralske dilemmaer.

Agexport udvælger selv, næsten

Processen:
Agexport gennemfører en 3-faset model.
- I fase 1 kigger Agexport sig omkring efter støtteværdige virksomheder. Nogle melder sig selv, fordi de har hørt om programmet. Agexport screener og frasorterer virksomheder, der ud fra en hurtig vurdering ikke kan forventes at opfylde kriterierne.
- I fase 2 besøger de resten af virksomhederne, analyserer deres økonomi, finder en kunde, udvikler en forretningsplan og opstiller budgetter.
- I fase 3 præsenteres selektionskomiteen for to til fire forslag, som Agexport ønsker godkendt. Hidtil har komiteen godkendt forslagene, nogle gange dog efter en ekstra udredning af detaljer.

Contra:
- Udbudsprocessen er ikke åben, og der gøres ikke meget for at offentliggøre mulighederne for at modtage støtte. Dermed tabes måske oplagte muligheder.
- Gode forslag bliver måske fravalgt for tidligt eller på et ikke-transparent grundlag.
- Selektionskomiteens formand er direktør i Agexport, og komiteen har desuden tre guatemaltesiske deltagere, som kunne tænkes at have "svin i skoven". Ambassadens repræsentant (som jo kommer fra Nicaragua) kan knap forventes at kende eller gennemskue familie- og forretningsforbindelserne her i landet. Jeg har ikke stemmeret, da jeg anses for inhabil, fordi jeg er involveret som rådgiver i processen.
- Agexport præsenterer kun det antal forslag for komiteen, som de ønsker valgt, så det ligner en gummistempel-øvelse.

Pro:
- Gennem den indledende screening spares mange ressourcer og megen tid, da man undgår at behandle "umulige" forslag.
- Agexport påtager sig et stort ansvar og føler sig derfor forpligtet og motiveret højt op i organisationen. De kan forfølge fagområder, som hænger sammen med deres egen forretningsstrategi og medarbejderes aktuelle erfaringer.
- De indstillede forslag er grundigt beskrevet som grundlag for den endelige godkendelse.
- De er ikke underkastet en politisk sammensat komites mere eller mindre arbitrære, ukvalificerede eller egennyttige vurderinger.
- Man taber færre ressourcer ved en enkelt svipser af og til, end ved det evige spild fra bureaukratiske procedurer.

Funder har selv aktier i sagen

Processen:
- Funder i Honduras vælger frit, hvilke virksomheder de støtter for vores penge. De spørger ingen, end ikke mig.
- Flere af virksomhederne "overtog" Danida fra en bank-donor, hvis program udløb hos Funder.
- Danida støtter ved at betale for Funders rådgivning af de små virksomheder. Funder har herudover midler fra tidligere programmer og fra andre donorer til at hjælpe virksomhederne med lån til startkapital og med risikovillig aktiekapital. Dvs at de selv har "svin i skoven".

Contra:
- Udbudsprocessen er ikke åben, og der gøres ikke noget for at offentliggøre mulighederne for at modtage støtte. Dermed tabes måske oplagte muligheder.
- Udvælgelsesprocessen er aldeles ugennemsigtig, i hvert fald for os.
- Måske vælger de kun de sikre kort, mens de rigtigt svage og fattige virksomheder bliver forbigået? Måske vælger de ud fra interesser i deres politisk sammensatte bestyrelse?

- Funder begynder som regel med at skyde fx 51 % aktiekapital ind i en støttet virksomhed, så når Funder bruger Danidas penge til at forbedre en virksomhed, støtter de samtidig også sig selv, idet deres aktier jo stiger i værdi (kursgevinst).

Pro:
- Funder kan frit og fagligt vælge virksomheder, som passer til deres eget erfaringsgrundlag.
- Når Funder selv investerer i aktier, løber de selv en risiko, hvad der nok kan holde dem oppe på dupperne.
- Funders metode har betydet, at der hurtigt er kommet gang i virksomheder, som indtil nu har vist sig at opfylde Premacas kriterier om 3 gange bæredygtighed.
- Da Funder er en non-profit organisation, vil kursgevinster indgå i deres arbejdskapital. Det betyder, at de succesrige virksomheder reelt kommer til at bidrage til opstart af nye virksomheder. Det springende punkt er selvfølgelig, om Funders medarbejderlønninger, frynsegoder mm er rimelige, så non-profit begrebet ikke bliver til grin. Vores revisorrapporter viser, at det ser rimeligt ud.
- Funder er en bredt respekteret organisation, og der er tilsyneladende respektable medlemmer i dens bestyrelse.

FIDE kører det professionelt

Processen:
- FIDE (også i Honduras) har udvalgt virksomheder blandt nogle virksomheds-clusters, som de allerede havde samlet data og analyser om i forbindelse med et tidligere FIDE-program.
- Derefter har de valgt at gennemføre en grundig beslutningsproces med et kriterieskema, som de andre med-eksekutorer prioriterer. Derefter indstiller FIDE de forslag med flest point og får accept fra de andre med-eksekutorer. De sender så materialet til styrekomiteen til orientering og eventuelle kommentarer (men ikke til beslutning).

Contra:
- Reelt er processen ikke objektiv, da der ikke er uafhængige beslutningstagere uden potentiel egeninteresse.

- Kriterierne i screeningsprocessen er ikke transparente. Måske vælger FIDE ud fra interesser i deres politisk sammensatte bestyrelse?
- Udbudsprocessen er ikke åben, og der gøres ikke noget for at offentliggøre mulighederne for at modtage støtte. Dermed tabes måske oplagte muligheder.

Pro:
- De eksplicitte kriterier i deres skema sikrer transparens, idet en beslutning let kan revurderes objektivt af andre personer, i fald det ønskes.
- Man sparer ressourcer til en separat beslutningskomité (idet man bruger med-eksekutorerne).
- FIDE bruger den beslutningsmodel, som de har brugt før, og som de er glade for.

Helvetas lader en komité vælge

Til sammenligning kan jeg nævne den svejtsiske udviklingsorganisation Helvetas, hvor jeg har tjent som medlem af en selektionskomité (se tidligere artikel).

Processen:
- De gennemfører (vist nok) en offentlig udbudsrunde, hvor virksomheder og støtteorganisationer kan søge om penge.
- Så besøger Helvetas alle ansøgerne og skriver en kort diagnose.
- Det samlede materiale bliver fremlagt til beslutning i komiteen. Vi skulle vælge mellem ca 50 forslag på 3 timer.

Contra:
- Det var svært – som komitemedlem - at sætte sig ordentligt ind i så mange virksomheder så hurtigt og på så svagt et grundlag.
- Beslutningerne blev måske lidt arbitrære, og forpligtede alligevel Helvetas.
- De bruger tid på forslag, som de på forhånd godt selv kunne stemme ude.

Pro:
- Processen er relativt transparent, og der screenes mange virksomheder.
- Man får ansøgere, som man ikke været opmærksom på.
- Helvetas kan ikke på forhånd udelukke nogen.

500 landsbyfolk

Igen i år var vi blevet inviteret til generalforsamling i organisationen Pafmaya. Generalforsamlingen foregår over tre dage, og der deltager repræsentanter fra ca 500 organisationer. Mange repræsenterer en landsby, andre en sammenslutning af små producenter, en skole eller en interesseorganisation. (Læs om GF 2007)

Hædersgæster

Vi var inviteret til afslutningsarrangementet lørdag kl. 11. Hele forsamlingen sad allerede i salen og var i fuld gang. Vi blev ledt ind gennem hele salen og placeret forrest sammen med de andre inviterede gæster – bl.a. andre internationale donorer. Hele gulvet var dækket med fyrrenåle – en mayaskik, som indebærer, at der er en dejlig, frisk duft af fyr.

Da han præsenterede Søren og mig, huskede han at nævne, at vi havde doneret en computer og projektor til en af Pafmayas erhvervsskoler. Det er ganske vist ikke Danida, men Røde Øre som har givet pengene – men set fra Guatemala er det nok lige fedt ;-)

Som ventet blev gæsterne bedt om at sige et par ord, og denne gang havde vi forberedt os – så Søren havde en tale med i lommen.

Endnu en erhvervsskole

Derefter fortsatte man med at sætte forslag til afstemning. Første forslag drejede sig om at oprette en ny erhvervsskole i Puerto San Jose på sydkysten. Der er allerede seks af denne type skoler ude i landområderne, en enestående "opfindelse" af Pafmaya. Forslaget blev da også vedtaget.

Sidste år vedtog man at oprette en tilsvarende teknisk skole i Huehuetenango, og den er nu oprettet og har allerede 25 elever – men, men – den har hverken ordentlige lokaler eller undervisningsudstyr, og lærerne arbejder uden løn!

Pafmayas krav til regeringen

Derefter fulgte en lang række forslag, som forsamlingen havde arbejdet sig frem til siden torsdag. Først i grupper af 20 personer, derefter i grupper af 40 personer etc.

Disse forslag var formuleret som krav til de enkelte ministerier, og for os udefra var det et gribende indblik i, hvilke vanskeligheder folk på landet lever med.

Infrastruktur

Fx var kravet til ministeriet for kommunikation (dvs infrastruktur) at der bliver ført veje ude i landdistrikterne, at vejene bliver asfalteret, og at man ændrer beregningsmetoden i ministeriet. Det viser sig nemlig, at ministeriet kun vil opføre en vej, hvis der er mindst 300 biler. Det er et helt urimeligt krav.

Som José Us udtrykte det: "Hvordan kan vi sælge vores varer, hvis der ikke er veje. De ønsker, at vi skal forblive fattige."

Ligeså var der krav til Energiministeriet om at sikre elektricitet, dels en mere stabil service, dels overhovedet at føre elektricitet frem til landsbyerne. Igen udtrykt således af José Us: "Når elektriciteten ikke er stabil, kan man ikke åbne en industri. De ønsker at holde os uden for udviklingen."

Erhvervsstøtte

Økonomiministeriet blev bedt om at bidrage med finansiering til uddannelse i at drive en virksomhed. Desuden en kritik af, at de mange offentlige midler (skattefinansierede) langt overvejende går til de få, store virksomheder, i stedet for de mange små.

Flere skoler

Til Undervisningsministeriet var kravene – ikke overraskende – en større dækning af skoler, flere lærere, bedre uddannede lærere, færre elever pr lærer etc.

José: "Vi må have skoler i landsbyerne, ellers kan vi ikke være konkurrencedygtige. Når man udelukkende har fuldført primaria (1-6. klasse), kan man kun få arbejde på maquilaerne (dvs tekstilfabrikker med ufaglært arbejde). Vi må mindst have basica!" (dvs 7-9. klasse).
I øjeblikket gennemfører kun 1/3 af alle børn dette trin.

En af deltagerne fik tilføjet et krav om, at lærerne skal være tosprogede, dvs at de foruden spansk behersker det relevante mayasprog.

Der var desuden krav om, at midler fra Undervisningsministeriet ikke blev brugt til andre formål. Dette er en henvisning til en skandale fra sidste år, hvor regeringen "ubemærket" ved årsskiftet overførte flere millioner fra Undervisningsministeriet til det store lufthavnsbyggeri i hovedstaden, som var blevet forsinket og alt, alt for dyrt.

Majs er hellig

Kravene til kulturministeriet og turistrådet drejede sig om at fremme landsbyturisme, at beskytte nationalparkerne og de mange hellige maya-lokaliteter, og i det hele taget at "positivisere" mayaernes bidrag til kulturen.

En deltager fremhævede, at majsen – siden tidernes morgen - er hellig for mayaerne. Han var derfor meget utilpas ved, at man nu begyndte at lave benzin af majs! Det blev derfor tilføjet, at også majsen skal beskyttes.

Enstemmigt vedtaget

Efter hver præsentation kunne folk komme med kommentarer, og flere gange blev der tilføjet noget på falderebet. Derefter blev der spurgt, om der var indvendinger – det var der aldrig. Og så var der afstemning ved håndsoprækning og applaus.

Til sidst var der sat et generelt spørgsmål til afstemning. Den nye regering har foreslået at afsætte 6 mio Q til et særligt "Secretaria de asuntos indígenas de la presidencia" (præsidentens sekretariat for sager ang de indfødte).

José lagde ikke skjul på, hvad han selv mente, da han fremlagde det: "Det kunne betyde, at alle sager blev placeret dér. Det er bedre, at vi har mayaer repræsenteret i alle institutioner". Forslaget blev da også nedstemt.

Seancen blev afsluttet på behørig vis med et maya-ritual. En tekst fra Popol Vuh (mayaernes skabelsesberetning) blev læst op på k'iche', og vi skulle alle sammen skiftevis vende os mod øst, vest, syd og nord.

Pafmaya.org

Som lovet på Generalforsamlingen sidste år har jeg faktisk udviklet en hjemmeside til Pafmaya. Desværre har de ikke selv haft tid til at holde den ved lige eller udvide med mere indhold.